Mor, mor og børn

Lesbiske bør ikke få adgang til at få børn ved kunstig befrugtning

DET VIL VÆRE INTET MINDRE end forkert, når Folketinget efter alt at dømme vedtager at stille lesbiske kvinder lige med heterosekuelle i muligheden for at få børn. Regeringen er på vej med et lovforslag og blev tidligere på ugen bakket op af Det Etiske Råd. Også her mener et flertal, at lesbiske skal have mulighed for at få børn ad kunstig vej. Læger på både private klinikker og landets sygehuse skal fremover medvirke ved kunstig befrugtning af lesbiske, mener Det Etiske Råd. Regeringen derimod vil ikke blande de offentlige sygehuse ind i sagen, men foreslår, at læger på private klinikker skal kunne befrugte lesbiske kvinder, hvis de selv betaler. De kan nemlig være mindst lige så gode mødre som heteroseksuelle kvinder, og der er intet, der tyder på, at børn tager skade af at vokse op i familier med mor, mor og børn, hedder det.

BÅDE DET ETISKE RÅD og Folketingets politikere er på gal vej, hvis de ender med at ligestille lesbiske kvinder med heteroseksuelle i dette spørgsmål. Det bør være en grundlæggende ret for alle børn, at de har en mor og en far. Selv om både samlivs- og familiemønsteret i dag tager mange former, bør det ikke blive officel familiepolitik, at to kvinder har samme ret til at få børn som en mand og en kvinde. Det har igennem hele menneskehedens historie været naturens lov, at familien med far, mor og børn, har udgjort samfundets mindste kerne. Børn skal med deres mandlige far og kvindelige mor som rollemodeller danne sig deres egen identitet og personlighed. Det kan de ikke, hvis faderen eller moderen mangler. Selv om der er eksempler på, at børn er vokset op uden hverken fædre eller mødre tæt på, bør det være undtagelsen og ikke en norm, som samfundet aktivt bakker op om. Det vil virke samfundsopløsende, hvis der fra politisk hold ikke arbejdes på at værne om den familiestruktur, hvor den traditionelle kernefamilie vægtes højest. Hvis familiebegrebet udvandes, så enhver samlivsform ligestilles med den traditionelle familie, vil de politiske hensyn, der med rette bør tages til kernefamilien, komme under pres. Det kan samfundet ikke bære.

RETTIGHEDTÆNKNINGEN LØBER kort og godt løbsk, når man vil tildele to kvinder samme adgang til at få børn som en kvinde og en mand. Der skal ikke stor fantasi til at forestille sig, at homoseksuelle mænd med rettighedstænkningen i hånden vil føle sig diskrimineret, hvis lesbiske kvinder får samfundets blå stempel til at blive kunstigt befrugtet. De vil kræve mulighed for at få børn ved hjælp af kvinder, der stiller sig frivilligt an som rugemødre, suppleret med krav om fuld barselsorlov.

Det er til enhver tid en gave at få børn. Homo- seksuelle må tage den konsekvens af deres seksualitet, at de ikke kan være forældre. At nogle homoseksuelle har fået børn i ægteskaber og derefter er sprunget ud som bøsser eller lesbiske, er en anden sag.

Alting har ikke samme værdi, og det kræver politisk mod at sige det højt i en tid, hvor intet tilsyneladende vægtes højere end ligestilling. Der er forskel på familieformer. At slå det fast er hverken moraliserende eller en dom over de mennesker, der vælger at leve anderledes end normen. Derfor bør Folketinget sige nej til at gøre det lovligt for lesbiske kvinder at blive kunstigt befrugtet. Samfundet bør ikke ligestille homoseksuelles ret til at få børn med den naturlige hævd, som manden og kvinden af god grund har haft på at sætte børn i verden siden Adam og Evas dage.

bjer