En donor er født

Leger lægerne Gud og skaber "designerbørn" - eller er det en frygt, der stammer fra science fiction? Foto: .

I sidste uge kom det første barn i Danmark til verden undfanget efter en metode, hvor man har sorteret i moderens æg med henblik på, at det kommende barn kan bruges som vævsdonor til en uhelbredeligt syg søskende. En glædelig begivenhed, mener nogen. Andre frygter et etisk skred

Vi er meget begejstrede og rigtig stolte.

De ord brugte professor dr.med. ved Aarhus Universitetshospital Jakob Ingerslev i marts 2009 i Kristeligt Dagblad, da det ved hans tekniske mellemkomst for første gang i Danmark var lykkedes at gøre en kvinde gravid med et barn med en helt bestemt vævstype. Dermed var der en lillebror eller -søster, der på sigt kunne bruges som vævsdonor for forældrenes andet barn, der led af en uhelbredelig sygdom og havde brug for en knoglemarvsdonor.

LÆS OGSÅ: Første barn er født som donor til syg søskende

Men sådan gik det ikke. Det viste sig, at det ventede barn havde Downs syndrom, forældrene valgte en abort, og så måtte lægerne og familien i gang igen.

I slutningen af sidste uge kunne hospitalet udsende en pressemeddelelse om, at nu var det lykkedes: Samme forældrepar havde omsider fået et barn ved hjælp af metoden.

Flere hundrede børn er på verdensplan allerede undfanget på netop denne måde. Og herhjemme har det faktisk været lovligt siden 2004 at sortere og udvælge æg med henblik på at skaffe en donor.

Men ikke alle mener, at det lille barns fødsel er en entydigt glædelig begivenhed. Kritikere er bekymrede for, at man overskrider ikke bare etiske grænser, men også en lille borgers rettigheder.

For at forstå debatten må man spole tiden tilbage til 2004. Her gik et desperat forældrepar i medierne med en appel: Deres femårige søn, Patrick, var uhelbredeligt syg. Kun en donor med rette vævstype kunne hjælpe ham, og derfor ville de gerne have mulighed for at benytte en ny teknik, hvor lægerne fandt frem til et af kvindens æg med den rette vævstype, så hun kunne føde et barn, der kunne fungere som donor for Patrick.

Men det var ulovligt. Og stod det til et flertal af de daværende medlemmer af Det Etiske Råd, var der ikke nogen grund til at åbne op for metoden. Kritikerne mente blandt andet, at man bevægede sig ud på en etisk glidebane, når man tilvalgte bestemte egenskaber hos et barn. At lægerne legede Gud. Og at børn på denne måde blev designerbørn eller reservedelslagre for andre børn.

Alligevel blev lovgivningen hastet igennem hvilket også mødte kritik. Men den gav grønt lys for Patricks forældre. Det lykkedes dog aldrig for dem at få det ønskede donorbarn behandlingen var for hård for Patricks mor, der fik hjerteproblemer undervejs, og efter flere forsøg gav forældrene op.

Siden 2004 har 12 forældrepar ansøgt Sundhedsstyrelsen om at benytte sig af teknikken. Og nu er det første barn altså født.

Kritikerne gør meget ud af at ønske forældrene tillykke med fødslen af et velskabt barn. Men der er torne i blomsterbuketten, mener blandt andre nuværende medlem af Det Etiske Råd dyrlæge Lene Kattrup:

Ja, loven findes, og jeg vil ikke bebrejde nogen at benytte sig af den. Jeg går ind for demokrati og bøjer mig for flertallet. Men jeg så helst, at det ikke var lovligt. Jeg er modstander af, at et barn bliver et middel til at redde et andet, siger hun.

Derudover er Lene Kattrups største bekymring, at barnet udsættes for en risiko, når det bliver brugt som donor.

Hvad nu hvis noget går galt i forbindelse med, at man skal udtage knoglemarv? Som dyrlæge ved jeg, at der altid er en risiko for infektioner eller i forbindelse med en narkose. I det hele taget skurrer det i mine ører, når et menneske bliver udsat for et indgreb, som ikke har mennesket selv som formål, uden informeret samtykke. Det mener jeg slet ikke bør være lovligt med børn under 18 år, siger hun.

Og så sættes forældrene efter hendes mening i et frygteligt dilemma:

Rent samfundsetisk bør det slet ikke være en mulighed, at forældre skal vælge mellem to børns velfærd. Hvis jeg selv personligt blev stillet i det dilemma, ville jeg sikkert få en lillebror eller lillesøster for at redde nummer et. Men i Det Etiske Råd skal vi tænke på samfundet, og jeg mener, at det rykker ved vores menneskesyn, når et lille barn bliver et redskab. Det er en lille pind, men en meget vigtig en, siger Lene Kattrup.

Som professor dr.med. ved Aarhus Universitetshospital Jakob Ingerslev forklarede her i avisen fredag i sidste uge, er der tale om en meget kompliceret proces, hvor man både skal sikre sig, at ægget ikke har den samme sygdom som den syge søskende, men som samtidig skal have samme vævstype. Derfor kan kun mellem 10 og 20 procent af kvindens æg bruges. Og så skal man finde et stærkt og sundt æg, der sætter sig fast og udvikler sig, som det skal.

Det er med andre ord en metode, som ikke bare kun vil blive brugt i sjældne tilfælde, men som også er meget svær at få til at lykkes. Det nævnte forældrepar har været igennem adskillige behandlinger siden 2005, før det lykkedes at få et barn med den rette vævstype.

Stine Willum Adrian er adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og har forsket i kunstig befrugtning ud fra et sociologisk perspektiv. Hun ser intet problem i at undfange et barn med et bestemt formål.

Det er der jo mange børn, der har været gennem tiderne. Tidligere fik man børn, fordi man havde brug for arbejdskraft i landbruget. Derudover skal man tage med i betragtning, at fertilitetsbehandling er en benhård proces. Jeg kender ikke det konkrete par, men jeg kan ikke forestille mig, at man har været igennem den her behandling i så mange år, uden at man også har en ægte interesse i at få et barn mere og ikke bare for at få en reservedel. Jeg mener da godt, man kan elske et barn lige så meget eller måske endda endnu mere, når det kan hjælpe det barn, man allerede har, som er alvorligt sygt, siger Stine Willum Adrian.

Teknikken med at sortere i kvindens æg bliver også brugt, hvis man vil undgå, at et forældrepar får et barn med en svær sygdom, som allerede findes i familien.

Kritikernes frygt for, at man bevæger sig henimod at kunne designe børn med bestemte egenskaber, deler Stine Willum Adrian ikke:

Når man vælger sæd og æg i forbindelse med de nye teknologier, er der nogle forestillinger hos mange om, at man er i gang med at skabe særlige vidunderbørn. Det er en frygt, som jeg tror stammer fra science fiction. Virkeligheden for de mennesker, der rent faktisk står i situationen, er meget anderledes. Vælger man at anvende æg eller sæddonor, fordi man er enlig eller lesbisk, eller fordi den ene eller begge i et par er infertile, er det ikke en motivation at få et barn med bestemte egenskaber. For de mennesker handler det bare om at få et raskt barn, siger Stine Willum Adrian.

Foto: .
Foto: .