Læger vil tage knoglemarv fra donorbarn

Danmarks første donorbarn kan ikke nøjes med at donere sit navlesnorsblod for at redde sin syge storebror

Debatten om landets første donorbarn tager nu ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten en ny drejning.

Pigen blev på ægstadiet særligt udvalgt, fordi hendes stamceller kan redde en alvorligt syg storebror, og hidtil har indtrykket været, at hun alene skulle donere navlesnorsblod.

LÆS OGSÅ: En donor er født

Men planen er nu, at den cirka ni måneder gamle pige efter sin første fødselsdag også skal have udtaget knoglemarv med en kanyle.

- For at optimere muligheden for, at de transplanterede stamceller gror, vil vi både udtage knoglemarv og bruge navlesnorsblodet, fortæller professor og overlæge Carsten Heilmann.

Han er chef for den klinik på Rigshospitalet, hvor transplantationen skal foretages.

Han understreger, at planen kun føres ud i livet, hvis forældrene siger ja, og hvis en forudgående undersøgelse viser, at pigen tåler indgrebet.

De nye oplysninger rykker afgørende ved debatten om donorbørn, mener formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler:

- Det er givet, at der er smerte og risici forbundet med indgrebet. Og her skal vi være meget varsomme, for barnet kan jo ikke blive spurgt, om det ønsker at medvirke, siger han til Jyllands-Posten.

Regeringen foreslår nu at ændre loven, så det bliver Sundhedsstyrelsen og ikke forældre, der skal godkende, om donorbørn og andre børn må donere for eksempel knoglemarv.

LÆS OGSÅ: Første barn er født som donor til syg søskende

Det fremgår af udkastet til et nyt lovforslag, der netop er sendt i høring, oplyser fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

- Jeg stoler på den lægefaglige vurdering i disse spørgsmål.