Fertilitetsturister strømmer til Danmark

Mere end halvdelen af alle behandlinger med donorsæd på danske klinikker sidste år blev udført på tilrejsende kvinder. Foto: .

Mere end halvdelen af alle behandlinger med donorsæd på danske klinikker sidste år blev udført på tilrejsende kvinder

De kommer rejsende fra Sverige og Norge. Nogle helt fra Australien og Mozambique. Fælles for dem er, at lovgivningen i deres land står imellem dem og et brændende ønske om at få et barn: Udenlandske kvinder, der får fertilitetsbehandling på danske klinikker, er en gruppe i voldsom vækst.

I alt blev 7904 af de i alt 34.586 behandlinger på danske klinikker i 2012 udført på kvinder uden dansk bopæl. Det svarer til 23 procent. Og zoomer man ind alene på inseminationer med donorsæd, blev 58 procent af alle behandlinger i Danmark udført på tilrejsende kvinder. Inden for kunstig befrugtning steg andelen af behandlinger på udlændinge fra 10 til 15 procent sidste år.

Fertilitetsturismen skyldes andre landes strammere lovgivning, fortæller chefbiolog på Odense Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erb, som har opgjort tallene.

Hvis man ikke har mulighed for at blive behandlet i sit eget hjemland, synes jeg, det er godt, man kan tage et andet sted hen. Og hvis der er et ønske hos kvinderne, så rejser de derhen, hvor de kan få det opfyldt, siger hun.

I Sverige har man siden 1985 ikke måttet behandle med anonym donorsæd. Det har skabt et stort fald i antallet af donorer og op til fem års ventetid på behandling. I Frankrig er fertilitetsbehandling kun tilladt for kvinder i heteroseksuelle forhold.

I Italien er behandling med donorsæd og donoræg ganske enkelt forbudt.

Det er umuligt at sige, hvad en behandling typisk koster. Priserne varierer afhængigt af behandlingstype og klinik, og ofte skal der flere forsøg til. Men der er altid en pris. For behandlingerne tilbydes kun på private klinikker. Og det er ikke mindst de enlige kvinder, som i disse år finder vej til kundekartoteket, fortæller Lillian Thykjær Jørgensen, souschef og sygeplejerske på den jordemoderdrevne StorkKlinik.

Her bliver over 85 procent af alle inseminationer foretaget på kvinder fra udlandet. Den typiske kunde er en kvinde på 38 år med et godt arbejde og en god økonomi. Hun har ikke fundet manden at få børn med, men har typisk et stærkt netværk:

Nogle af kvinderne er meget frustrerede over, at lovgivningen i deres eget land ikke tilgodeser dem. Undervejs mærker de, hvor trættende logistikken er at skulle tage fri fra arbejde, booke rejse, bo på hotel, rejse ud og hjem måske flere gange. Men det, der giver dem håb og driver dem til at gå igennem den her proces, er børneønsket, siger Lillian Thykjær Jørgensen.

Stine Willum Adrian er adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og forsker i fertilitetsrejser til Danmark. Tilstrømningen er formodentlig hjulpet på vej af en større accept af at få børn på denne måde, formidlet gennem venner, kolleger eller medieomtale, mener hun:

Når man hører om andre, er det med til at åbne øjnene for, at det er en reel mulighed, hvis man er kvinde, ikke har mødt en mand og drømmer om at få et barn, siger Stine Willum Adrian.

Hun peger også på, at kvinderne bruger internettet flittigt til at få overblik over teknologiske muligheder og priser.

Selvom der er faldende fødselsrater i Europa, er samfundet bygget op omkring en forestilling om børnefamilien og om, at for at blive en rigtig kvinde og et helt menneske skal man være mor, mener Stine Willum Adrian:

LÆS OGSÅ: Grænseløs jagt på drømmebarnet

Så ønsket om at få et barn er stærkt, og derfor vælger kvinderne det, selvom de er alene, og selvom det er et brud med nogle meget stærke normer. Omvendt har man altid kunnet få børn på mange forskellige måder. Tidligere gik man måske i byen og havde en affære. Så det er ikke noget nyt. Men det bliver meget tydeligt, fordi vi har de her teknologiske muligheder, og folk rejser efter dem.