Politikerne vil give ægdonorer flere penge

Mangel på æg til behandling af danske barnløse får politikere til at overveje at give flere penge til donorerne, som man gør i en række europæiske lande. I dag gennemgår ægdonorer fysisk krævende behandling uden at modtage andet end symbolsk betaling

Hvad er et kvindeæg værd? Det er omdrejningspunktet i en diskussion om, hvordan man kan skaffe flere æg til behandling af barnløse danskere.

I dag gennemgår en kvinde op til fem undersøgelser og en række hormonindsprøjtninger for at donere æg og modtager kun en symbolsk betaling for det. Men der mangler æg til fertilitetsbehandling af barnløse, og danske politikere er nu villige til at se på, om kompensationen skal hæves for at tiltrække donorer.

LÆS OGSÅ: Skal vi have en ægbank i Danmark?

Jeg synes ikke, man skal være til grin, hvis man vælger at være ægdonor, så jeg vil meget gerne drøfte det med ministeren også set i forhold til hvad man gør i andre lande, siger sundhedsordfører for Socialdemokraterne Sophie Hæstorp Andersen.

Samme melding lyder fra både Venstre og De Konservative, der ønsker en mere fair kompensation. Sundhedsordfører Benedikte Kiær (K) siger:

LÆS OGSÅ: Mangel på donoræg tvinger danskere udenlands

Man ville løse mange udfordringer, hvis man havde et mere rimeligt vederlag for at donere æg. Det er hat og briller, at man får det samme for at levere en bøtte sæd som for at være i et længere behandlingsforløb, siger hun.

Ifølge den europæiske bioetik-konvention, som også Danmark er tiltrådt, må man ikke handle med væv. Det vil sige, at blod, sæd, æg og knoglemarv skal doneres af altruistiske årsager. Men man må gerne udbetale kompensation. I Danmark får donor 500 kroner plus transportudgifter et beløb, der er langt højere i en række andre lande, som derfor ikke har samme mangel på æg: I Spanien får kvinder 1000 euro 7500 danske kroner for en donation. I Storbritannien har man netop sat beløbet op til 1000 britiske pund 9500 danske kroner. I USA er betalingerne endnu højere op til 10.000 dollar.

LÆS OGSÅ: Skal ufrivilligt barnløse kunne adoptere allerede befrugtede æg?

Æg er med andre ord i høj kurs, og i Kristeligt Dagblad kunne man i onsdags læse om sædbanken Cryos, der gerne vil oprette en ægbank, hvor banken vil lokke kvinder til at donere æg til banken, mod at kvinderne selv får lov til gratis at opbevare æg i banken til senere brug. Men det er for kommercielt, mener Sundhedsstyrelsen, der har afvist forretningsmodellen.

Peter Bower er direktør i den anden private danske sædbank, Nordic Cryobank. Han kalder det dobbeltmoralsk, at politikerne fastholder den lave betaling, vel vidende at mellem 300 og 500 barnløse par hvert år valfarter til for eksempel Spanien for at købe æg der:

Vi prøver at være hellige på området, men sender samtidig barnløse ud af landet, fordi man dér har lov til at honorere deres indsats 10-15 gange bedre. Vi mener stadigvæk, at der skal være en grad af altrusime, og det skal ikke være noget, man ligefrem tjener penge på. Men på den anden side: En ægdonor skal ikke gøres til grin, og det mener jeg, man gør, når man betaler 500 kroner for det, en ægdonor skal gå igennem, siger Peter Bower.

De Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, er også villig til at se på, om der skal være en højere kompensation. Men det må aldrig blive en forretning:

Det er rimeligt, at grænsen ligger højere for kvinder end for mænd men hvor? Det er vanskeligt. For der er tale om andet her end at sælge sin arbejdskraft, og det må ikke være noget, den enkelte borger gør til en levevej, så eksempelvis unge kvinder på SU føler sig fristet af beløbets størrelse. Men det er et svært punkt at ramme, når etik og moral og den teknologiske udvikling møder hinanden, siger Camilla Hersom.

Stine Willum Adrian er adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og har forsket i kunstig befrugtning. Hun peger på, at sæddonation heller ikke alene handler om altruisme, men også er forretning:

Der er jo en grund til, at der er to store private sædbanker i Danmark: Sæd er jo allerede en vare, og firmaerne betaler både moms og skat. Sæddonorerne bliver da også kompenseret godt. Så set i det lys er det mærkværdigt, at man fastholder, at man ikke må få noget mere for ægdonation, da det er fysisk mere belastende end at donere sæd, siger Stine Willum Adrian.