Børnene ville have kostet dem 120.000 kroner

Tina og Torben Ovesens to sønner ville ikke være blevet født, hvis familien selv skulle betale. Afskaffelse af tilskud til kunstig befrugtning er uretfærdigt og samfundsøkonomisk dumt, mener opposition og fagfolk

Syvårige Rasmus og hans lillebror Anders er to konkrete resultater af det danske sundhedsvæsens formåen, når det gælder behandling af ufrivillig barnløshed. Deres forældre, Tina og Torben Ovesen, har over en periode på 10 år været igennem i alt seks inseminationer og et sted mellem 10 og 20 forsøg med reagensglasmetoden. Tina opgav på et tidspunkt at tælle, fordi "det var så deprimerende hver gang, det mislykkedes".

I 2002 kom Rasmus langt om længe til verden, og fem år senere blev familien til fire. I den proces har staten stået for langt de fleste udgifter.

Men fra næste år går den slags ikke længere. I tirsdags vedtog regeringen og Dansk Folkeparti nemlig som en del af den såkaldte genopretningsplan at fjerne 200 millioner kroner af de i alt 250, der årligt gives i støtte til kunstig befrugtning.

De resterende 50 millioner kroner vil formentlig blive givet i støtte til dem, der har mindst råd til selv at betale.

Planen fik i går såvel ufrivilligt barnløse og fertilitetsforskere som oppositionen i Folketinget til at se reagere. Mere end fire procent af alle fødsler er i dag resultat af en behandling, som hidtil har været betalt af det offentlige, men som de fleste nu selv kommer til at punge ud for.

Tina Ovesen, som ud over at være mor til to er formand for Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse, er ret sikker på, at hendes to drenge aldrig var blevet født, hvis der ikke havde været støtte – og hvis de ikke havde boet i det tidligere Storstrøms Amt, der i modsætning til andre betalte for behandling til at få barn nummer to.

Samlet set ville det have kostet familien omkring 120.000 kroner plus udgifter til medicin.

"Det havde vores økonomi aldrig kunnet holde til," siger Tina Ovesen, som er regnskabsassistent. Hendes mand er børnehavepædagog.

I Tyskland har man indført brugerbetaling på halvdelen af omkostningerne ved behandlingerne. Det medførte ifølge laboratorieleder på Rigshospitalets fertilitetsklinik Søren Ziebe, at antallet faldt med 50 procent.

En dansk undersøgelse viser, at gratis fertilitetsbehandling er en afgørende faktor i arbejdet for at holde fødselstallet oppe, så vi ikke fjerner os yderligere fra de 2,1 børn, hver kvinde i gennemsnit skal føde, hvis befolkningen skal reproducere sig selv. I dag får danske kvinder kun 1,8 barn.

Og det er et samfundsproblem, mener Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen:

"Vi skriger jo alle sammen på flere børn, fordi de er nødvendige for at opretholde den danske velfærd. I øvrigt har de fleste ufrivilligt barnløse en lidelse, der gør dem ude af stand til at blive forældre. Derfor synes jeg ikke, det er fair, at vi pludselig bare siger, at det her er folks eget problem – især ikke, når regeringen selv opfordrer danskerne til at få flere børn."

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk