Forum: filosofi
Trådet overblik  |  Fladt overblik

... for mysterie-interesserede ...

esther, publiceret d.11/01 16:54 (for 5 år siden)
I året 1727 døde Isaac Newton - til alle tider berømt for sine opdagelser af tyngdeloven og sine teorier om universet.

Da Newton forlod sin stilling på Cambridge Universitet, efterlod han sig ca. 1 million ord om tanker, han havde gjort sig. ... Hans efterfølger John Keynes blev også hans levnedsskildrer. ... Han fandt disse håndskrevne noter og papirer fra Newtons hånd og opdagede til sin forbløffelse, at han måtte vurdere, at Newton havde brugt sit halve liv på at finde den kode, som han var overbevist om, fandtes i Bibelen. ...

De fleste af den million ord, der var skrevet med Newtons egen håndskrift, handlede ikke om matematik eller om astronomi, men om esoterisk teologi. De afslørede tydeligt, at den store fysiker troede, at der var skjult en profeti om menneskehedens historie i Bibelen. ...

Newton var sikker på, sagde Keynes, at Bibelen og faktisk hele universet var et "kryptogram opstillet af den Almægtige" og Newton ønskede at "læse Guddommens gåde, gåden om fortidige og fremtidige begivenheder, som var guddommeligt forudbestemte".

Newton ledte stadig efter bibelkoden, da han døde i 1727, men hans livslange søgen slog fejl - ligegyldigt hvilken matematisk model, han anvendte. ...

Hvad der ikke lykkedes for Newton lykkedes for en verdensberømt matematiker i Jerusalem, doktor Eilyahu Rips efter 12 års hårdt arbejde. ... Det lykkedes for Rips mest af alt, fordi han var i besiddelse af en computer eller m.a.o., fordi tiden var inde til, at bibelkoden kunne og måtte blive opdaget. ...

Rips har fortalt, at den første antydning om indkodningen var blevet fundet for over 50 år siden af en rabbi i Prag, og Rips fandt de par sider i en bog - den eneste i verden - opbevaret i Israels Nationalbibliotek, som fortalte om rabbiens arbejde, og disse vakte Rips ´ forskerinteresse. ...

Den fundne kode blev bekræftet af berømte matematikere ved Harvard og Yale og det Hebraiske Universitet. Det er blevet krydsundersøgt af en ledende kryptolog i det amerikanske forsvarsministerium. ... Alle har måttet anerkende koden.

Bogen: Bibelens kode af Michael Drosnin fra 1998 fortæller historien.

Drosnin, journalist af uddannelse, ateist af overbevisning bliver efter et møde med chefen for den israelske efterretningstjeneste om fremtidens krigsførelse kontaktet af en ung israelsk officer, som opfordrer ham til at møde en mand, som havde kunnet forudsige Golfkrigens begyndelse -3 uger før den startede - på grundlag af en kode, han havde fundet i Bibelen.

Drosnin erklærer, at han er ateist, og at sagen simpelthen er for løs til, at han vil spilde tid på den. ... Jeg er også ateist, svarer den unge officer, men betænk, at den mand, jeg vil have dig til at møde er en af verdens mest anerkendte indenfor matematikken.

Drosnin tager et møde med Rips i sikker forventning om - at han inden mødets afslutning vil kunne afvise al snak om bibelkoden. ...

Forløbet bliver ganske anderledes, og et samarbejde begynder mellem de to. Rips fortæller, at bibelkoden blev opdaget i den oprindelige hebraiske udgave af Det Gamle Testamente. Bibelen, som den først blev nedskrevet. Koden er økumenisk ... oplysningerne i den er for alle ...

En af de første ting, Drosnin bliver bekendt med er en forudsigelse af Yitzhak Rabins død. Selvom han stadig tvivler meget, rejser han i september 1994 til Jerusalem med en skriftlig advarsel til Rabin om forudsigelsen. Man har fundet ordene Yitzhak Rabin - krydset af: drabsmand, som vil myrde - og Amir - kryset af: navn på morder. ...

Fatalist af overbevisning tager Rabin ingen notits af advarslen, og i november 1995 kom bekræftelsen på sandheden i Bibelkoden: Rabin var skuddræbt i ryggen af en mand ved navn Amir. ...

Ved sit første besøg hos Rips, demonstrerer Rips for Drosnin, at Bibelkoden er et computerprogram og demonstrerer på skærmen et krydsogtværsmønster, hvor ordene: Hussein, Scuds og russisk missil dukkede op i første Mosebog. Selve dagen den 18. januar 1991 (jødisk kalender) var anført som Husseins valg. ...

Adspurgt af Drosnin, om der var andre datoer, som var fundet, var svaret: Nej, kun denne.

Men hvem vidste for 3000 år siden, at der ville komme en Golfkrig, for slet ikke at tale om, at et missil ville blive affyret den 18. januar?, spørger Drosnin. ... Rips svar lyder: Gud. ...

Bogen er fyldt med hændelser, som ér opfyldt allerede til punkt og prikke. ...

M. h. t. fremtiden er det bemærkelsesværdigt, at der findes profetier, men at disse ofte er krydset af ordene: Vil I tillade dette?

Egne refleksioner:
I denne så højspændte tid i Mellemøsten får spørgsmålet en uønsket aktualitet. ...

Hvad kan man da overhovedet stille op som et almindeligt, lille menneske på Jorden?

Man kan jo i virkeligheden kun søge at "feje for egen dør" -at forsøge at rumme andre mennesker, at tænke positivt ... alle odds til trods vedblive at tro på det gode, det lyse og det kærlige ... både i ord og gerning.

Måske er det så viseligt indrettet, at ethvert menneskes positive tanker breder sig som ringe i vandet. ... Dét tror jeg på ...

M.v.h.
Esther.
Link

Re: ... for mysterie-interesserede ...

Verner Christiansen, publiceret d.11/01 18:22 (for 5 år siden)
Mange Tak Kære Esther.Jeg orkede ikke at fortælle om den bog du nu har nævnt,Så mange tak for hjælpen.Ja den er højaktuel .Situationen dernede udvikler sig nu time for time,og ingen ved hvad der vil ske.Vi skal nok være forberedt på lidt af hvert-for ikke at sige meget af hvert.Ja jeg vidste jo ikke at du havde bogen,men tak for hjælpen.Kan du have en god aften.Tak min ven.

m.v.h Verner.
Link

Re: ... for mysterie-interesserede ...

esther, publiceret d.11/01 18:52 (for 5 år siden)
selv tak Verner. Javist er det en helt utrolig spændende tid, vi lever i. ... Håber det bedste for os allesammen her på vores gamle Jord.

K.h. fra os begge to
Esther.
Link
flexblock

Omgangsformer i læserdebatten

Hjælp os med at sikre en god tone i læserdebatten. Når du deltager i debatten på Kristeligt Dagblad, indvilliger du i at følge disse regler.

1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Links skal være relevante.
9. Overhold reglerne for ophavsret.
10. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
11. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
12. Bidrag til en god debat.

Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten

Maj 2013
Kristeligt Dagblad
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​