Det er min pligt at stemme
Antonella De Palo har boet i Danmark over syv år. Alligevel valgte hun at sætte sit kryds til den italienske folkeafstemning om kunstig befrugtning
Oprindeligt kom italienske Antonella De Palo til Danmark som udvekslingsstuderende, men de seks måneder, som opholdet skulle vare, har i dag udviklet sig til syv et halvt år, fortæller hun og ler.
Kristeligt Dagblad møder hende i hendes og kærestens lejlighed på Vesterbro i København.
32-årige Antonella De Palo har en italiensk kandidatuddannelse i samfundsvidenskab, som hun har valgt at supplere med studier på Roskilde Universitets Center, hvor hun i øjeblikket skriver speciale om Mellemfolkeligt Samvirke. Men selvom hun både har bolig, kæreste og studie i Danmark, har hun alligevel valgt at deltage pr. brev i den italienske folkeaftemning om kunstig befrugtning.
– Jeg synes, at det er min pligt, når det er så vigtigt et emne, siger Antonella De Palo og fortsætter:
– Samtidig har jeg stadig stor tilknytning til min familie og mine venner i Italien, og vi diskuterer tit aktuelle politiske emner. På en måde er jeg jo også henvist til at deltage i italiensk politik, da jeg ikke er dansk statsborger og derfor kun må stemme til kommunalvalg og ikke til folketingsvalg. Samtidig kan det jo komme til at berøre mig selv, hvis vi en dag flytter derned, siger hun.
På bordet foran hende ligger en lille sort notesbog. Antonella De Palo har sat sig godt ind i tingene, før hun afgav sin stemme.
– Jeg har været til et møde her i Danmark arrangeret af en italiensk sammenslutning. Her fik vi præsenteret problemstillingen af en italiensk gynækolog, som satte os ind i, hvad de indviklede spørgsmål handler om. Man skal have en faglig viden for at kunne tage stilling, siger hun og bladrer i sin bog med noter fra mødet.
De fire spørgsmål, Antonella De Palo har taget stilling til, drejer sig om en lempelse af en lovgivning, der blev vedtaget i 2004, og som er præget af den konservative regerings og kirkens syn på kunstig befrugtning. Spørgsmål, der blandt andet handler om genforskning og om, hvornår livet starter.
– Jeg har stemt for at slette de meget restriktive regler. Det var nogle vigtige etiske spørgsmål, og jeg synes for eksempel, at et par, der har risiko for at give genetiske sygdomme videre til deres barn, skal have lov til at vælge et rask embryon og på den måde undgå at videregive for eksempel leversygdomme, siger hun og fortsætter:
– Jeg mener i bund og grund, at det er så svære spørgsmål, at det er politikerne, der skal tage stilling. Men for dem er sagen blevet en "varm kartoffel", og derfor lægger de det ud til befolkningen. Men hvor mange ved for eksempel nøjagtigt, hvad et embryon eller en stamcelle er, påpeger hun.