Far er en ukendt mand for stadig flere børn

Stadig flere børn kommer til verden uden en far i cpr-registret. Betænkeligt, lyder det fra formand for Det Etiske Råd

Stadig flere børn kommer til verden uden en far i cpr-registret. Betænkeligt, lyder det fra formand for Det Etiske Råd

Måske har mor været på en beruset bytur, eller også har hun fået donorsæd fra en ukendt mand. Fælles for børnene er, at de ikke kan få et svar, når de en dag stiller spørgsmålet: Hvem er min far?

Og den slags børn er der blevet flere af. Godt 700 1-årige børn har ikke en far i CPR-registret, og det svarer til 1,22 procent af alle i den aldersgruppe.

LÆS OGSÅ:Valentin og Philippa har to mødre

Det er den højeste andel i flere år, viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har foretaget for metroXpress. Professor Lars Dencik, der forsker i familieliv på Roskilde Universitet, er bekymret over udviklingen.

»Vi ved fra studier af adoptivbørn, at det er forbundet med en stor smerte - ofte hele livet - hvis børn ikke kender deres ophav. I Danmark har kvinder tilkæmpet sig en ret til at få børn for deres egen skyld, men det kan komme i et modsætningsforhold til barnets ret om at vide, hvor det stammer fra. Samfundets opgave er at sikre barnets tarv,« siger han til metroXpress. I 2007 blev det muligt for lesbiske og enlige kvinder at få kunstig befrugtning på lægeklinikker, og det sker typisk med sæd fra en ukendt donor. Stigningen i antallet af børn uden en kendt far har derfor især fundet sted siden lovændringen.

Men ifølge Børnerådet skal børn ikke afskæres fra muligheden for at kende deres ophav, og også i Det Etiske Råd skaber udviklingen panderynker.

»Det er betænkeligt, at der fødes stadig flere børn, som allerede i udgangspunktet er afskåret fra en kontakt til deres biologiske far. Men derudover vil jeg gerne understrege, at det vigtigste for et barn er at blive mødt med omsorg og en tilknytning til en eller flere omsorgspersoner,« siger formand Jacob Birkler.

Med Børneloven i 2002 fik moren skærpet sin oplysningspligt, så faderskabet altid så vidt muligt skal slås fast. Alligevel er der kommet flere børn med en ukendt far. Det vækker ikke bekymring i Ankestyrelsens familieretsafdeling, som administrerer reglerne. Det forklarer souschef Lene Conrad.

»Stigningen kan meget vel hænge sammen med, at enlige har fået mulighed for at blive insemineret med anonym donorsæd, og det er jo et politisk spørgsmål. Der er flere hensyn at tage, og vi har ingen grund til at tro, at statsforvaltningerne og domstolene ikke gør deres ypperste for at fastslå faderskabet. Men vi følger selvfølgelig området,« siger hun til metroXpress.

Der findes ingen dansk forskning om, hvordan børnene med en ukendt far klarer sig. Men en engelsk undersøgelse fra 2010 af børn født af singlekvinder efter donorinsemination viser, at deres psykologiske velvære er større end hos børn fra traditionelle familier.

Linda Rubin mener da også, at børnene kan få et lige så godt liv som alle andre. Hun er stifter af internetforummet Selvvalgt Enlig Mor med 268 brugere, og netop overvejelserne om at sætte et barn i verden uden en far fylder meget.

»Alle vil gøre alt i deres magt for, at det ikke skal blive et problem. Men i modsætning til for eksempel adoptivbørn er vores børn jo ikke blevet fravalgt. De er blevet tilvalgt ved hjælp af sæd fra en anonym mand, som barnet aldrig kan komme til at møde. Hvis man er 100 procent ærlig om det, tror jeg ikke, at det kommer til at fylde negativt hos barnet,« siger Linda Rubin, der selv har fået en datter med anonym donorsæd.

Til marts fremsætter regeringen et lovforslag, der skal give forældre mulighed for at vælge mellem en anonym eller kendt donor. Det kan føre til et fald i antallet af børn uden en kendt far.

KILDE: Metro Xpress