Grænseløs jagt på drømmebarnet

Det er ekstremt svært i en grænseløs verden at opsætte nationale etiske standarder, men der er ingen vej udenom. Foto: .

Hvert land må sætte sine egne etiske normer

Giver det mening for svenskerne at forbyde anonyme sæddonationer, når det er tilladt i Danmark, og kvinderne bare kan rejse over Sundet for at få den ønskede behandling? Og giver det mening med et dansk forbud mod rugemødre, når man ved, at en flybillet og en søgning på internettet er det eneste, der adskiller et dansk par fra at benytte den behandlingsform i Storbritannien, USA eller Indien?

Svaret er ja. Til trods for at det netop er, når det gælder om at forfølge de største drømme og for mange mennesker er det barn og familie at globaliseringen for alvor slår igennem.

Som det fremgår af dagens avis, er der i Danmark opstået en hel fertilitetsindustri, fordi vi på nogle områder har en mere liberal lovgivning end vore nabolande. Det er primært mulighederne for enlige og lesbiske kvinder samt brugen af anonyme sæddonorer, der tiltrækker de barnløse. Alt sammen som et resultat af, at et flertal i Folketinget har besluttet, at det bør være tilladt. Folketinget har også bestemt at surrogatmoderskab, hvor en såkaldt rugemor føder et barn til en anden kvinde, skal være forbudt. Her går Danmarks etiske grænse.

LÆS OGSÅ: Fertilitetsturister strømmer til Danmark

Det er ekstremt svært i en grænseløs verden at opsætte nationale etiske standarder, men der er ingen vej udenom. Det er vanskeligt at forestille sig fælles europæiske regler om etisk følsomme spørgsmål på et kontinent, der spænder fra katolske Irland, hvor abort er forbudt, til sekulære og protestantiske nordeuropæiske lande som Danmark. Og tager man resten af verden med, hvor såvel fattigdom i Indien som ønsket om vækst og fremdrift i Sydkorea sætter helt andre etiske normer for rigtigt og forkert, og et USA, hvor alle holdninger er repræsenterede, får man indtryk af, hvor umuligt ønsket om fælles standarder er.

Der er sket meget, siden det første reagensglasbarn blev født, og loven i Danmark er blevet ændret mange gange. Teknologien og lægernes kunnen stiller konstant nye spørgsmål, der kræver politiske svar, og Folketinget har flere gange liberaliseret reglerne. Senest i efteråret, hvor det blandt andet blev tilladt for enker at bruge deres afdøde mands nedfrosne sæd. Det havde man ikke drømt om for 10 år siden. Det er derfor heller ikke til at forudse, om man i Danmark på længere sigt accepterer rugemødre.

Grænserne flytter sig konstant, og det er derfor vigtigt, at politikere, læger og Det Etiske Råd, men så sandelig også befolkningen, fastholder en levende debat og diskussion om, hvor de etiske grænser skal trækkes. Der er mange gode argumenter for og imod, men et argument, der aldrig bør være gældende, er, at dette eller hint er tilladt andre steder. Hvert land må selv trække en grænse.kdh