Læger og sædbank følger ikke vejledning om kunstig befrugtning

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om kunstig befrugtning skal graviditeter med sæd fra samme donor ikke overstige 25. Det bliver ikke overholdt af verdens største sædbank, Cryos. Problemet er, at lægerne ikke melder tilbage om resultatet af inseminationen, mener direktøren for Cryos

Op mod 600 børn med samme far. Risikoen for indavl var reel i England i 1940erne, da Bertold Wiesner havde en fertilitetsklinik i London, hvor han hjalp 1.500 kvinder med at børn. Man troede, at det var en del af hans intelligente venner, som han fik sæd fra, men nu har man fundet ud af, at Wiesner selv stod for størstedelen af sæddonationen, skriver The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Forældre får øget adgang til selv at designe deres børn

I Danmark skriver Sundhedsstyrelsen i deres vejledning om kunstig befrugtning, at det tilstræbes, at antallet af graviditeter med sæd fra den samme donor ikke overstiger 25, og at det skal spredes geografisk i landet. Ansvaret for at holde styr på mængderne hviler på sædbankerne. Vejledningen er lavet for at forhindre indavl blandt donorbørn og for at sikre, at samme donor ikke spreder en arvelig sygdom til 500 donorbørn.

LÆS OGSÅ: Sæddonor spredte sjælden sygdom

Men verdens største sædbank, Cryos, følger ikke Sundhedsstyrelsens vejledning. Ifølge direktør Ole Schou kan de ikke følge den, fordi lægerne ikke melder tilbage om, hvorvidt kvinderne er blevet gravide af den kunstige befrugtning.

Vi kan egentlig ikke bruge den danske vejledning til noget. Der er ingen af lægerne, der retter sig efter den, og vi har ikke mulighed for at kontrollere, om det er til søskende. Lægerne bestiller alligevel, selvom kvoten er opbrugt. Vi har ingen sanktionsmuligheder, siger direktør i Cryos, Ole Schou, der mener, at de i Cryos gør deres bedste.

LÆS OGSÅ: Anonymiseret sæd giver eksistentielle problemer

Vores problem er, at der er nogle læger, som ikke altid får meldt ind, og der er meget fertilitetsturisme, og det gør, at tallene ikke er helt troværdige. Så vi gør, hvad vi kan. Problemet er bare, at det ikke er godt nok, siger Ole Schou.

Sundhedsstyrelsens vejledning om kunstig befrugtning giver ingen sanktioner, hvis den ikke bliver overholdt, fordi det ikke er en del af loven. Ifølge loven om kunstig befrugtning er det lægen, der står til ansvar i sidste ende. Men i dag er det ofte andet sundhedspersonale som jordemødre, der foretager inseminationen. Selve loven om kunstig befrugtning siger ikke noget om antallet af danske børn, en donor må give sæd til, og nævner heller ikke, om der skal være geografisk spredning af sæden. I princippet kan 25 donorbørn fra Brande have den samme far.

LÆS OGSÅ: Skal forældre selv vælge, hvor meget de vil vide om sæddonorer?

Sagen er, at sædbankerne er internationale, så det er fuldstændig til grin at have nationale kvoter. Hvis man skal løse det her, skal man have international konsensus og en anbefaling, hvor man internationalt bliver enige om, at det er en god model. Samtidig skal der være nogle lokkemuligheder for, at man indberetter, når man har fået sæden. Det er slet ikke lægerne, der er juridisk ansvarlige længere, fordi det ikke er lægerne, men private, der står bag graviditeterne. Vi ved ikke, hvem vi skal rykke for graviditetstal, siger Ole Schou.

Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Peter Saugmann-Jensen, er overrasket over, at lægerne ikke melder tilbage på, om kvinderne er blevet gravide af befrugtningen, som vejledningen foreskriver.

Vi forudsætter bestemt, at sædbankerne fortsat skal gøre deres bedste for at overholde vejledningen i Danmark, som der har været tradition for herhjemme. Det ansvar kan ikke skydes over på, at nogle læger ikke melder tilbage. Så må de i stedet se på antallet af udleverede strå (sæd, red.), siger Peter Saugmann-Jensen, og påpeger, at man i Danmark arbejder på at gøre noget ved problemet.

Minister for sundhed og forebyggelse, Pia Olsen Dyhr, har fremsat et forslag om ændring af loven om kunstig befrugtning, som udover diskussionen om, hvorvidt man må beholde sæd fra afdøde, blandt andet vil medføre, at Sundhedsstyrelsen får mere kontrol over sædbankerne.

LÆS OGSÅ: Ny lov åbner for at bruge afdødes sæd til befrugtning

Nu lægges der med lovforslaget op til, at sædbanker i Danmark kommer direkte ind under befrugtningsloven, og vi vil bruge den anledning til at stramme op på samspillet mellem sædbankerne, som udleverer sæden, og sundhedspersonerne, som anvender den, siger Peter Saugmann-Jensen.