Skal vi have en ægbank i Danmark?

ARKIVFOTO 2009 af De Radikales Formand Margrethe Vestager--Der skal reformer af efterløn og dagpenge på bordet, hvis De Radikale skal lægge stemmer til regeringens genopretningsplan. Det siger partiets leder, Margrethe Vestager, inden forhandlingerne går Foto: Sonny Munk Carlsen Denmark

MED AFSTEMNING Den danske sædbank Cryos vil åbne en ægbank, hvor kvinder kan give æg til gengæld for at få opbevaret egne æg gratis i banken til senere i livet. Filosof Thomas Søbirk, lektor ved Roskilde Universitet synes godt om idéen. Men formand for Dansk Fertilitetsselskab, chefbiolog på Odense Universitetshospital Karin Erb er modstander

Thomas Søbirk, Filosof og lektor ved Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitet, svarer ja til spørgsmålet om hvorvidt, vi skal have en ægbank i Danmark.

Jeg synes umiddelbart, det er en rigtig god ide.

Men risikerer man ikke, at der kommer penge mellem donor og modtager, når kvinderne får en gratis ægforsikring til gengæld for æg?

LÆS OGSÅ: Dansk sædbank vil også handle med æg

Der er mænd, der får 500 kroner for at aflevere sæd, og det gør ikke ondt på nogen måde. Mens kvinder ikke får mere, selvom det er meget mere krævende.

Kritikere mener, der er tale om en kommercialisering af kvinders æg. Hvad siger du til det?

Jeg synes ikke, der er tale om, at æg bliver en vare. Det bliver jo ikke sådan, at man for eksempel kan forhandle det til forskellige priser. Det er jo i virkeligheden en kompensation for nogle udgifter, du har ved at hjælpe et andet menneske. Men hvis man skal blive i det spor, har vi jo allerede sædbanker og de er jo kommercielle, skal de så også forbydes? Og hvis man vil undgå, at det bliver et frit marked, kan staten jo bare regulere det efter bestemte priser.

Risikerer man ikke, at kvinder, der mangler penge, bliver lokket til at sælge en del af sig selv mod at få noget gratis?

Man kan da godt mene, at det burde ske helt frivilligt ligesom med blod. Men det gør det jo ikke, der mangler jo æg i modsætning til blod. Det er forbundet med ubehag og smerte, og derfor er der mangel på æg. Det har skabt en fertilitetsturisme sydpå, hvor man giver en højere kompensation til ægdonorerne. Og det skaber jo faktisk også en skævhed, når det kun er dem, der er velpolstrede, der kan rejse ud og få børn. Man kunne starte med at undersøge, hvilke konsekvenser det har haft i andre lande, at man har en højere kompensation.

Risikerer man ikke, at kvinder sætter æg i banken og tror, de er forsikret mod barnløshed, og så går for sent i gang med at få børn?

Man skal jo have at vide, at æg i banken ikke giver garanti for at få børn. Men nogen vil mene, at det er er vigtigt skridt på vejene hen imod reproduktiv autonomi hvor kvinder selv kan bestemme og planlægge, hvornår de får deres børn og hvordan. Det kan der også være fordele ved.

mener Karin Erb, Formand for Dansk Fertilitetsselskab, chefbiolog ved Fertilitetsklinikken, Odense Universitetshospital

Skal vi have en ægbank i Danmark?

Nej, det mener jeg ikke, vi skal. Internationalt kalder man det social freezing social nedfrysning, og det er jeg ikke fortaler for. Og det er i øvrigt også forbudt herhjemme.

Hvad med de mange par, der venter på æg, skal vi ikke gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem?

Om kort tid træder ny lovgivning i kraft, som forhåbentlig vil øge antallet af donationer, fordi man tillader krydsdonation, hvor man kan få en ægdonation, hvis man stiller med en donor for eksempel en søster eller en veninde, der samtidig giver til en fælles pulje. Og det, tror jeg, vil få ventetidspuklen til at forsvinde.

I andre lande giver man en større kompensation end i Danmark, i for eksempel Spanien, hvor de jo ikke mangler æg, men tværtimod sælger æg til blandt andre danske par. Skal vi have en højere betaling for det i Danmark også?

Det er forbudt at sælge sine organer, sit blod og sin sæd. Man skal give det væk, fordi man ønsker at hjælpe et andet menneske. Man kan så diskutere, hvad en passende kompensation er, til man ikke orker længere. Men det er korrekt, at det kan virke urimeligt, at ægdonorer får samme lave kompensation som en sæddonor, selvom de skal møde fem gange på en klinik og tage hormoner. Men jeg vil ikke sætte priser på.

Er det ikke en god idé, at kvinder kan sætte æg i banken til senere hen, set i lyset af de mange kvinder som bliver infertile med alderen?

Det, jeg er bekymret for, er, at kvinderne tror, at man er sikret børn, til man er 45, hvis man fryser 10 æg ned. Det er man altså ikke. Jeg synes hellere, vi skal informere kvinderne om, at det er vigtigt at få børnene, mens man er reproduktiv. Det vil sige flere år tidligere, end danske kvinder gør i dag.