Politikere ønsker opgør med anonyme donorer

Børn skal kunne spore deres genetiske ophav. Derfor skal sæddonorer ikke længere være anonyme, mener flere politikere. Andre advarer dog mod åbenheden

Danmark bør gøre som flere andre lande og opgive anonyme sæddonorer. I stedet bør donorene registreres, så børnene kan spore deres genetiske far, når de bliver voksne, hvis de ønsker det.

Det mener flere politikere på Christiansborg, og til efteråret fremsætter Anne Grete Holmsgaard fra SF forslag i Folketinget om ophævelse af anonymiteten. Da politikerne i etiske spørgsmål er stillet frit, er det uklart, om der er flertal for forslaget, men flere sundhedspolitiske ordførere støtter en model, som man blandt andet har i Norge og Sverige.

– En ting er, at livets tildragelser kan gøre, at nogle børn ikke kan spore deres ophav. Men at staten systematisk bortskaffer menneskers muligheder for at finde ud af, hvor de kommer fra, er forkert, siger Pia Christmas-Møller (K), og fortsætter:

– Vi er i gang med noget, der har vidtrækkende konsekvenser for nogle børn, der ikke er født endnu. Vi ved, at langt de fleste har behov for på et tidspunkt at søge identiteten i rodnettet, og det skal lovgivningen ikke forhindre, siger hun.

Anne Grete Holmsgaard har i mange år været modstander af anonyme sæddonorer, ligesom hun var imod det flertal i Folketinget, der i foråret besluttede, at enlige og lesbiske på lige fod med kvinder i parforhold skulle have mulighed for at blive insemineret med donorsæd.

– Det er ubehageligt, at vi laver faderløse børn, og også i heteroseksuelle familier vil det være godt, hvis barnet kan spore sit ophav. Vi ved fra adopterede, hvor vigtigt det er, siger hun.

Dansk Folkeparti har traditionelt været tilhænger af anonyme sæddonorer, men efter at enlige og lesbiske har fået mulighed for også at få donorsæd, vil partiet nu revidere sin holdning.

– Vi har en ny situation nu med børn, der vil vokse op uden en far. Det kræver yderligere diskussion i gruppen, men man kunne for eksempel forestille sig, at man både havde sæddonorer fra en åben og en lukket liste, siger Birthe Skaarup (DF), der er formand for Folketingets sundhedsudvalg.

De radikale er også tilhængere af at ophæve anonymiteten af hensyn til barnet, men er villige til at gå på kompromis.

– Børn har ret til at kende deres ophav, men for at række hånden ud til de, der er nervøse for, at donorerne så forsvinder, er vi villige til at kigge på en løsning, hvor man har både anonyme og kendte donorer. Det kunne være det første skridt i den rigtige retning, siger sundhedsordfører Charlotte Fischer (R).

Socialdemokraternes sundhedsordfører Lone Møller mener derimod, at Danmark bør bevare den nuværende ordning af hensyn til donorerne.

– En donor kan ved åbenhed måske risikere, at der om 18 år står fire eller fem unger og siger goddag far. Barnet har sine sociale forældre, og det er et vilkår, som jeg fint kan leve med. Men i gruppen er vi meget delte i vores holdning til spørgsmålet, siger Lone Møller.

Venstres sundhedsordfører Jørgen Winther ønsker ikke at kommentere sagen over for Kristeligt Dagblad.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark