Børn har ret til en far og en mor, basta

KUNSTIG BEFRUGTNING: Kamal Qureshi hopper lige i debatfælden, når han fokuserer på seksualiteten i stedet for det etiske spørgsmål i forbindelse med det at få et barn

Kamal Qureshi skriver i et indlæg i Kristeligt Dagblad, at han ser insemineringsloven fra den 2. juni i år som en ligestilling af homoseksuelle. Dermed begår han to væsentlige fodfejl: for det første er der jo netop ikke tale om ligestilling, tværtimod er der tale om, at homoseksuelle par stilles mere luksuriøst end andre. Før var inseminering nemlig noget man gjorde for ufrivilligt barnløse, mens det nu er noget, man gør også for dem, som har truffet et valg, hvis konsekvens er barnløshed. Den konsekvens ønsker de nu at vælge fra og kræver statens hjælp til det. Men det skal vi nu ikke ordkløves om, for den anden fodfejl er langt vigtigere.

Landsforeningen for bøsser og lesbiske har i årevis forsøgt at dreje debatten om inseminering væk fra de små pus, som er hele sagens kerne: Nemlig de børn, som er selve målet med insemineringen. Landsforeningen for bøsser og lesbiske vil nemlig hellere tale om sine medlemmer, for de udgør et mindretal, og mindretal vil man jo gerne holde med. Det var også Landsforeningen for bøsser og lesbiske, der i sin tid fik lavet en opinionsundersøgelse om folks holdning til det registrerede partnerskab, men bevidst sorterede folk fra, som var mere end 60 år. Jo, for man havde jo nok en fornemmelse af, at det særligt var de ældre, som var modstandere af dette tiltag.

Og som et trylleslag havde man forvandlet folkets stemme fra en pæn skepsis til nu pludselig at bifalde forslaget om registreret partnerskab. Med andre ord holder Landsforeningen for bøsser og lesbiske sig ikke tilbage for bevidst manipulation.

Og det er brandærgerligt, for det giver ikke nogen særlig god dialog om tingene.

Når Kamal Qureshi altså fokuserer på seksualiteten i stedet for det etiske spørgsmål, som ligger i, at man bevidst sorterer far fra i loven af 2. juni 2006 om inseminering, så hopper han lige i debatfælden med begge ben.

Vi mener hos Kristendemokraterne, at spørgsmålet bør dreje sig om barnets tarv, men desværre er det et udtryk, som er blevet temmelig udvandet, for i alt for mange situationer bliver barnets tarv tilsidesat af de voksnes krav om ret og ejerskab over børn.

Vi mener derfor, at det er på tide at se forældreskab og ansvar som centrum i forhold til børnene i stedet for vore egne drømme og ønsker.

Alt for længe og i al for stor grad har vi sat vores eget egoistiske navlepilleri om selv at skulle bestemme alting og være så selvrealiserende, at vi har drevet vold på fællesskabet og næstekærligheden. Det vil altid gå ud over den svage i et darwinistisk magtsamfund, og derfor mener vi hos Kristendemokraterne, at loven af den 2. juni er ulykkelig. Ulykkelig, fordi børn nu ikke længere kan regne med statens beskyttelse og opbakning til et af de mest basale rettigheder et menneske har: en far og en mor.

Det er dog også interessant, at netop venstrefløjen, som er så forhippet på FN-konventionerne, fuldstændig ignorerer det faktum, at FN's børnekonvention indeholder sætningen: "et barn har ret til en mor og en far."

MenFN-konventionerne gælder måske kun, hvis venstrefløjen er enig med dem?

Vi mener hos Kristendemokraterne, at FN's børnekonvention er fuldstændig korrekt i dette spørgsmål: Et barn har ret til en far og en mor.

Per Holbo Rasmussen,

politisk Næstformand for Kristendemokraterne i Vejle Amt,

Hovedgaden 42,

Rask Mølle