Kunstig befrugtning med tre forældre

Metoden skal fjerne de såkaldte mitokondrielle sygdomme, der svækker muskler, giver alvorlige hjertelidelser, nyresvigt, blindhed og hjerneskader. Foto: Kirsten Bille Denmark

Med to mødre vil det være muligt at sortere arvelige sygdomme fra, men tanken møder voldsomme protester

Et videnskabeligt fremskridt eller en moralsk glidebane?

Begge synspunkter prægede debatten, efter det i går kom frem, at den britiske regering er klar til at ændre loven, så det bliver muligt i fertilitetsbehandling at skabe fostre, som har tre forældre.

LÆS OGSÅ: Forældre får øget adgang til selv at designe deres børn

Formålet er at fjerne arvelige sygdomme ved at skifte dna fra moderen ud med sygdomsfrit dna fra en tredje kvinde, som ikke bærer de sygdomsbehæftede gener. Det vil være muligt ved brug af kunstig befrugtning efter IVF-metoden. Metoden skal fjerne de såkaldte mitokondrielle sygdomme, der svækker muskler, giver alvorlige hjertelidelser, nyresvigt, blindhed og hjerneskader. Lidelser som rammer 6500 børn på verdensplan.

Men kritikere mener, at det er forkert at pille ved de menneskelige gener. Helen Watt fra det kristne bioetikcenter Anscombe i Oxford frygter, at teknikken vil blive brugt til at skabe reservedelsfostre.

Par, som ikke ønsker at løbe risikoen for at overføre mitokondrielle sygdomme, bør i stedet overveje alternativer som adoption, som er langt mere at foretrække end at forfølge farlige teknikker med genmanipulation, som udnytter både fostre og ægdonorer, advarer hun i avisen The Guardian.

En tilsvarende advarsel kommer fra David King fra kampagnegruppen Human Genetics Alert, som arbejder mod at ændre på de menneskelige gener.

Det vil overskride den etiske grænse, som regeringer over hele verden er enige om, at vi ikke skal ændre mennesker genetisk, siger David King til nyhedsbureauet Reuters.

De første fostre med tre forældre kan være en realitet allerede til næste år, efter atden britiske sundhedsstyrelse har konkluderet, at metoden vil være sikker efter at have være i høring i HFEA, som er kontrolorganet for fertilitet og embryologi.

Det er det sværeste etiske spørgsmål i vores 20 år som vagthund. Men det har potentialet til at være det største gennembrud i fertilitetsbehandling siden fødslen af Louise Brown, verdens første IVF-barn, fortalte professor Lisa Jardine til avisen The Times.

Den nye teknik er udviklet af forskere ved universitetet i Newcastle, som glæder sig over den kommende lovændring.

Det bringer håb til kvinder, som blot ønsker et sundt barn. Den britiske regering har taget en moralsk beslutning, siger professor Alison Murdoch til avisen The Independent.

I Danmark får nyheden en forbeholden modtagelse af Klavs Birkholm, lektor i etik og teknologi ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

Det lyder rigtig godt, for så kan kvinder med denne arvelige sygdom få mulighed for at få børn, der bærer deres egne gener. Problemet er bare, at det er en teknologi, som indebærer rigtig mange muligheder for kedelige følgevirkninger. Og er det nu så nødvendigt at lave? Man kan få børn på mange andre måder, siger Klavs Birkholm til Kristeligt Dagblad.