Fertiliteten er alarmerende ringe

"Jeg er fuldt overbevist om, at der er en direkte sammenhæng mellem de farlige stoffer og danskernes dårlige fertilitet samt testikel- og brystkræft. Hvis vi ikke direkte kan forbyde phtalaterne, må vi forsøge at give større incitament til miljøvenlige produkter via afgifter," siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Frugtbarheden blandt danskere er fortsat dalende, og forskerne ved ikke hvorfor

Vores evne til at producere børn har aldrig været ringere. Inden for de sidste 50 år er den danske mands sædkoncentrat halveret, så hver femte i dag oplever alvorlige problemer med fertiliteten. Ni procent af alle drenge fødes med misdannede kønsorganer, der øger risikoen for testikelkræft og infertilitet. Og Danmark har den kedelige ære at have verdensrekorden i forekomsten af testikelkræft, nemlig en procent af alle mænd.

Det får nu forskningslederen på Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion til at kræve øget opmærksomhed på det stigende problem.

– Vores reproduktion er i fare. Ikke sådan, at vi en dag slet ikke kan føde børn, men tallene viser tydeligt, at noget er helt galt. Alt for mange kan ikke få børn naturligt, og vi ved stadig ikke hvorfor, siger Anna-Maria Andersson.

Hun er selv i gang med at undersøge effekten af nogle af de hormonforstyrrende stoffer, der findes i en række dagligdagsprodukter såsom cremer, parfumer, mad og maling. Hovedmistænkt er stoffet Phtalat, der er et blødgørende middel, som findes i blandt andet legetøj.

– Meget tyder på, problemerne allerede opstår i fosterstadiet via de farlige stoffer, et barn udsættes for. Men også vores måde at leve på har betydning. Vi ved, at de i Finland klarer sig betydeligt bedre på alle områder. Svenskerne klarer sig også bedre, mens nordmændende ligner os. Men endnu har der ikke været midler til at undersøge det nærmere, siger Anna-Maria Andersson og efterlyser mere forskning på området.

I Det Radikale Venstre er man netop på vej med et forslag, der skal give forskningen i vores reproduktion et løft. Partiet vil fordoble den eksisterende afgift på produkter indeholdende hormonforstyrrende stoffer for at gøre producenterne mere miljøvenlige. Nogle af pengene skal så bruges på at finde nærmere ud af, hvad der forårsager skaderne på vores fertilitet.

– Jeg er fuldt overbevist om, at der er en direkte sammenhæng mellem de farlige stoffer og danskernes dårlige fertilitet samt testikel- og brystkræft. Hvis vi ikke direkte kan forbyde phtalaterne, må vi forsøge at give større incitament til miljøvenlige produkter via afgifter, siger partiets tidligere miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen.

Blandt landets fertilitetslæger er den almindelige holdning dog, at den største samfundspåvirkning på fertiliteten er, at kvinderne vælger at få børn stadig senere. Leder af fertilitetsklinikken på Herlev Amtssygehus, professor dr. med. Svend Lindenberg mener derfor, at politikerne skal gå anderledes mere radikalt til værks, hvis udviklingen skal vendes.

– Vi har indrettet samfundet sådan, at kvinder alt andet lige må tage karrieren først og børnene bagefter. Og så længe det ikke ændrer sig, vil antallet af kunstige befrugtninger stige. Så for mig at se er vi nødt til at tage fat om problemets rod og give kvinderne mere plads på arbejdsmarkedet, siger Svend Lindenberg.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

Fertilitet og kunstig befrugtning

Det skønnes, at cirka 15 procent af alle par er ufrugtbare. Hvert år foretages der cirka 10.000 behandlinger for ufrivillig barnløshed i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen fører det til cirka 2200 børn født via kunstig befrugtning. Heraf er cirka 50 undfanget ved hjælp af ægdonation.