Sædbankens nye tur rundt i mediemøllen

Alvorlig sag om syge donorbørn, som har været offentligt kendt i knap halvandet år, bliver til afsløring i bedste sendetid

Hvis man som læser, lytter eller seer har fulgt med i nyhedsstrømmen det seneste par døgn, vil man muligvis hovedrystende have tilsluttet sig forargelsen over det, der har fået navnet donorskandalen.

Sagen drejer sig om en mand, der i sin egenskab af sæddonor har videregivet den sjældne arvelige sygdom NF1, der kan give misdannelser og knuder i kroppen. Manden var tilsyneladende rask, og fra 2004 til 2006 leverede han sæd til den danske sædbank Nordic Cryobank. Frem til 2009 resulterede det i 43 børn i ind- og udland. Ni af dem har siden fået konstateret den alvorlige sygdom. Der er tale om en meget ulykkelig sag, som man kan diskutere i flere dele.

LÆS OGSÅ: Loven strammes efter skandale med donorsæd

Først og fremmest rører sagen ved problematikken omkring sæddonorers beskaffenhed hvor godt bliver de screenet, før de får lov at være donorer, og kan man kontrollere dem for alle sygdomme? Men den rejser også spørgsmålet, om man som modtager af sæd har krav på, at den er genetisk sygdomsfri. Endvidere hvorvidt kontrolsystemet virker godt nok reagerer de relevante instanser korrekt og hurtigt, hvis et barn født ved hjælp af donorsæd viser tegn på sygdom eller handicap, så man kan undgå, at samme donor bliver brugt igen? Og endelig: Hvor mange børn skal man tillade, at en og samme donor er ophavsmand til?

Historien blev af Danmarks Radio præsenteret som en afsløring i søndagens bedste sendetid klokken 21. Og det skete på en måde, så seerne måtte få indtryk af, at mediets afsløring havde ført til, at myndighederne nu strammede op på området. Ingen af delene er imidlertid tilfældet.

Sagen er ingenlunde ny. I Morgenavisen Jyllands-Posten i maj 2011 kunne man under overskriften Sæddonor spredte sjælden sygdom læse, at mindst ni børn havde arvet en kronisk sygdom fra den samme sæddonor. Ritzau og TV 2 fulgte op på sagen. Flere politikere og meningsdannere udtalte sig i den sammenhæng, og søger man på Infomedia en database, der samler danske presseklip er der henvisning til 65 artikler eller radio- og tv-indslag om de ni børn.

Også her i Kristeligt Dagblad har man kunnet læse om den ubehagelige sag, blandt andet i juni sidste år, da Det Etiske Råd tog sagen op i forbindelse med en samlet udtalelse om screening af sæddonorer. Og Kristeligt Dagblads klummeskribent Ester Larsen der er næstformand i rådet dedikerede i oktober 2011 en hel klumme her i avisen til emnet med overskriften Test af donorsæd. Umuligt at udstede garantier.

Efter medieomtalen blev der straks stillet spørgsmål i Folketingets sundhedsudvalg til daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V). Og samtidig meldte sundhedsstyrelsen ud i blandt andet Jyllands-Posten, at man ville halvere kvoten for, hvor mange børn en enkelt donor kan få med danske kvinder. At Sundhedsstyrelsen vil sætte antallet ned fra 25 til 12 børn pr. donor er altså langtfra noget nyt. Og det sker ikke med baggrund i Danmarks Radios såkaldte afsløring. Det har været på dagsordenen i flere forskellige sammenhænge både i medierne og politisk.

LÆS OGSÅ: Sædbankdirektør har lært af en gammel sag

Der kom dog også nye ting frem i indslaget. Det har således ikke tidligere været fremme, hvor lang tid der gik, før sædbanken Nordic Cryobank reagerede, da den fik en henvendelse om sygdom hos et barn undfanget med sæd fra den pågældende donor. Ifølge Danmarks Radios oplysninger kunne donoren været blevet stoppet før, og et af de ni syge børn ville ikke være blevet født.

Men hvorfor hører vi om sagen igen nu knap halvandet år efter at samme sag senest blev afsløret? Muligvis har DR valgt at tage sagen op, netop fordi en ny lovgivning på fertilitetsområdet træder i kraft den 1.oktober. Det fremgik dog ikke af indslaget.

Loven blev vedtaget lige inden sommerferien af et bredt flertal i Folketinget. Her har danske politikere vedtaget en lang række ændringer omkring kunstig befrugtning lige fra muligheden for, at enker kan blive befrugtet med en afdød mands sæd, til muligheden for krydsdonation af æg, samt muligheden for at ophæve sæddonorers anonymitet.

I forlængelse af lovgivningen skal Sundhedsstyrelsen udstede en vejledning, som præciserer, hvordan lovgivningen skal udmøntes i praksis den blev i fredags sendt i høring. Læser man i vejledningen, fremgår det, at Sundhedsstyrelsen har flere argumenter for at sætte kvoterne ned end blot donorskandalen. For eksempel den øgede behandlingsaktivitet i Danmark.

Ifølge styrelsen har ændringen fra 25 til 12 børn pr. donor været undervejs de seneste to år og er resultatet af en længere dialog med de faglige selskaber på fertilitetsområdet. Den har med andre ord ingen sammenhæng med Danmarks Radios indslag. Selvom offentligheden unægtelig kunne få det indtryk.