Kunstig befrugtning fører til designerbørn
Kunstig befrugtning vil forværre mænds dårlige sædkvalitet og skabe flere designede laboratoriebørn, advarer Klavs Birkholm, tidligere medlem af Det Etiske Råd
Hvordan ser du på regeringens forslag om at gøre kunstig befrugtning gratis?
Det er en helt forkert vej at gå. Nu er cirka hver 10. af alle nyfødte undfanget ved kunstig befrugtning, og det tal stiger stærkt. Det er på tide at overveje de etiske konsekvenser. I dag er der jo ligefrem mennesker, som foretrækker kunstig befrugtning, fordi det skaber tryghed, at læger overvåger processen fra undfangelse til fødsel. Det skyldes blandt andet, at de unge venter for længe med at sætte børn i verden, og så stritter naturen imod. En anden årsag er den alt for store udbredelse af kønssygdomme. En tredje årsag er den dalende sædkvalitet, og her synes jeg, vi reagerer særligt uansvarligt. Hos et par, hvor manden har dårlig sædkvalitet, tager man nu bare en handicappet sædcelle, som ikke kan gå selv, og befrugter ægget med den. Hvis det bliver en dreng, arver han sandsynligvis faderens dårlige sædkvalitet, og på den måde får flere og flere mænd dårlig sædkvalitet. Dermed gør vi vores befolkning mindre og mindre forplantningsdygtig.
Er det et problem, så længe der kommer sunde og raske børn ind i verden?
Det ved vi netop ikke, om der gør. Men dertil kommer det store spørgsmål, om ikke det ændrer fundamentalt på vores opfattelse af mand og kvinde, hvis børn ikke længere er frugten af en kærlighedsakt, men derimod en bestillingsvare fra laboratoriet. I de 250.000 år vores art har vandret på kloden, har et hovedformål med livet været at forplante sig. At finde den mest egnede til at få børn med. Vi kalder det kærlighed. Selv synes jeg, det er en skræmmende tanke, hvis mennesket ender med at blive den eneste art, som ikke naturligt er i stand til at videreføre sig selv.
Hvad så med det barnløse par. Skal det så droppe at få børn?
Denne diskussion handler ikke om den enkelte, men om det fælles bedste. Det er det, etik drejer sig om. I øvrigt har der til alle tider været nogle, der ikke kunne få børn og derfor enten måtte adoptere eller vælge rollen som onkler og tanter. Børn er ikke et velfærdsgode. Brugerbetaling er heller ikke socialt skævt. Hvis ministeren virkelig vil hjælpe de fattige, skulle hun i stedet bruge pengene på gratis tandlægebesøg eller gratis briller. Det ville være en lettelse for mange af de svageste i samfundet. Desuden, når man kigger på det pressede danske sundhedsvæsen, er der langt vigtigere områder, som har brug for pengene.
Hvad skal regeringen gøre i stedet?
Sædkvaliteten falder voldsomt, og bortset fra, at dårlig sædkvalitet går i arv, ved vi meget lidt om årsagerne. Der er masser af myter om, at det skyldes stramme bukser, forurening, kemikalier, kosten eller stress. Men der er ikke ordentlig dokumentation for nogen af de teorier. Brugte man pengene på ordentlig grundforskning, kunne man i stedet begrænse grundlaget for at benytte sig af kunstig befrugtning.
Hvordan ser du området om 25 år?
Hvis antallet af børn, som er blevet til i reagensglas, bliver ved med at stige med samme hastighed, er det ikke usandsynligt, at op mod halvdelen af alle børn om 25 år kommer af kunstig befrugtning. Befrugtede æg uden for livmoderen bliver ekstra tilgængelige for genetiske test. Børn kan ende med at blive et mærkevareprodukt, kontrolleret og garanteret fri for følgesygdomme. De små, gradvise skridt, som på den korte bane kan virke fornuftige, kan langsomt sætte os i en situation, hvor vi i større eller mindre grad designer vores børn, efterhånden som teknologien giver os mulighed for det. Befrugtningsindustrien ekspanderer allerede voldsomt og vil give flere og flere valgmuligheder til forældrene, hvis lovene på området ikke strammes. Men lovgiverne har svært ved at modstå det offentlige pres. Det er nu, der skal trækkes en streg i sandet, før det er for sent. Men i stedet sker det modsatte.