Det siger religionerne om donorsæd

I de danske sædbanker er det muligt at vælge donor ud fra hans religiøse overbevisning. Efterspørgslen på det er dog ikke særlig stor, fortæller Ole Schou, som er direktør i sædbanken Cryos Foto: MORTEN THUN

Trossamfund forholder sig vidt forskelligt til, om man må gøre brug af donorsæd til kunstig befrugtning

Er det som troende tilladt at blive kunstigt befrugtet ved hjælp af donorsæd? Vi har stillet spørgsmålet til fem af de store trossamfund:

Katolicismen: Nej

Den katolske kirke har altid været negativt stemt over for sagen, hvilket også kom til udtryk i foråret 2012, hvor pave Benedikt XVI opfordrede barnløse til at afvise lægevidenskabens midler til kunstig befrugtning. Det gjorde han under en konference om diagnosticering og behandling af barnløshed.

Det er beskrevet specifikt to steder i den katolske kirkes katekismus, så vores holdning er kort fortalt, at børn har ret til at blive til gennem et kærlighedsforhold mellem mand og kvinde, uddyber informationschef i den katolske kirke i Danmark Niels Messerschmidt.

Islam: Kun med ægtefælle
Heller ikke i Islam er kunstig befrugtning specielt udbredt. Ifølge Imran Shah, som er talsmand for Det Islamiske Trossamfund, er det nemlig kun tilladt at bruge donorsæd, hvis det er to ægtefæller imellem.

LÆS OGSÅ: Det mener verdensreligionerne om organdonation

Jødedommen: Ja
Jødedommen er i princippet åben over for brugen af donorsæd til kunstig befrugtning. Men når en jødisk kunde skal vælge donor, vil man rent faktisk foretrække at få ikke-jødisk sæd.

Hvis det er en jødisk donor, rejser der sig en masse spørgsmål om barnets status, og derudover er der markant mindre chance for slægtskab, hvis man vælger en ikke-jøde, siger overrabbiner Bent Lexner.

Buddhismen: Ja
Ligesom jødedommen er buddhismen umiddelbart åben over for at bruge donorsæd. Det fortæller Anders Riisgaard Rasmussen, som er buddhist og en del af panelet på religion.dk.

Der er ikke nogen fast definition omkring det. Men jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være i orden at gøre det som buddhist. Hvis nogen ønsker at være forældre til et barn, er det jo bare fint at kunne hjælpe dem, siger han.

LÆS OGSÅ: Barnløse vil designe deres donorsæd

Protestantismen: Måske
Protestanterne er splittede, når det gælder kunstig befrugtning ved hjælp af donorsæd. Det fortæller professor, dr.theol. Kurt Christensen fra Menighedsfakultetet i Aarhus.

Jeg tror ikke, der er en generel holdning til det blandt protestanter. Bibelen har ikke haft mulighed for at have den dimension med, siger han.

Personligt er han dog af den holdning, at kunstig befrugtning ved brug af en tredje part er på tynd is etisk set.

Hvis man skal involvere en tredje part i en så alvorlig sag som at få børn, så synes jeg, det er problematisk, lyder det.