Danske barnløse risikerer at løbe tør for donorsæd

Verdens største sædbank, Cryos, dropper at sælge sæd i Danmark på grund af en ny lov. Fertilitetsklinikker frygter, at barnløse fremover ikke længere kan blive behandlet i Danmark med donorsæd

Egentlig skulle den gøre livet bedre for barnløse, men noget tyder på, at en ny lov får den stik modsatte virkning for danskere, der ikke kan få børn.

Den nye lov om kunstig befrugtning siger, at en donor højst må være biologisk ophav til børn i 12 familier for at undgå risikoen for indavl. Tidligere var grænsen på 25.

LÆS OGSÅ: Krav til sædbanker skærpes

Ifølge loven er det sædbankernes opgave at sikre, at en donor ikke leverer sæd til mere end 12 familier. Men det er en helt umulig opgave, lyder det fra de to danske sædbanker. Berlingske skriver i dag, at den danske sædbank Cryos, der er verdens største leverandør af donorsæd, som konsekvens af loven har lukket for salg af sæd i Danmark. Og den anden danske sædbank, European Sperm Bank, overvejer i disse dage, hvordan de vil reagere i forhold til den danske lov.

Udmeldingerne fra de to danske sædbanker vækker bekymring på landets fertilitetsklinikker.

"Vi er afhængige af de to sædbanker. Hvis de begge vælger at droppe det danske marked, får vi problemer. Så kan vi ikke længere behandle barnløse med donorsæd. Det vil sige, at det kun er dem, der enten har en partner eller kan komme med en kendt donor, der kan komme i fertilitetsbehandling," siger Anne Zedeler, laboratorieleder på fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital.

På Copenhagen Fertility Center i København, der er Danmarks største fertilitetscenter, behandlede man sidste år 760 patienter med donorsæd. Men de behandlinger må man droppe, hvis de danske sædbanker fremover kun vil sælge sæd til udlandet.

"Den fantastisk gode løsning, som donorinsemination kan være for mange barnløse patienter, falder bort. Alternativet er, at vi må importere donorsæd fra udlandet. Men det er ekstremt besværligt og dyrt for patienterne. Og spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre på grund af lovgivningen," siger Svend Lindenberg, leder af Copenhagen Fertility Center.

LÆS OGSÅ: Loven strammes efter skandale med donorsæd

Det er ikke kun patienterne, det går ud over. De små fertilitetsklinikker risikerer at måtte dreje nøglen om, hvis de ikke kan købe sæd i Danmark. Anette Sellmer er direktør for fertilitetsklinikken Sellmer, der ligger i storcenteret Fields på Amager. Hun har svært ved at se, hvordan hendes lille klinik med to ansatte skal køre videre, hvis hun ikke kan købe sæd fra de to danske sædbanker.

"Der er kun de to aktører på markedet. Vi har ikke alternativer. Jeg må forsøge at finde en løsning, men det er ikke muligt at køre videre, som jeg gør nu. Jeg tror ikke, at chancerne for at overleve er særlig store uden at kunne købe fra de to sædbanker," siger hun.

Ændringen i loven om kunstig befrugtning skete i oktober 2012. Baggrunden for lovændringen var, at man ville undgå tilfælde af indavl og kom som en reaktion på en række sager, hvor en donor havde givet en arvelig sygdom videre til en børn.

Sædbankerne skal sikre, at de nye restriktioner bliver overholdt om, at en donor højst må bruges til at gøre 12 kvinder gravide.

"Det giver næsten sig selv, at det har vi ingen chance for at kontrollere. Det er fertilitetsklinikkerne, der bruger sæden, så det er langt hen af vejen ude af vores hænder," siger Peter Bower, direktør for European Sperm Bank. Han kalder den nye lovgivning for "meget lidt hensigtsmæssig for alle involverede parter".

Den nye kvote med 12 familier gælder også, selvom forældrene er rejst hertil fra et andet land for at modtage behandling. Over halvdelen af behandlingerne på danske fertilitetsklinikker er af udenlandske patienter, som rejser til Danmark for at blive gravide på grund af Danmarks mere lempelige regler for kunstig befrugtning.

Det er ifølge Peter Bower med til at gøre lovgivningen endnu mere uforståelig.

"Hvis argumentet er, at man vil undgå indavl, så giver det kun mening, hvis man ser det inden for en bestemt population. At lave en grænse på verdensplan giver statistisk set ikke mening og gør bare, at vi bliver ramt ekstra hårdt," siger han.

European Sperm Bank overvejer i øjeblikket, hvad den vil gøre i forhold til de nye regler. Peter Bower understreger dog, at de arbejder på en mere pragmatisk løsning end Cryos, der har droppet alt salg af sæd i Danmark.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) skriver i en mail til Berlingske, at hun er klar til at se på reglerne igen, hvis de er uhensigtsmæssigt skruet sammen. Hun understreger dog, at sædbankerne skal overholde reglerne:

"Det skal de først og fremmest gøre ved ikke at udlevere flere doser sæd fra samme donor, end Sundhedsstyrelsens vejledning beskriver. Men det er klart, at sædbanker, som distribuerer sæd til fertilitetsklinikker, er afhængige af de oplysninger, de får tilbage fra klinikkerne. Og hvis det ikke er tilstrækkeligt tilgodeset i de nye regler og i vejledningen, vil jeg gerne se på det."