Over hele verden vælges børn til og fra i laboratoriet

Teknologien skaber ikke perfekte verdener, og vi kan ikke sikre os perfekte børn, siger adjunkt i filosofi og læring Stine Willum Adrian om muligheden for at at vælge børn med genetiske fejl fra inden fødsel. Foto: . / Scanpix

relevante temaer

Mulighederne har aldrig været større på verdensplan for at fravælge eller tilvælge sæd, æg og fostre for at sikre, at kommende børn er mindre syge, mere intelligente eller har et bestemt køn. I morgen mødes samfundsforskere fra hele verden i København for at diskutere selektiv reproduktion

I Asien fravælger forældre piger, i Vesten aborterer man fostre med Downs syndrom, og samtidig boomer det private marked for salg af sæd og æg fra donorer med bestemte egenskaber. Avancerede teknikker bliver i stigende grad brugt til at fravælge eller tilskynde fødslen af bestemte børn i stort set alle faser fra undfangelsen til det fødte barn såkaldt selektiv reproduktion.

I morgen og tre dage frem mødes 100 antropologer og samfundsforskere fra hele verden i København for at udveksle viden og erfaringer på området. En af konferencens arrangører, postdoc Ayo Wahlberg, Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, siger:

LÆS OGSÅ: Dansk sædbank vil også handle med æg

Man kan i laboratoriet gå i detaljer med tilvalg og fravalg på en måde, som åbner for et helt nyt etisk spændingsfelt. Brugen af selektiv reproduktion er et faktum i dag med store konkrete konsekvenser og det er vigtigt at diskutere, ikke kun blandt praktikere, men også blandt samfundsforskere.

Hvor selektion tidligere var stramt reguleret af staterne, der for eksempel via sterilisation udelukkede visse grupper fra at få børn, er valgene i stigende grad lagt over på forældrene, siger Lene Koch, professor ved Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, og en af oplægsholderne på konferencen:

Selektion af bestemte individer er ikke noget nyt, men den måde, man selekterer på i dag, er anderledes og konsekvenserne nogle andre. Både på grund af mere raffineret teknologi og fordi det i stadig højere grad bliver lagt i forbrugernes hænder og dermed også er styret af markedet, der står for salg af æg, sæd og teknikker. Jeg mener ikke, vi skal male fanden på væggen, men der er god grund til at diskutere det.

LÆS OGSÅ: Ny teknologi sætter det biologiske ur i stå

Hvor grænserne skal gå for udvælgelsen af bestemte individer, er vidt forskellige fra land til land, men bliver hele tiden udfordret af, at forældre kan rejse, hvorhen de vil, efter æg, købe sæd over nettet eller engagere en rugemor i Den Tredje Verden.

Et af eksemplerne på en ny teknik, der formodentlig snart bliver tilgængelig på verdensmarkedet, er en blodprøve, der tidligt i graviditeten kan give et fingerpeg om genetiske sygdomme hos det kommende barn. Vel at mærke længe før grænsen for fri abort, der i Danmark er 12. uge.

Og den teknologiske udvikling og dens udbredelse er ikke til at stoppe, lyder det fra alle eksperter på feltet. Alligevel er det vigtigt ikke at bruge skræmmebilleder i diskussionen, mener en af deltagerne på konferencen, Stine Willum Adrian, der er adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet:

LÆS OGSÅ:  Må man designe sit eget barn?

Jeg mener bestemt, vi skal reflektere over, hvordan vi skal leve med den nye teknologi. Mange af de her teknologier kan være med til at skabe ulighed og stigmatisere bestemte grupper. Men man skal passe på med at diskutere det ud fra angstscenarier. Det, der gør det svært, er, at vi tror, vi kan styre kroppen med teknologien, men teknologien skaber ikke perfekte verdener, og vi kan ikke sikre os perfekte børn, siger hun.

Et af de steder, hvor udviklingen går rigtig stærkt, er i Kina, som trods sin etbarnspolitik har oplevet et kæmpe boom i fertilitetsbehandling.

Ayo Wahlberg er halvvejs i et treårigt feltstudie på en sædbank i byen Changsha i Hunan-provinsen. Alene på denne klinik er antallet af fertilitetsbehandlinger tidoblet fra 2000 til 20.000 om året på blot fem år.

Og i modsætning til i Europa, der bærer på en tung historie om racehygiejne, betragter man det i Kina som helt uproblematisk, at målet er at fremme kvaliteten af den kinesiske befolkning, fortæller han:

Etbarnspolitikken har forstærket folks ønske om at få det barn, man har ret til. Og desuden at dette ene barn er sundt, intelligent og så videre. Man bruger de samme reproduktive teknologier som i Danmark, men forskellen er at man har meget eksplicitte politiske målsætninger om, at det er et nationalt projekt at forhøje kvaliteten af det kinesiske befolkning.

Line Vaaben

Uddannet fra DJH år 2000, praktik på Berlingske Tidende.Journalist på Berlingske Tidende 2000-01, Fønix Bureau 2001-02, Berlingske Tidende 2002-03, herefter Politiken 2003-07 og Fyens Stiftstidende 2007-08Nuværende stilling:Sundhedsmedarbejder.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Jeanne d'Arc"

kr. 189,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Barcelona - Madrid

kr. 8.930,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.