En 55-årig kan også være en god mor

Alle undersøgelser viser, at børn af ældre mødre får et godt liv. Derfor bør loven ændres, så kvinder mellem 45 og 55 år kan få kunstig befrugtning, mener Thomas Søbirk Petersen, der er professor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet

Thomas Søbirk Petersen, du skriver i en artikel, at det ikke kun skal være muligt for Jørgen de Mylius, Mogens Camre og Pablo Picasso at få børn i en sen alder. Også popsangerinden Madonna, Helle Thorning-Schmidt og fru Jensen skal have muligheden. Hvorfor bør loven ændres, så kvinder mellem 45 og 55 år får ret til kunstig befrugtning?

Den nuværende lov bryder med fundamentale principper i vores sundhedsvæsen om, at alle uanset religion, etnisk status, alder og køn har ret til sundhedsydelser. Samtidig siger al forskning på området, at børn født af ældre kvinder har det lidt bedre end børn født af yngre kvinder. Som det er i dag, kan vi godt lade kvinder på 44 år bestemme, om de ønsker kunstig befrugtning. Men når kvinden er 46 år, så er hun pludselig ikke længere kompetent til at beslutte, hvad der er godt for hende selv. Jeg synes, vi skal gentænke loven. Kan det virkelig være rigtigt, at det kan straffes med op til fire måneders fængsel, hvis en læge hjælper en 46-årig med fertilitetsbehandling? Det kan være en kvinde, der rigtig gerne ville have haft en familie i en tidlig alder, men det er måske ikke lykkedes på grund af sygdom eller, fordi hendes børn er døde i en tragisk ulykke. Hvorfor skal vi ikke kunne hjælpe i de situationer?

LÆS OGSÅ: Aldersgrænse skal ikke ændres

Mange undersøgelser viser, at risikoen for at få et barn med handicap vokser, jo ældre kvinden er. Samtidig siger læger, at det er svært at skaffe æg til kunstig befrugtning?

Undersøgelser viser, at de børn, der fødes af ældre mødre, faktisk har gode liv. Men selv hvis børn født af ældre mødre havde et lidt dårligere liv end gennemsnittet, kunne man spørge: Hvad er det for et samfund, vi ønsker? Og er det ikke acceptabelt? Hvis en 46-årig kvinde føder et barn via kunstig befrugtning, vil hendes barn have mindre chance for at blive født med en kromosomfejl end den kvinde, der føder normalt som 40-årig. Det skyldes, at den 46-årige modtager unge æg. Lægerne argumenterer så med, at der er få æg til rådighed. Mandlige studerende modtager 500 kroner for at donere sæd. Kvinderne får det samme for donation af æg, der er et langt større indgreb. Jeg mener, man burde gøre det mere attraktivt for unge kvinder at donere æg ved at tilbyde dem en betaling på mellem 7500 og 10.000 kroner på samme måde som i England og Finland.

Hvorfor overhovedet ændre loven, når det er relativt få kvinder over 45 år, der er interesserede i at få børn?

Hvorfor beholde loven, når det er nogle få, der har brug for hjælp? Vi mangler børn i Danmark, og livet er en gave. Vi ved, at der er kvinder over 45 år, som rejser til andre lande for at få kunstig befrugtning. Det drejer sig formentlig om måske 100 kvinder eller mere. Hvis vi kunne hjælpe mere end 100 ekstra børn til verden ved at ændre loven, kunne det bidrage med rigtig meget livskvalitet.

Vil en lovændring ikke blot motivere til, at endnu flere udskyder børnefødsler. Fertilitetslæger taler om, at den egentlige løsning på fertilitetsproblemer er, at flere beslutter sig til at få børn i en ung alder?

Jeg er helt enig med fertilitetslægerne i det synspunkt. Men jeg tvivler på, at en 21-årig kvinde vil sige: Nu er det ikke længere ulovligt for en 46-årig at modtage kunstig befrugtning, så udskyder jeg at få børn. Der er mange forklaringer på, at kvinder udsætter at sætte børn i verden. Det kan være, at de ikke har fundet den rigtige partner, eller at de har haft en sygdom. Det er for billigt og for kynisk, hvis man bare siger: De kunne have prøvet at få børn som unge.

En ældre mand vil ofte være i stand til at få børn. Det er en ældre kvinde ikke. Er der ikke noget naturstridigt i, at kvinder i bedstemor-alderen skal kunne føde, og at en 75-årig kvinde skal sætte studenterhuen på sin søn eller datter?

Jeg forstår godt argumentet. Men bare det at vi har kunstig befrugtning betyder, at vi ændrer naturens gang. Det er en del af menneskets natur at bruge teknologi til at reproducere sig selv. Det vigtige er, om kunstig befrugtning skader nogen. Og det er der ikke noget, som tyder på.