Dansk sædbank vil også handle med æg

ARKIVFOTO 2006 af Floyd Landis på vej mod sin Tour de France sejr-- Den amerikanske cykelrytter Floyd Landis, der i 2006 blev frataget sejren i Tour de France, indrømmer brug af doping under løbet og i det meste af sin karriere. Se RB 20.05.2010 09:33. ( Foto: LARS MØLLER

MED AFSTEMNING Verdens største sædbank, danske Cryos, vil åbne en ægbank. Den skal fjerne ventelister på donoræg ved at motivere kvinder til at give æg til andre til gengæld for at gemme egne æg i banken til senere brug. Sundhedsstyrelsen siger nej, men danske politikere finder modellen interessant

Ligesom barnløse i dag kan få sæd fra en sædbank, skal det i fremtiden være muligt at både modtage og give æg i en tilsvarende dansk ægbank. Det mener verdens største sædbank, danske Cryos International, som vil tjene penge på at åbne en ægbank i Danmark:

Det er ingen ny idé, men først nu er teknologien til stede. Og der er masser af kvinder, som har behov for at få frosset æg ned i tide, mens de stadig har gode æg. Samtidig er der jo akut mangel på æg til ufrivilligt barnløse, siger direktør Ole Schou.

LÆS OGSÅ: Skal vi have en ægbank i Danmark?

I dag kan par vente i op til flere år på at komme i behandling med donoræg. Det skyldes, at ægdonation er mere kompliceret og fysisk krævende end sæddonation. Man får 500 kroner og transportudgifterne dækket, og kun få kvinder vælger at donere æg. Det får et stigende antal danskere anslået mellem 300 og 500 par om året til at købe behandling i Spanien, der ikke oplever mangel på æg. Her får donorerne omkring 7500 danske kroner for en ægdonation.

Men Cryos lægger op til en model, der skal gøre det attraktivt for kvinderne at donere æg til den danske bank. Til gengæld for ægdonationen vil de give kvinderne mulighed for at sætte egne æg gratis i banken til senere brug:

Det er en samlepakke, hvor man kan hjælpe kvinder med at opbevare deres æg, mod at de kan hjælpe andre. Vi synes selv, det er et columbusæg der er ikke nogen penge på bordet, men derimod noget for noget, siger Ole Schou.

LÆS OGSÅ: Ny lov åbner for at afdødes sæd kan bruges

Sundhedsstyrelsen har dog foreløbig sagt nej til den nye forretningsmodel. Et af argumenterne for afslaget er, at opbevaring af æg normalt koster omkring 6000 kroner, og derfor bliver Cryos model for kommerciel til den danske lovgivning, selvom der her er tale om en slags byttehandel, forklarer Anne Catrine Bollerup, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen:

Vi mener, at opbevaring af æg i en eventuel bank gennem en årrække repræsenterer et for stort beløb. Og det er hverken i overensstemmelse med dansk lovgivning eller den europæiske bio-konventions bestemmelser, der siger, at donation af væv skal være gratis, siger Anne Catrine Bollerup.

Blandt danske politikere finder man ikke samme modstand. Hans Andersen (V), næstformand i Folketingets Sundhedsudvalg, synes, modellen lyder interessant:

LÆS OGSÅ: Det Etiske Råd splittet over lovforslag om barnløsehjælp

Det er spændende og nyt. På den måde, som det bliver fremlagt, er der jo ikke tale om penge mellem donor og modtager af æg. I princippet kan der jo være tale om kvinder, som aldrig nogensinde benytter æggene senere, så på den måde kan jeg ikke se, at der er tale om en for høj kompensation, siger Hans Andersen, der vil tage afslaget op med sundhedsminister Astrid Krag (SF).

SFs sundhedsordfører, Jonas Dahl, er heller ikke afvisende over for idéen. Også De Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, synes, at Cryos model er værd at undersøge. Hun er ikke bekymret for, om donorerne får en for høj kompensation for at donere æg.

Men jeg kan godt være bange for, at der er kvinder, som tror, at de kan proppe æg i banken og bruge dem, når de er 44. For der er flere faktorer, som spiller ind, end blot æg, i forhold til om man kan få børn.

En bekymring, der deles af sundhedsordførere fra Socialdemokraterne og De Radikale. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag.