Re: – Uanset religion er børn bare børn
Planeswalker, publiceret d.27/11 15:56 (for 5 år siden)
Taget i betragtning af hvor meget vold der er blevet begået i religionernes navne, er det da udmærket, at man forsøger med nogle fredsbudskaber i stedet.
Men er det overhovedet rimeligt at tale om religiøse børn? Der er jo ikke nogen tvivl om, at samtlige religiøse børn i verden ikke har valgt deres egen religion - de har fået den fra deres forældre og deres kultur.
Jeg tror, at grunden til at religionerne stadigvæk eksisterer i dag skyldes deres effektive måde at indoktrinere børn. Ingen rationelle personer ville tro på kristendommen, hvis de mødte en tilfældig fremmed på gaden, som begyndte at tale om hellige ånder og frelse. Men hvis de bliver påtvunget troen lige fra barndommen, så er der ikke meget at stille op for fornuften.
Tanken om at vi skal kunne acceptere vores forskelligheder er ganske smuk og bestemt nødvendig i mange tilfælde. Men hvorfor gøre os mere forskellige end nødvendigt? Hvorfor dele os op i forskellige religiøse grupper, som hver gør krav på den ultimative sandhed på trods af, at deres påstande er ligeså vanvittige som alle de andre religioner? Og hvorfor blande børnene ind i det?
Så mit forslag vil i sidste ende være: Lad os indse, at vi alle sammen er mennesker, og at vi ikke ved mere om verden er det som videnskaben har bevist. Lad os droppe de fucking religioner.