Kunstigt

Etiske problemer ved, at selv raske kvinder nu får kunstig befrugtning

Landets private fertilitetsklinikker opsøges i stigende grad af raske kvinder, der bare ikke har tid til at blive gravide ad naturlig vej. Det kunne Kristeligt Dagblad fortælle i går.

Kvinder, der formentlig kunne blive gravide i løbet af få uger eller måneder, henvender sig for at få en kunstig befrugtning. Det handler især om kvinder midt i 30'erne, der bevidst venter med at få børn, til de har klaret uddannelse og huskøb og måske sikret sig et job. De private klinikker afviser ikke de midaldrende kvinder, selv når de gynækologiske undersøgelser viser, at alt er i orden. Det burde vække til en etisk eftertanke hos klinikkerne, der selvfølgelig har svært ved at vinke farvel til de 40.000 kroner, en såkaldt IVF-behandling typisk indbringer.

Men ingen tvivl om, at det biologiske ur tikker hurtigt, når en kvinde er midt i 30'erne, og hvorfor så ikke bare kaste sig over reagensglassene med det samme og få det overstået?

Først og fremmest fordi reagensglasbefrugtning er en problematisk teknologi. I dag kommer hvert sjette barn til verden via reagensglasset, og det vidner om, at danske læger og forskere er kommet langt med at forbedre metoden, men det er trods alt stadig kun et ud af fire forsøg med metoden, der lykkes.

Store og ubesvarede spørgsmål svæver stadig i luften. Et af dem er, hvor gammel en mor med rimelighed kan være, når hun føder sit første barn. Lovgivningen har sat en grænse på 45 år, det vil sige en alder, hvor hun lige så godt kunne være bedstemor som mor. Generelt er det næppe godt med så stor en aldersforskel på børn og deres forældre.

Hvad det på længere sigt betyder for folkesundheden, at så mange af os bliver født "for sent" i forhold til det naturlige og ved hjælp af kemi, ved vi stadig kun lidt om. Det står i hvert fald klart, at mange reagensglasbefrugtninger er endt med tvillinger eller trillinger, fordi man har været nødt til at befrugte mere end et æg.

Her er tidligere peget på det etiske problem i, at forældre måske stilles over for spørgsmålet, om nogle af børnene skal "prikkes ud", inden de fødes, altså en provokeret abort på nogle af fostrene.

Mere overordnet er reagensglasmetoden problematisk, fordi den fremmer det moderne menneskes rettighedstænkning.

Mennesket bliver sin egen gud, der bestemmer, hvornår og hvordan og hvor mange børn, der skal fødes, og kan det ikke lade sig gøre ad naturlig vej, må man kunne betale sig til det. Helst hurtigt.

Lad det samtidig være sagt: Ufrivillig barnløshed er et problem, ikke kun for det enkelte par, men også for samfundet. Der må forskes mere i, hvorfor så mange mennesker har svært ved at få børn i dag, og årsagerne til barnløshed må bekæmpes.

Det må også være samfundets sag at sørge for, at det er muligt at kombinere uddannelse, barnefødsler og familieliv, så kvinder får mod på at føde, mens de er i 20'erne – det, man i gamle dage kaldte den fødedygtige alder.

hhh