Flest enlige kvinder får børn med sæddonorer

Kvinder, der lever uden en mand, modtager mere end to tredjedele af alle fertilitetsbehandlinger. Foto: colourbox.com

400 danske børn kom sidste år til verden født af singlekvinder eller lesbiske. Det viser en undersøgelse fra Dansk Fertilitetsselskab

Kvinder, der lever uden en mand, modtager mere end to tredjedele af alle fertilitetsbehandlinger. Det siger Karin Erb, biolog på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Fertilitetsselskab.

Hun står bag den første opgørelse af, hvor mange enlige og lesbiske, der har modtaget kunstig befrugtning på både offentlige og private klinikker. Nogle af de største jordemoderklinikker, der især har enlige og lesbiske i kundekredsen, har ikke svaret på undersøgelsen, men Fertilitetsselskabets tal tegner alligevel et klart billede. Af 5149 behandlinger blev 3249 udført på kvinder, der ikke lever i et parforhold med en mand. Enlige og lesbiske modtog altså to ud af tre behandlinger.

"Havde vi haft de store jordemoderklinikker med, så havde tallet nok nærmere været 80 procent," siger Karin Erb.

Da 13 procent af behandlingerne ender med en vellykket graviditet, blev mindst 400 danske børn sidste år født uden at have en far. De børn skal forberedes på, at de skal forklare og forsvare sig, lyder det fra Børnerådet. Rådets undersøgelser viser, at 77 procent af børn i 5. klasse synes, at det er bedst at bo i en familie med både mor og far.

"Man skal være opmærksom, når man undfanger et barn, der kun har en mor. Barnet skal vide, hvorfor vores familie er sådan. Og når det mødes af undren fra andre børn, skal det kunne forsvare, hvorfor det, jeg er kommet af, er lige så godt," siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet.

Tina Pihl er mor til Philip på tre år, som hun fik ved hjælp af sæddonation. I fem år havde hun overvejet muligheden.

"Jeg tænkte længe over, om jeg kan tillade mig at sætte et barn i verden, der ikke har en far. Mit barn skulle som udgangspunkt have det bedst mulige, og det er bedst at have en far og en mor. Men jeg så andre kvinder, der fik børn til trods for, at de var i samme situation som mig, og så tænkte jeg, at hvis det er o.k. for dem, så er det også o.k. for mig," siger Tina Pihl, der er 46 år, formand i foreningen Donorbarn.

For hende fungerer hverdagen som singlemor fint, og hun har aldrig mødt skepsis fra omgivelserne:

"Philip viser stadig ikke interesse for, hvor hans far er. Han er så vant til, at der er børn omkring ham, der ikke bor sammen med deres far. Men den dag, han spørger, vil jeg sige, at jeg savnede ham, og at jeg fik en læge og en donor til at hjælpe mig med at få ham."

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der giver donorbørn ret til oplysninger om deres biologiske far, når de bliver 18 år. I dag er såkaldte åbne donorer kun en mulighed på jordemoderklinikkerne, mens læger skal bruge anonym donorsæd. Det Etiske Råd er delt i spørgsmålet, men næstformanden mener, at børnene har krav på at kende deres ophav.

"Det er det ideelle at have to forældre at spejle sig i. At være opstået af en fryser er et belastende livsvilkår. Så alene det at få mulighed for at finde ud af, hvem ens far er, det er en styrke," siger Ester Larsen, næstformand i Det Etiske Råd og tidligere sundhedsminister.

Der fødes i Danmark cirka 62.000 børn om året.

indland@k.dk