Fertilitets-behandling er blevet en kæmpe industri

Danmarks første reagensglasbarn fylder i næste uge 30 år. På globalt plan er over fire millioner børn kommet til verden med metoden

I begyndelsen af 1980erne sad to fertilitetslæger og en studerende i et lille laboratorium på femte sal på Rigshospitalet og befrugtede æg med sædceller i reagensglas i håb om at kunne få dem til at blive til graviditeter hos kvinder, der ellers ikke kunne få børn.

Ikke ret mange troede på det, projektet mødte politisk og kirkelig modstand, og midlerne var ved at slippe op, da anstrengelserne endelig bar frugt, og den 18. oktober 1983 blev Troels Renard, Danmarks første reagensglasbarn, født. Om en uge er det 30 år siden, og på de tre årtier har reagensglasbehandling gået sin sejrsgang verden over med fire millioner fødte børn. Alene i Danmark undfanges cirka hvert tiende barn ved en eller anden form for kunstig befrugtning.

LÆS OGSÅ: Barnet, der kom ud af reagensglasset

Jeg glæder mig næsten dagligt over, at det, vi skabte, virkede. Og at vi stadig gør det. At være med til at fuldende de her menneskers ønske om et barn, kan jeg blive helt høj af, siger overlæge og professor i human reproduktion, Svend Lindenberg, som var en af de tre pionerer.

I dag er han leder af Copenhagen Fertility Center, Danmarks største private fertilitetsklinik.

Men ikke alene er der blevet født millioner af børn, som ellers aldrig var blevet til. Fertilitetsbehandling er med årene blevet en global industri, hvor Danmark er en af de stærke spillere på markedet, både når det gælder medicinske produkter eksempelvis hormoner, nye teknologier og behandlinger.

Fertilitetsbranchen i Danmark omsatte i 2011 for 1,1 milliarder kroner og beskæftigede knap 1000 personer. Ud af den samlede omsætning eksporterede virksomheder i branchen for næsten 700 millioner kroner. Og på de private klinikker, der udfører behandling, udgør udenlandske kunder 25 procent af omsætningen, hvilket er sjældent set i det danske sundhedsvæsen. Og også et meget højt tal set i lyset af, at det er en tjenesteydelse, hvor folk skal rejse hertil og ikke bare et fjernsyn, der skal sendes med en container, påpeger økonom Christian Jerve-lund. Han er partner i det private konsulentfirma Copenhagen Economics, der for nylig har analyseret den danske fertilitetsbranche:

Fertilitet er en nichebranche i Danmark målt på størrelse, men det er en rigtig stærk branche internationalt, fordi vi har en stor ekspertise på det her felt. Sammenlignet med andre lande ligger vi rigtig, rigtig højt, når man ser på forskning, antal patenter, artikler og lignende måle-enheder. Og mange af de her virksomheder eksempelvis medicinalvirksomheder, producenter af udstyr og sædbankerne eksporterer nærmest over 90 procent af det, de laver. Det indikerer, at de er internationalt konkurrencedygtige.

LÆS OGSÅ: Fremtidens adoptioner sker før fødslen

Årsagerne skal ifølge Christian Jervelund findes i en tidlig offentlig forskning, kombineret med liberal lovgivning og et velfungerende samarbejde mellem den private og offentlige sektor.

Fertilitetsbehandlingen handler dog ikke om nøgletal alene. Muligheden for, at børn bliver til i laboratoriet, har de seneste 30 år også ændret vores syn på det at få børn i det hele taget, påpeger Stine Willum Adrian, adjunkt ved Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet og forsker i kunstig befrugtning ud fra et samfundsperspektiv:

Det er en teknik, der anvendes overalt i verden, og der fødes så mange børn på grund af de her teknologier, at det har fået helt konkret betydning for vores forståelse af, hvordan børn bliver til. Samtidig har teknologien været med til at skabe et større pres og en stærk forventning hos alle om, at det kan lade sig gøre for alle at få børn. Hvis man ikke kan fra naturens hånd, så får man dem via teknologi. Hvilket også har gjort, at man i dag skal argumentere stærkere for, hvorfor man vælger ikke at få børn.