Kunstig befrugtning: Her er prisen på et barn

Danske forskere har for første gang lavet en grundig undersøgelse af, hvad det koster at gøre en kvinde gravid med hjælp fra fertilitetsbehandling.

76.413 kroner. Så meget har det offentlige i gennemsnit betalt til fertilitetsbehandlinger, for hver gang indsatsen munder ud i en nyfødt baby.

Prisen dækker alle de omkostninger, som er forbundet med selve fertilitetsbehandlingen lige fra medicin, plastikhandsker og petriskåle til fertilitetsklinikkens udgifter til løn, vand og varme.

»Vi har også medregnet prisen for alle de fertilitetsbehandlinger, som ikke ender med at give et barn. Så prisen fortæller, hvor meget samfundet i gennemsnittet har betalt, hver gang en fertilitetsbehandling lykkes,« fortæller Lone Schmidt, som er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Hun er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica.

LÆS OGSÅ: Kunstig befrugtning i global fremgang

Ifølge Lone Schmidt er det første gang nogensinde, at det er blevet undersøgt så grundigt, hvad det reelt koster samfundet at sætte børn i verden med fertilitetsbehandling.

Hun påpeger, at selvom 76.413 kroner umiddelbart kan lyde som en dyr omgang, så er prisen trods alt er relativt lav.

»Hvis man sammenligner prisen med fertilitetsbehandlinger i andre lande er det her relativt billigt. Samtidig skal man også tænke på, at de børn, som kommer til verden, bliver skatteborgere, som kommer til at bidrage økonomisk til samfundet igennem et helt liv. Set i det perspektiv virker 76.000 som en rigtig god investering,« siger Lone Schmidt.

I den nye undersøgelse har forskerne taget udgangspunkt i 739 barnløse par, som blev fulgt i fem år efter, at de første gang påbegyndte fertilitetsbehandling på en offentlig klinik.

LÆS OGSÅ: Fri abort: Derfor holder vi fast i 12 ugers-grænsen

Parrenes oplysninger og journaler er blevet gennemgået, og på den måde har forskerne fået et overblik over, præcist hvilke behandlinger hvert enkelt par har fået.

»Der er forskellige måder at lave kunstig befrugtning på, og hvis den ene behandling ikke virker, så prøver man normalt noget andet. Derfor har vi fulgt alle de her par for at finde ud, hvilket forløb de har været igennem, inden de får et barn eller måske giver op.«

»På den måde kommer vores beregninger til at afspejle virkeligheden, og det er det gode ved at lave undersøgelsen på denne her måde,« fortæller Terkel Christiansen, som er professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

Forskernes udregninger bygger blandt andet også på observationer af, hvor lang arbejdstid hvert enkelt trin i en fertilitetsbehandling tager.

LÆS OGSÅ: Mindre kunstig befrugtning vil koste Danmark dyrt

Et trin kunne for eksempel være, hvor lang tid det tager at befrugte et æg i laboratoriet, eller hvor lang tid en sekretær bruger på at sende et brev ud til et vordende forældrepar.

»Der er lavet tidsstudier, så for hvert eneste trin i behandlingen, ved vi, hvor lang tid dette trin i gennemsnittet tager for en læge, en sygeplejerske, en bioanalytiker, sekretærer, eller hvem der nu måtte stå for det,« siger Lone Schmidt.

Dermed har forskerne altså kunnet udregne klinikkens udgifter til løn fordelt på hvert enkelt par, ligesom prisen for engangssprøjter, petriskåle, hormonbehandling og lignende er fastsat ved at studere de regninger, fertilitetsklinikkerne har betalt.

Alle disse omkostninger kaldes de direkte omkostninger ved fertilitetsbehandlingen, men herudover har forskerne også regnet på de indirekte omkostninger ved fertilitetsbehandlinger.

De indirekte omkostninger er blandt andet omkostningerne ved at bruge klinikkens lokaler, betale vand, varme og andre almindelige omkostninger ved at drive et sygehus.

»Rent teknisk er det lidt usædvanligt, at vi også tager de indirekte omkostninger med i vores beregninger, men vi mener, at det er en styrke ved undersøgelsen. Fællesomkostningerne til at drive et sygehus er blevet fordelt på de enkelte par i undersøgelsen, alt efter hvor mange besøg de havde på fertilitetsafdelingen,« forklarer professor Terkel Christiansen fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.

Læs reaktioner fra forskellige forskere på de nye oplysninger om prisen i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Fakta:
I Danmark tilbyder det offentlige gratis fertilitetsbehandling, indtil kvinden er 40 år.

Behandlingen kan både tilbydes enlige kvinder og par.
Der kan dog i det offentlige sundhedsvæsen kun ydes hjælp med kunstig befrugtning til par, som ikke har fælles børn eller til enlige kvinder, som ikke har børn - med mindre der er tale om oplægning af nedfrosne æg.

Den tidligere VK-regering indførte brugerbetaling på fertilitetsbehandling i januar 2011, men efter regeringsskiftet blev fertilitetsbehandlingen igen gjort gratis.