Skal kvinder over 45 år have ret til kunstig befrugtning?

gravid, fertilitet, kunstig befrugtning, Foto: Iris

Vi har som samfund svært ved at acceptere "gamle mødre", og der ligger en kulturel træghed bag modstanden mod kunstig befrugtning af kvinder over 45 år, siger kønsforsker, mens formand for Dansk Fertilitetscenter kalder det en "pseudodebat"

Skal aldersgrænsen for kvinder, der søger hjælp til fertilitetsbehandling, hæves fra 45 år til 55 år?

Det mener lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen, der har vakt debat om etikken i at afvise kvinder, der har nået en vis alder, i at modtage hjælp fra det offentlige til at blive gravide. Enten i form af reagensglasbehandling eller ved en såkaldt ægdonation, hvor en yngre kvindes æg sættes op i den kvinde, der ønsker at blive gravid.

LÆS OGSÅ: Filosof: Kvinder på 55 år skal kunne befrugtes

Vi har spurgt en kønsforsker og samt formanden for Dansk Fertilitetscenter om deres holdning til at hæve aldersgrænsen.

Kenneth Reinicke, forsker i køn og ligestilling ved Roskilde Universitetscenter

Når et par, hvor manden er 65 og kvinden er 35 år, kan få fertilitetsbehandling i det offentlige, hvorfor skal et par, hvor kvinden er 55 og manden er 40 år ikke have samme ret ?

Det burde de principielt også have. Det er kulturelt accepteret, at mænd kan få børn, hvis bare de kan have samleje. Så jeg kan godt se logikken ud fra et ligestillingsargument, at kvinder også skal have retten til at få børn sent.

Argumentationen imod sen befrugtning handler primært om, at det er biologisk problematisk. Men jeg tror også, der ligger en kulturel træghed bag. Som samfund har vi svært ved at forestille os, at vi skal have disse gamle mødre. Der er nogle normer om, at ungdommelighed og moderskab hænger sammen, der står som en stærk kulturel forestilling.

Jeg tror også, at vi har nogle ret fastlåste forestillinger og fordomme om ældre kvinder og yngre mænd, der gør, at denne type diskussioner ofte når en endestation for hurtigt. Vi har en kulturel accept af, at en mand på 70 år godt kan have en kone på 45 år. Men når det er omvendt, og det bliver en kvinde på 70 år, som vil have en mandlig kæreste eller ægtemand på 45 år, så skærer det lidt i os.

Og hvis det er den type forbehold, der hæmmer denne her diskussion, så er der en grund til at tage den.

Skal der være forskel på den fertilitetsbehandling, vi tilbyder mænd og kvinder?

Det synes jeg på en måde godt, men der taler jeg også mod bedre vidende, vil jeg indskyde.

Men hvis det kan bevises, at det mere er en kulturel træghed, der ligger til grund for, at det ikke kan lade sig gøre, så kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle være lovligt.

Hvad vil konsekvenserne af forslaget være?

Jeg tror ikke, man skal undervurdere forestillingen om, at en graviditet skal være påbegyndt, før kvinden fylder 40 år. Det snakkede jeg for nylig med en kvinde om. Hun blev insemineret, da hun var i slutningen af 30erne, og hun var meget bevidst om, at både det biologiske og juridiske ur tikkede, og at hun skulle i gang nu, hvis hun skulle nå det.

Så bare fordi man laver loven om, tror jeg ikke der ville være en eksplosion af kvinder på 55 år, der søger hjælp til at blive gravide.
Og man bliver altså også træt. Jeg bliver selv 48 næste uge, og jeg skal ikke have flere børn - Jeg skal have min nattesøvn.

Søren Ziebe, formand for Dansk Fertilitetscenter

Når et par, hvor manden er 65 år og kvinden er 35, kan få fertilitetsbehandling i det offentlige, hvorfor skal et par, hvor kvinden er 55 og manden er 40 ikke have samme ret ?

Jeg synes grundlæggende, det er en pseudodebat, fordi vores biologi er forskellig. Det her handler ikke om ligestilling, og vi burde derfor hellere diskutere det centrale: At 55-årige kvinder ikke har flere æg tilbage, og de altså kan ikke få børn.

Der bliver født to børn om året af kvinder over 50 år, så grundlæggende er det her en ikke-problemstilling.

Jeg er ulykkelig over, at man begynder at sende et signal om, at kvinder skal have ret til have børn, efter de er fyldt 50 år, når vi i forvejen kæmper for at øge den danske viden om vores biologi for netop at forhindre antallet af komplikationer i forbindelse med sene fødsler.

Lige nu er det hvert 10. barn, der bliver lavet på værkstedet, og vi kæmper for at få det antal ned. Jeg kan ikke engang se motivet for at argumentere for ligestilling i det her, og jeg synes, det er trist, at man gør det.

Skal der være forskel på den fertilitetsbehandling, vi tilbyder mænd og kvinder?

Vi kan ikke gøre fertilitet til et ligestillingsspørgsmål, for så skal man fortælle mig, hvor æggene skal komme fra. Det er det ene problem.
Det andet handler om barnets tarv. Jeg taler om de obstetriske forhindringer som for eksempel svangerskabsforgiftning. Skal vi slække på de sikkerhedsforanstaltninger, vi har nu for at give kvinder ret til at blive gravide senere?

Jeg synes, det er meget langt ude. Jeg fatter ikke, at det bliver bragt til torvs, eller hvad det er, Thomas Søbirk Petersen overhovedet vil gøre opmærksom på?

Hvad synes du om forslaget om, at kvinder over 45 år bør have adgang til kunstig befrugtning?

Jeg synes, vi har et glimrende regelsæt på plads nu, og som sagt er det her en ikke-problemstilling. Jeg synes hellere, at vi skal forhindre, at hvert tiende par søger hjælp for at få børn. Det er en folkesygdom, og vi tager den ikke alvorligt.

Hvad vil konsekvenserne af forslaget være?

Den umiddelbare konsekvens vil være, at vi bliver sat tilbage i forhold til den oplysningskampagne, vi er i gang med at lave. De praktiske konsekvenser bliver til gengæld nul. Den 55 årlige kvinde kan ikke få børn. Så skal man i hvert fald bruge donoræg, og dem har vi en lang venteliste til i forvejen.

Skal vi så virkelig til at tage æg fra de 20-30-årige, der står på venteliste, for at møde det her behov?