Homoseksuelle ægteskaber udfordrer tronfølgeloven

Tibetanernes åndelige overhoved, den 76-årige Dalai Lama, overvejer at bryde med traditionerne, og lade sin efterfølger blive fundet ved et demokratisk valg blandt højtstående munke. Foto: Fox Photos/Getty Images

MED AFSTEMNING: Britiske politikere diskuterer, hvorvidt den gældende tronfølgelov accepterer homoseksuelle ægteskaber samt sæd- og ægdonation. I Danmark er begge dele i overensstemmelse med Grundloven, mener professor i forfatningsret

Det britiske parlament arbejder netop nu på at ændre landets tronfølgelov, så en førstefødt pige kan blive tronarving. I samme ombæring har konservative politikere fremsat forslag om at lave en tilføjelse, der sikrer, at fremtidige tronarvinger er undfanget i et heteroseksuelt ægteskab uden brug af hverken sæd- eller ægdonation.
Som det ser ud nu, er lovgivning ikke klar på det punkt. Det mener blandt andre den konservative politiker Nicholas Edward True.

Hvad sker der, hvis vi får en lesbisk dronning i et homoseksuelt ægteskab, som vælger at få et barn via sæddonation? Loven skal være tydelig, men det er et spørgsmål, der ikke har været tænkt igennem, siger han til The Daily Telegraph.

LÆS OGSÅ: Britisk flertal for vielser af homoseksuelle efter lang debat

Han har derfor foreslået en ændring i tronfølgeloven, så den eksplicit siger, at en tronarving skal være undfanget af begge parter i et heteroseksuelt ægteskab. Dette ville ikke bare udelukke børn undfanget i homoseksuelle ægteskaber, men alle børn undfanget ved brug af sæd eller ægdonation, samt surrogatmødre.

Den liberale demokrat, James Robert Wallace, mener dog ikke, der er behov for en ændring.

De eksisterende regler for arvefølgen kræver allerede, at arvingen er undfanget af en mand og kvinde indenfor ægteskabet, siger han.

Nicholas Edward True tror dog, at dette vil ændre sig, i takt med, at vielser af homoseksuelle bliver mere udbredte. Lige nu er homoseksuelle ægteskaber forbudt ved lov i Den Anglikanske Kirke, men hvis det en dag bliver lovligt, vil det også tælle som et lovformeligt ægteskab i henhold til tronfølgeloven.

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Henrik Palmer Olsen, mener da også, at den naturlige konsekvens af at legalisere homoseksuelle ægteskaber i Danmark er, at en eventuel tronarving retmæssigt kan indgå et homoseksuelt ægteskab.

Der står ikke noget i Grundloven om, at et ægteskab skal bestå af en mand og en kvinde. Forudsætningerne på det tidspunkt har været, at et lovligt ægteskab bestod af en mand og en kvinde, men det er ikke noget, der står i Grundloven, og formentlig står der heller ikke noget om det i forarbejderne. Så i og med at man accepterer den type af ægteskaber i dag, så vil jeg mene, at det er i overensstemmelse med Grundloven, siger han.

LÆS OGSÅ:
Historisk dag for folkekirken: I dag vedtages det kønsneutrale ægteskab

I bekendtgørelsen af tronfølgeloven § 5 står der blot, at kun børn født i lovligt ægteskab har arveret til tronen. Men i og med, at homoseksuelle ægteskaber nu er lovlige, falder de ind under den betegnelse.

Mere problematisk er det med tronfølgelovens § 1, ifølge hvilken tronen skal nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt.

Dette begrænser brugen af sæd og æg fra donerer.

Hvis en kvindelig tronarving indgår i et lesbisk forhold og får insemineret sæd, da er blodsbåndet bevaret, og det er derfor ikke i strid med Grundloven. Man kan selvfølgelig sige, at undfangelsen ikke sker i ægteskabet, men det tror jeg ikke, man ville anse for at være et stort problem, idet man bevarer blodsbåndet. Hvis derimod en mandlig tronarving bliver gift med en person, som ikke tilhører kongefamilien, og som bliver kunstigt befrugtet, så er der ikke den biologiske arvefølge længere, siger Henrik Palmer Olsen.

På linje med den modstand, som de engelske politikere lægger for dagen, tror han dog, at især homoseksuelle, der gør brug af insemination, vil møde modstand herhjemme.

Da Danmark tilbage i 2009 stemte om en ændring af tronfølgeloven, var det ganske vist for at tilpasse den de forestillinger, vi i dag har om ligestilling. Men Henrik Palmer Olsen ser det som mere sandsynligt, at man i dette spørgsmål vil forsøge sig med grundlovsændringer, der går imod vores forestillinger om ligestilling.

LÆS OGSÅ:
Religioner til kamp mod homoseksuelt ægteskab

Jeg tror, man vil have vanskeligt ved at acceptere et lesbisk ægteskab. Personligt tror jeg, at hvis det skete, ville tronarvingen give afkald på tronen. Rent grundlovsmæssigt er det ikke et problem, men spørgsmålet er, hvordan man ville reagere parlamentarisk, hvis det skete. Så kunne man jo eventuelt ændre tronfølgeloven, hvis der var tilstrækkelig stor modstand mod det. Det ville umiddelbart være en pragmatisk løsning, men det bygger jeg udelukkende på en fingerspidsfornemmelse af, at man i offentligheden vil vende sig imod det. Men det kan se anderledes ud om 50 år, siger han.