Kunstig befrugtning sætter aldersrekord

Muligheden for at få hjælp til at føde børn blev en realitet på grund af den britiske forsker Robert Edwards og hans arbejde, der i 1978 førte til fødslen af det første barn ved hjælp af kunstig befrugtning. Tidligere på måneden gik Nobelprisen i medicin til ham for netop denne forskning.

Kunstig befrugtning har igen sat rekord. Etisk set kan man diskutere, om det er en kedelig en af slagsen, mener medlemmer af Det Etiske Råd

Det hidtil ældste fosteranlæg er blevet befrugtet ved kunstig befrugtning, og det har resulteret i fødslen af en dreng i maj 2010. Ægget har ligget nedfrosset i 19 år og syv måneder, hvor den tidligere rekord var 13 år. Det skriver det amerikanske tidsskrift Fertility and Sterility.

Fødslen af barnet er blot et ud af flere tilfælde, hvor fosteranlæg eller sæd til kunstig befrugtning gemmes i længere tid.

Ifølge den britiske avis The Telegraph blev et æg sidste år befrugtet med 22 år gammelt sæd, hvilket resulterede i fødslen af en pige. Og i 2007 fik en mor frosset æg ned til sin dengang syvårige datter, fordi datteren af helbredsmæssige årsager muligvis ikke kan få børn.

Herhjemme er Karin Verland, læge og medlem af Det Etiske Råd, kritisk, fordi hun mener, den lange opbevaringstid er et udtryk for et forbrugersamfund, hvor det er muligt at gemme æg, indtil der er brug for dem.

Et æg, der er udtaget fra en kvinde, bør destrueres inden for en forholdsvis kort tidsfrist, og et æg, der har forladt kvindens æggestokke må ikke blive til børn med flere års mellemrum det er en kunstig situation, som jeg ikke er tilhænger af, siger hun og henviser til, at det også er nødvendigt at kende til langtidsvirkningerne af at fryse fosteranlæg ned, hvilket man ikke gør i dag.

I Danmark er det muligt at gemme fosteranlæg i fem år, men hvis der er et ønske fra forældrene, ser Peter Øhrstrøm, professor ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, ikke nogen etisk problemstilling i at hæve grænsen et par år. Dog ikke så meget, at man kan blive forældre til sine egne ældre søskende, hvilket imidlertid vil kræve, at dansk lovgivning åbner op for muligheden for, at par kan donere fosteranlæg til andre par. 
 
"Etisk set kan det være lige meget, om det er to eller fem år, de er opbevaret. Og det er da mere etisk at have dem et par år mere i fryseren og så bruge dem til det, de var beregnet til, nemlig at skabe børn, frem for at tø dem op og anvende dem til forskning."

TEMA: Kunstig befrugtning