Ny lov åbner for at bruge afdødes sæd til befrugtning
Formanden for Det Etiske Råd mener, at man rører ved centrale eksistentielle spørgsmål, når man giver lov til at skabe liv efter døden
Skal man kunne fremstille et barn af en afdød mands sæd? Det spørgsmål skaber debat i forbindelse med et forslag fra regeringen om ændring i loven om kunstig befrugtning.
Mænd, som skal i behandling for eksempelvis kræft, kan vælge at nedfryse sæd med henblik på at kunne få børn ved kunstig befrugtning, hvis mandens fertilitet skulle tage skade af behandlingen. Som det er i dag, skal sæden dog destrueres ved mandens død. Men det forbud vil regeringen fjerne.
DILEMMA: Når manden ligger i graven og sæden ligger i banken
Det Etiske Råd har netop diskuteret forslaget og afgiver i dag høringssvar i sagen. Formand for rådet Jacob Birkler, filosof og ph.d. i medicinsk etik, mener, at der er tale om en forstyrrelse af gravfreden:
Der er jo så mange sammenhænge, hvor børn ikke har en far. For eksempel kan enlige blive inseminerede. Men her er udgangspunktet, at far altså er død, allerede inden barnet bliver født, og det mener jeg er eksistentielt forkert. Mange vil mene, at det bare er en naturlig konsekvens af det, vi allerede har tilladt, og jeg er ikke modstander af assisteret reproduktion, men vi bliver nødt til at sætte grænser. Man skaber jo en ny form for liv efter døden. Man kan næsten forestille sig konfirmationstalen til barnet: Far døde, og så kom du. Døden bliver ikke længere absolut, fordi manden er fertil, efter at han har lagt i graven. Og det skaber ikke mindst nogle skævvredne betingelser for barnet, at far er død, før barnet er født, siger Jacob Birkler.
Et mindretal i rådet mener ikke, at det er noget problem. En af fortalerne for det synpunkt er praktiserende læge og rådsmedlem Lotte Hvas:
I forhold til, hvad der foregår på det her område af kunstige ting, som jeg har accepteret, synes jeg ikke, det her er skelsættende. Der er rigtig mange steder nu, hvor vi har bevæget os så langt væk fra, hvad naturen havde tænkt sig, at jeg ikke kan se problemer her. I de situationer, hvor kvinden har mistet sin mand og gerne vil have et barn, men ikke har lyst til at finde en ny partner, og alternativet er at få det ved hjælp af en en anonym sæddonor, kan jeg da godt forstå, at kvinden hellere vil have det fra sin elskede. Der kan også være søskende i forholdet, som dermed kan få en biologisk søster eller bror. Jeg kan ikke se nogen lamper blinke, siger Lotte Hvas.
I december 2010 vandt en kvinde en sag i Østre Landsret, der gav hende ret til at bruge sin afdøde mands sæd til at få et barn. Daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) var dengang tilfreds med udfaldet af sagen. I dag siger han:
Jeg råbte højt hurra. Jeg holdt med kvinden mod mit eget ministerium. Hvis jeg stadig havde været minister, havde jeg ændret loven. Det er den slags spørgsmål, hvor der ikke er partidisciplin, så jeg ved ikke, hvad de andre i partiet vil sige. Men modargumenterne i en sag som denne ligner det, jeg kalder etisk kynisme. Altså at man for sine egne etiske princippers skyld blæser på hensynet til sine medmennesker, siger Bertel Haarder.