Dansen om det biologiske ur

Raske kvinder indgår i et alvorligt hasardspil, når de får frosset deres æggestokke ned for at forlænge fertiliteten. Og de presser både børnelivet og familieformen, som vi kender den. Men samfundsudviklingen skubber dem alligevel i den retning. For Tina Wilson kan spillet blive skæbnesvangert

Tina Wilson havde sat sig selv i et vanskeligt dilemma. Hun ville gerne være mor. Hun ville i hvert fald gerne have muligheden. Men nu var hun 36, og som aspirerende kirurg havde hun knap nok tid til at sove og da slet ikke til at finde en at få børn sammen med. Så da hun hørte om Sherman Silbers nye tilbud, var hun fristet.

LÆS OGSÅ: Ny teknologi sætter det biologiske ud i stå

Han havde gennem flere år haft stor succes med sin klinik i St. Louis, USA. Her opererede han æggestokke ud af unge kræftsyge kvinder, frøs æggestokkene ned og satte dem tilbage igen, når kvinderne var ude af den stråling og kemoterapi, som ofte ødelagde deres evne til at få børn. For 7000 dollar tilbød han nu samme service til helt raske kvinder.

Tina Wilson og Sherman Silber er pionerer på dette felt, men ikke længere enestående. Et hurtigt voksende antal klinikker som Silbers skyder frem i USA, og stadig flere kvinder vælger det, der beskrives som en frugtbarhedsforsikring. Nemlig muligheden for selv at vælge hvornår man vil være gravid hvis man vil være det. Indtil nu har overgangsalderen på i gennemsnit 51 år været den biologiske grænse for, hvor længe kvinder kan blive gravide. Og det er veldokumenteret, at særligt efter 35- årsalderen falder sandsynligheden for at blive gravid hastigt og er helt nede under otte procent, når man runder de 40.

Men det biologiske ur sætter Sherman Silber og andre altså gerne ud af drift. Dermed er de nyeste skud på en lang stamme af teknologiske landvindinger, der har givet kvinder verden over stadig mere magt over deres muligheder for at sætte børn i verden. Det begyndte med p-pillen i 1973 (med Danmark som pionerlandet). Nu var kvinderne ikke længere overladt til tilfældigheder og mere eller mindre lyssky lægetilbud. De fik samtidig langt bedre muligheder for at prioritere uddannelse og karriere, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende reagerede da også prompte med at stige fra 23,8 år til 29,1 i 2011. I dag er flere end hver femte barn i Danmark født af mødre over 35 år.

Paradoksalt nok har friheden dermed gjort det biologiske urs tikken langt mere højlydt. For der er i dag ikke meget tid til fumleri, fra uddannelsen er gennemført, og karrieren kører, til sidste frugtbarhedsdato oprinder. Fryser man sin ene æggestok ned, bevarer kvinden de cirka 300.000 æg i den alder, de fryses ned i, og uret sættes i stå.

Denne løsning er attraktiv af flere grunde. Ud over muligheden for at kunne udsætte tidspunktet, hvor man forsøger at få et barn, er proceduren ret simpel: Tre små snit i den nederste del af maven, 15 minutters operation, og det hele er overstået. Det står i skarp kontrast til den mere normale fremgangsmåde, nemlig at få frosset sine æg ned. Det koster mellem 50.000 og 100.000 kroner, og kvinderne skal gennemgå to ugers belastende hormonbehandlinger for at få æggestokkene til at producere flere æg. Dertil kommer, at indgrebet også udsætter overgangsalderen, som er hård ved kvindens krop, fordi det blandt andet betyder afslutningen på den hormonelle aktivitet.

Så to måneder efter sin 37- års-fødselsdag fik Tina Wilson opereret sin ene æggestok ud. Og få dage efter var hun tilbage på arbejdet. Dermed var hendes lykke dog ikke sikret. For selvom operationen i sig selv er ukompliceret, er teknologien stadig i sin spæde start. Siden 2004, hvor en 32-årig belgisk kvinde blev den første nogensinde til at føde et barn fra optøede æggestokke, er kun 18 børn fulgt efter tre af dem endda fra den samme kvinde. Det giver umiddelbart en succesrate på omkring 30 procent, men eftersom der kun er født 19 babyer indtil nu, kan det tal vise sig at være misvisende.

Når raten under alle omstændigheder ikke er høj, skyldes det især, at der går to til tre dage, fra man sætter æggestokken tilbage igen, til blodforsyningen fungerer normalt. I den tid er vævet uden iltforsyning. Fra dyreforsøg ved man, at op til 60 procent af æggene derfor går til i processen. Dertil kommer, at kroppen, som skal føde børnene, jo ikke har holdt sig ung, så de normale komplikationer, der er ved at blive gravid i en høj alder, vil stadig være der, forklarer Kirsten Tryde Schmidt. Hun er overlæge og klinisk ansvarlig for nedfrysning af æggestokke på Rigshospitalets fertilitetsklinik i København. Her har flere end 500 kvinder fået foretaget indgrebet, men kun typisk kræftsyge kvinder, der ellers ikke ville have mulighed for at få børn. For de raske er det ulovligt.

Hun ser ikke nogen gode, moralske grunde til forbuddet. Mange mænd bliver jo fædre i både 50- og 60-års-alderen. Men man udsætter sig selv for en unødig stor risiko for slet ikke at kunne få børn, mener hun. Og så er der det med fysikken:

Kvinder er bedst egnet til at føde børn, når de har det fysisk bedst, og det er altså stadig, når de er i 20erne og 30erne. Men det er en spændende diskussion, for mange 40-årige og sågar 50-årige er jo fysisk meget kompetente. Og snart er man som 40-årig jo ikke engang halvvejs i sit liv. Så jeg kunne godt forestille mig, at dette område vil rykke sig, selvom det formentlig altid vil være en ret lille gruppe kvinder, som ønsker et indgreb som dette.

At Kirsten Tryde Schmidt har en pointe, viser statistikkerne tydeligt. Halvdelen af de børn, der fødes i Danmark i dag, kan forvente at blive over 101 år gamle. Og størstedelen af dem vil være piger. Den biologiske overgangsalder kommer altså stadig mere ude af trit med resten af kroppen. Og sindet, i øvrigt. Når det alligevel er forbudt i store dele af verden, skyldes det dog ikke bare fysiske eller praktiske forhold, men det faktum, at teknologien stadig er helt ung. Vi kender simpelthen ikke omfanget af de komplikationer, der kan komme hen ad vejen. Er børnene lige så raske som børn født normalt? Kan de selv få børn normalt? Man ved heller ikke, hvor længe de optøede æggestokke vil fortsætte med at producere æg og hormoner. En 35-årig kvinde, der får frosset den ene æggestok ned, kan i princippet ende med at få et mindre tidsrum at blive gravid i, end hvis hun bare havde ventet og forsøgt sig på normal hvis som 40-årig.

En af de skeptiske er Mary Zelinski, post.doc på Oregon National Primate Research Center i USA. Her studerer hun rhesus-aber, som har en tilsvarende menstruel cyklus som kvinder. Mere specifikt om aber født via en optøet æggestok faktisk er skabt af æg fra den æggestok eller fra gamle, ikke-frosne æg i moderen, som imod alle odds har overlevet. Måske gør det en stor forskel. At det er værd at undersøge, viser netop offentliggjort forskning, som konkluderer, at børn født via kunstig befrugtning har mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle kræft som børn født almindeligt. Hvorfor det er sådan, er man ikke sikker på, men lignende eller helt andre komplikationer kunne også være forbundet med nedfrysning af æggestokke, siger hun til det videnskabelige magasin New Scientist:

Jeg ville være mere sikker på dette indgreb efter at have set en abe (født via optøet æggestok, red.) vokse op og blive en normal voksen og efter at have set, at den abe også fik et normalt barn.

Alle de betænkeligheder følte Tina Wilson ikke, hun havde tiden til at ruge over i en alder af 36. Ville hun bevare muligheden for at føde et barn, måtte hun tage den beslutning, hun endte med at tage. Skæbnen ville, at hun et par år senere faktisk fandt en mand, hun gerne ville have et barn med. De er nu gift, og hun har prøvet alle tænkelige måde at blive gravid på. Men graviditetstesten bliver ved med at være negativ.

Det er hjerteknusende, siger hun til New Scientist. Men jeg finder trøst i, at jeg i det mindste stadig har unge æg liggende derude.

Om hun faktisk havde haft større chancer for at blive gravid, hvis hun ikke havde fået indgrebet, er umuligt at gøre klart op, for mange faktorer kan spille ind. Statistisk burde hendes chancer dog være større, mener Sherman Silber, for Tina Wilson er 40 år gammel nu, og der er sandsynligheden langt under de 30 procent, som nedfrysningen af æggestokken giver.

Uanset at kvindernes chancer for sen graviditet sandsynligvis bliver forøget og deres helbred generelt forbedret, kan man dog ikke komme uden om det moralske aspekt, mener formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler. Han er bekymret ved udsigten til kvinder, der først i 40erne eller endnu senere beslutter sig for at få et barn, og henviser til den 68-årige spanske kvinde, der under stor mediebevågenhed for noget tid siden blev mor.

Hun sagde noget i retning af: Nu vil jeg nyde barnet. Og det siger jo alt om det meget ensidige fokus, der er på kvinders ret til at få børn. Kunne man ikke for en gangs skyld tage hensyn til barnet, som alt andet lige kun vil have sin mor i få år, siger han.

På University of Nebraska anlægger juraprofessor Beth Burkstrand-Reid et sidste, men opsigtsvækkende perspektiv på udviklingen. For når kvinderne ikke længere behøver at ligge under for samfundets pres om et træffe børnevalget midt i karrieren, er det jo ikke sikkert, at de ender med blot at udskyde fødselstidspunktet. Nogle vil givetvis komme til den konklusion, at de faktisk slet ikke har lyst til at få børn.

Den nye teknologi giver jo kvinder en hel del mere tid til at overveje: Er det her virkelig det, jeg vil? siger hun til New Scientist.