Skal ufrivilligt barnløse kunne adoptere allerede befrugtede æg?

Den ombyggede fregat Vædderen blev sendt afsted i går. -- Foto: Scanpix.

Foreningen af Ufrivilligt Barnløse vil ændre lovgivningen, så det modsat i dag bliver lovligt at adoptere et allerede befrugtet æg. Det vil hjælpe de par, hvor begge er infertile, og som i dag er henvist til adoption

.

Danmark har en liberal lovgivning, når det gælder hjælp til graviditet hos barnløse. Derfor valfarter udenlandske kvinder til landet for at få fertilitetsbehandlinger. I 2010 blev der udført i alt 6700 behandlinger på udenlandske kvinder, viser tal fra danske fertilitetsklinikker.

Men der er grænser for det danske frisind. Grænser, der betyder, at flere danske kvinder og par hvert år må rejse den modsatte vej og til udlandet, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at blive gravide.

LÆS OGSÅ: Det Etiske Råd splittet over lovforslag om barnløsehjælp

I Danmark er der nemlig ingen hjælp at hente, hvis man lever i et forhold, hvor begge parter er ude af stand til at reproducere sig selv. Ifølge dansk lov er det ikke tilladt at få doneret både sæd og æg eller et allerede befrugtet æg. Så hvis eksempelvis manden i et forhold har meget ringe sædkvalitet, og kvinden samtidig ikke producerer brugbare æg, har de ingen muligheder for at blive behandlet på landets fertilitetsklinikker. Det samme gælder for enlige kvinder og lesbiske par, hvor fysikken står i vejen for en naturlig graviditet.

Den lovgivning kalder Foreningen af Ufrivilligt Barnløse for diskriminerende. Her ønsker man loven ændret, så danske kvinder og mænd ikke skal rejse til lande som Belgien, Grækenland og Rusland, hvor såkaldt embryo-donation donation af et allerede befrugtet æg er tilladt.

I udlandet risikerer kommunikationen at være mangelfuld, så de danske kvinder og par ikke får den rigtige vejledning, mener formanden for Foreningen af Ufrivilligt Barnløse, Annika Lion Kristensen.

I Danmark er lovgivningen sådan, at man anerkender både heteroseksuelle og homoseksuelle pars samt enlige kvinders ret til at få hjælp til at få et barn ved hjælp af assisteret befrugtning. Men fordi lovgivningen er, som den er, siger man samtidig, at man ikke vil hjælpe de ufrivilligt barnløse, der på grund af sygdom har problemer med deres genetiske arvemateriale. Det synes vi i Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse er diskriminerende, siger Annika Lion Kristensen.

Når et par i Danmark behandles for barnløshed ved hjælp af det, man kalder IVF, får kvinden ofte taget flere æg ud, som efterfølgende bliver befrugtet uden for livmoderen med en sædcelle hver. Derefter får hun sat et eller maksimum to befrugtede æg op i livmoderen, mens de resterende befrugtede æg der er ofte flere fryses ned.

På den måde kan parret, hvis den første behandling ikke lykkes, forsøge med endnu et befrugtet æg, og de kan også senere bruge et af dem, hvis de ønsker at få barn nummer to. Men efter fem år skal de befrugtede æg dog destrueres.

Men i stedet bør disse embryoer ifølge Foreningen af Ufrivillige Barnløse tilbydes til den gruppe af kvinder, der ikke kan blive gravide på grund af egen og partners infertilitet. Alt andet er spild af godt arvemateriale, mener Annika Lion Kristensen.

Hvorfor ikke tage befrugtede overskydende æg med en udløbsaftale og lade dem gå til nogle af dem, som ellers ikke kan få det barn, de ønsker. Der skal naturligvis være accept hos det par, der er genetisk ophav til det befrugtede æg. Men jeg tror, at mange vil give det en chance, fordi der er tale om mennesker, som selv har prøvet at stå i en situation, hvor de havde svært ved at få det barn, de brændende ønskede sig, siger hun.

Men ikke alle er lige begejstrede for idéen om at gøre det lovligt at donere befrugtede æg væk. Cand.theol. og lektor Mickey Gjerris, Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet, samt medlem af Det Etiske Råd, er en af skeptikerne.

Det med at kunne adoptere befrugtede æg bliver i mine øjne noget lidt sært noget, hvor der kastes lidt rigeligt rundt med cellerne, og hvor spørgsmålet om, hvem der egentlig er forældre til barnet, bliver svært at besvare måske især for barnet selv. Jeg mener, at det afgørende må være, at barnet er forankret i sine sociale forældre. Og kan ingen af dem alligevel bidrage til barnets biologiske udgangspunkt, er det vel langt mere rimeligt, at de adopterer et barn. Guderne skal vide, at der er børn nok i verden, der har brug for forældre, siger han og opfordrer til, at man gør det nemmere at adoptere børn.

|Det eneste, man får ved at adoptere et befrugtet æg frem for et allerede født barn, er jo selve graviditeten. Men betyder det virkelig så meget, om man har været gravid med barnet eller ej? Erfaringerne fra adoption viser, at der knyttes lige tætte bånd mellem forældre og børn, hvad enten de er født af de sociale forældre eller adopterede.

Mickey Gjerris erkender dog, at det muligvis kan hænge sammen med hans køn, at han ikke tillægger selve graviditeten større betydning.

Men skal vi virkelig blive ved at rulle teknologiske muligheder ud for at give mennesker ikke alene børn, men også oplevelsen af at være gravid? Er vores forpligtelse som samfund nu ikke alene at hjælpe mennesker til at blive forældre, men også at sikre dem ni måneder som gravide oveni?, spørger han.

Formanden for Foreningen af Ufrivilligt Barnløse er enig i, at adoption er en rigtig god mulighed.

Men der er nogle andre problematikker, man må have for øje. For eksempel bliver man som ansøger udsat for nogle meget strenge screeninger, inden man måske kan godkendes som adoptionsforældre, og det pres både økonomisk og psykologisk er der mange helt almindelige danskere med et forældreønske, der ikke slipper godt fra, siger Annika Lion Kristensen og undrer sig over den manglende forståelse for, at infertile kvinder gerne vil opleve en graviditet selv.

Spørger du danskerne generelt, tror jeg, at de fleste gerne vil være så tæt på det lille barn fra start af, som man er ved en graviditet. Når du adopterer et barn fra et andet land, har det måske allerede levet sine første kritiske år i en ukendt kultur, og det er som bekendt ikke altid lige problemfrit.

Inden for videnskabens verden er lægerne klar til at tage skridtet fuldt ud og tillade embryodonation, og rent lægefagligt er der ingen hindring for, at det kan ske.

Karin Erb, der er formand for Dansk Fertilitetsselskab og leder af fertilitetsafdelingen på Odense Universitetshospital, er meget positivt indstillet over for forslaget fra Foreningen af Ufrivilligt Barnløse. Hun hæfter sig især ved muligheden for at kunne gøre brug af de befrugtede æg, der ellers skulle kasseres.

Hvert eneste år destruerer vi rigtig mange embryoer, som bare går til spilde, og som sagtens kunne være brugt til nogle af dem, der ikke kan blive gravide på anden vis. Og selvom jeg kun kan gætte, tror jeg, at rigtig mange ville sige ja til at donere de befrugtede æg væk, som de ikke selv skal bruge, siger Karin Erb.

Et af de kritikpunkter, som skeptikere peger på, handler om, at det barn, som eventuelt måtte komme til verden som følge af en embryo-adoption, ikke vil komme til at vokse op hos hverken dets genetiske far eller mor, sådan som loven kræver det i dag. Der er altså implicit i dansk lovgivning en antagelse om, at det er i barnets tarv at vokse op hos minimum en af de biologiske forældre.

Thomas Søbirk Petersen, ph.d. og lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, er uenig i kritikken af dette forhold, fordi det samme gør sig gældende, når børn adopteres fra tredjeverdenslande.

Vi accepterer jo, at børn vokser op hos et sæt forældre, hvor ingen af dem er biologiske, når de adopteres fra Den Tredje Verden. Og selvom der kan være problemer, vil vi oftest sige, at disse børn har et godt liv. Derfor kan det være lige så godt at vokse op hos nogle forældre, der har fået doneret et befrugtet æg, og hvor barnet trods alt har ligget i moderens mave og er blevet født og ammet af hende. Naturligvis ville det bedste være, at et barn kendte både sin genetiske far og mor. Men her er alternativet, at det barn aldrig vil komme til verden, fordi det befrugtede æg, som jo trods alt er på vej til noget, der kunne blive et menneske, ville blive destrueret. Så hvorfor skulle man ikke lade nogle af de forældre, der ønsker sig et barn, få et af disse befrugtede æg?, siger Thomas Søbirk Petersen.

Svaret på hans spørgsmål skal komme fra de danske politikere. Både De Radikale og Socialistisk Folkeparti har givet udtryk for, at de anser forslaget for interessant, men dog alligevel ikke på nuværende tidspunkt vil komme med et endegyldigt svar på opfordringen fra Foreningen af Ufrivilligt Barnløse.
|
Folketinget er i øvrigt i gang med at behandle et andet lovforslag vedrørende kunstig befrugtning. Det går ud på, at danske forældre, når de vælger æg- eller sæddonor, i fremtiden skal kunne vælge mellem en anonym eller en kendt donor modsat i dag, hvor det kun er muligt at få fra en anonym donor.

Derudover drejer det sig også om såkaldt krydsdonation. En donation, hvor en veninde eller et familiemedlem til en kvinde, der har behov for et æg, donerer æg til en stor pulje mod, at kvinden, som mangler et æg, kan få et andet æg fra selvsamme pulje. Med ordningen håber man at kunne højne antallet af ægdonorer, som der i dag er alt for få af. Op til tre års ventetid er der på et donoræg, hvorimod der er rigelige mængder af donorsæd.

Hans Andersen (V), der er formand for Folketingets Sundhedsudvalg, synes, at man med det ovenstående lovforslag, som netop har været i høring og nu skal behandles, har strakt sig vidt, og han vil ikke umiddelbart som SF og R åbne for donation af befrugtede æg.

Jeg har svært ved at se Venstre gå med til et forslag, hvor man vil tillade donation af befrugtede æg, hvis det skulle komme dertil. Jeg er af den opfattelse, at man skal holde fast i, at i hvert fald en af forældrene til et barn er den genetisk rigtige, siger han og bakkes op af Socialdemokraterne.

Langt hen ad vejen forstår jeg godt rationalet i forslaget, men vores holdning er umiddelbart, at vi ikke støtter forslaget. For mig at se er det problematiske ved donation af befrugtede æg, at det i betænkelig grad nærmer sig det, vi kalder rugemødre. Og så vil det desuden også være en speciel udfordring, at flere børn som følge deraf ville kunne risikere at have flere helsøskende gående rundt omkring i landet, siger Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.Tidslinje:

25. juli 1978 blev verdens først reagensglasbarn født i England.

I 1982 blev reagensglasmetoden taget i brug i Danmark.

I 1997 blev der udarbejdet en lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, fordi man var bange for, at kunstig befrugtning blev anvendt på en uacceptabel måde. Loven indebar blandt andet, at kvinder i behandling ikke måtte være ældre end 45 år, ligesom rugemødre blev forbudt, og enlige og lesbiske heller ikke kunne få lægelig behandling.

I 2006 fik lesbiske ret til kunstig befrugtning.

I 2007 fik enlige kvinder ret til kunstig befrugtning.

I 2011 i januar måned blev der indført brugerbetaling på kunstig befrugtning.

I 2012 i januar måned blev det atter gratis at komme i behandling for barnløshed med det første barn.

2012: Netop nu behandler man i folketinget et lovforslag, der skal give donorer og aftagere af sædceller eller æg mulighed for at vælge mellem henholdsvis kendt eller anonym donation. Derudover lægger lovforslaget op til at lovliggøre krydsdonation. Donation, hvor kvinder hurtigere kan få doneret et æg, såfremt de medbringer en veninde eller et familiemedlem, der gerne vil donere et æg til en fælles pulje.