Etik-formand vil begrænse kunstig befrugtning

Flere fertilitetslæger vurderer, at antallet af kunstige befrugtninger fortsat vil stige. Det får formanden for Det Etiske Råd til at ønske en opstramning af lovgivningen

Af Lars Henriksen

Barnløse kvinder skal ikke længere have så frie muligheder for at blive kunstigt befrugtet. Det mener formanden for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling, der dermed kaster sig ud i debatten om danskernes dalende fertilitet og politikernes forestående revision af loven om kunstig befrugtning.

– Indtil nu har vi kun udvidet mulighederne. Men i en tid, hvor der sker en stigende anvendelse og accept af kunstig befrugtning, må vi overveje at bremse op og begrænse mulighederne. For eksempel med et total forbud af ægdonation, siger han.

Det er i dag kun kvinder, som i forvejen er i fertilitetsbehandling, der må donere æg. Men det sætter dem under et urimeligt pres, mener han.

– Man beder jo heller ikke en patient om at donere blod, når han nu alligevel ligger på operationsbordet. Ægdonation er ikke bare som at donere sæd.Det er et operativt indgreb i kvinden, der er forbundet med en række risici, siger Ole Hartling.

Loven om kunstig befrugtning står for at skulle revideres. Det sker efter en længerevarende diskussion om tiltag over for danskernes dalende frugtbarhed. Diskussionen har delt landets ferti-litetslæger i spørgsmålet om, hvorvidt antallet af kunstige befrugtninger fortsat vil stige.

Overlæge i gynækologi Øjvind Lidegård fra Herlev Amtssygehus er en af dem, der mener, at der fremover vil blive født flere børn efter fertilitetsbehandling.

– Kvindernes frugtbarhed falder allerede fra 20 års alderen og halveres fra de er 25 år til de er 35. Derfor er det et problem, at for hvert sjette år, der går, bliver kvinderne i gennemsnit et år ældre, før de føder børn. Det betyder, at stigningen i kunstige befrugtninger vil fortsætte, siger han.

Også andre faktorer peger på, at vores evne til at reproducere os selv er for nedadgående. Hver femte danske mand har så dårlig sædkvalitet, at de har problemer med fertiliteten. Samtidig har Danmark verdensrekord i andelen af mænd med testikelkræft – en sygdom, der kan påvirke fertiliteten, og stadig flere drenge bliver født med misdannelser i kønsorganerne.

I dag bliver seks procent – svarende til cirka 2200 børn – født efter kunstig befrugtning. Et tal, der har været stabilt de seneste to år. Selv om langt fra alle fertilitetslæger er enige i, at tallet vil stige, deler flere medlemmer af Det Etiske Råd Øjvind Lidegårds bekymring.

– Jeg frygter, at vi om 40-50 år har et samfund, hvor halvdelen af vores børn bliver kunstigt til, og at det helt afgørende vil ændre vores opfattelse af kærlighed og religion og vores måde at omgås hinanden på. Til den tid vil vi slet ikke diskutere, om det er etisk problematisk, for så er det jo normalen, og det synes jeg er skræmmende, siger medlem af rådet Klavs Birkholm.

Torsdag 17. marts skal Det Etiske Råd mødes for at lægge sidste hånd på deres anbefalinger til revisionen af loven om kunstig befrugtning.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Danmark side 3