Fagre nye verden

To lesbiske kvinders strid sætter moderskab til debat i USA. Foto: .

To lesbiske kvinders strid sætter moderskab til debat i USA

Hvem er moderen til barnet? Er det hende, som donerede sine æg? Eller er det hende, som lagde krop til fødslen? Det er spørgsmålet i en usædvanlig forældremyndighedsstrid i USA mellem to lesbiske kvinder, som for otte år siden fik et barn sammen og siden gik fra hinanden.

Striden kan minde om en moderne udgave af den bibelske fortælling om kong Salomon, der afgør to kvinders moderskabsstrid ved at true med at splitte barnet i to, og den igangværende retssag vækker da også opsigt i USA, hvor den har affødt en debat om æg- og sæddonorers rettigheder og selve definitionen af moderskab.

LÆS OGSÅ: Regering splittet over kunstig befrugtning

Eksperter diskuterer nu, om retten til at være forælder står ved magt, når undfangelsen finder sted uden for kroppen, ligesom sagen også sætter spørgsmålstegn ved homoseksuelles ret til lige beskyttelse under loven.

Vi tror, at vi løser problemer med teknologi, men det fører blot til flere problemer. Moralske og etiske problemer opstår, som lovene aldrig har været beregnet til at forholde sig til, siger Alan Williams, der er professor i sundhedslovgivning ved jurafakultetet Florida Coastal School of Law, til nyhedsbureauet AP.

Baggrunden for striden er, at de to kvinder for otte år siden fik en datter sammen Den ene kvinde donerede et æg, der blev befrugtet og implanteret i hendes partner, som fødte barnet.

To år senere gik parret fra hinanden, og den kvinde, der lagde krop til graviditet og fødsel og betegnes som fødselsmoderen, rejste væk med barnet uden at orientere sin ekspartner, den biologiske mor. Ved hjælp af en privatdetektiv fandt den biologiske mor senere fødselsmoderen og barnet i Australien.

En efterfølgende retssag om forældremyndigheden til den i dag otteårige pige blev afgjort til fordel for fødselsmoderen. Dommeren konkluderede, at den biologiske mor ifølge delstatens lov om sæd- og ægdonation ingen rettigheder har, men tilføjede, at han håbede, at afgørelsen ville blive omgjort af en højere domstol.

Det skete da også, da en appeldomstol med et flertal på 2-1 fastslog, at begge kvinder har forældrerettigheder til pigen. Den dissentierende dommer, C. Alan Lawson, gav imidlertid udtryk for sin uenighed i en sviende udtalelse, hvori han konstaterer, at retssystemet ikke skal acceptere, at et barn kan have mere end én moder, med-mindre vi på samme grundlag også er villige til at ophæve love, der forbyder homoseksuelle ægteskaber, bigami, polygami eller incestuøse voksenforhold.

Debatten går nu i USA om definitionen af moderskab i en verden, hvor mænd og kvinder ved hjælp af teknologi kan blive forældre i hidtil utænkelige konstellationer. Kernen i debatten er, om bestræbelserne på at imødekomme alle samfundsgrupper er gået for vidt, når et barn i lovens øjne kan have mere end én mor, og om, hvem der kan hævde forældrerettigheder til et barn, der er blevet til ved hjælp af kunstig befrugtning.

Konservative kristne debattører raser over homoseksuelles krav om lige rettigheder i familielivet. I et blogindlæg på den højrereligiøse blog PyroManiacs begræder eksempelvis bloggeren Frank Turk opløsningen af det traditionelle familiemønster i USA og angriber det, som han betragter som domstolenes uduelighed.

Loven kan ikke engang finde ud af, hvem moderen til barnet er. Hvordan kan den afgøre for ikke at tale om skabe og fremme hvad en familie bør være?, spørger han.

Flere fortilfælde antyder, at Florida-sagen afspejler et nyt aspekt af forældreskabsdebatten. En de mest opsigtsvækkende sager udspillede sig i 2009, da en kvinde, Lisa Miller, gik under jorden med sin datter, efter at en dommer tildelte hendes kvindelige ekspartner forældremyndigheden. Miller, der fødte barnet, var efter bruddet med partneren konverteret til en konservativ kristen kirke og havde undsagt sig sin tidligere homoseksualitet. Hun er stadig på flugt.

Den endelige konklusion er heller ikke skrevet i sagen fra Florida. De to kvinders strid ventes nu at komme for delstatens højesteret.