Briter skal høres om fostre med tre forældre

Omkring ét barn ud af 6500 i verden lider af alvorlige mitokondriesygdomme, som ikke kan behandles og i værste fald er dødelige. Foto: Jens Astrup Denmark

Gen-modificerede fostre med tre biologiske forældre kan blive virkelighed til næste år efter en offentlig høring, som alle briter opfordres til at deltage i

Dette er ukendt land. Hvis teknikken bliver tilladt, vil det få konsekvenser i al evighed.

Sådan har Lisa Jardine, leder af den britiske Fertilitets- og Fosterteknologistyrelse, HFEA, præsenteret den nye fosterteknologi, som alle britiske borgere og organisationer nu får lejlighed til at udtale sig om i en national høring på internettet.

LÆS OGSÅ: Abort deler vandene i det amerikanske Midtvesten

Briterne skal give deres mening til kende om nye teknikker, som er blevet kendt som kunstig befrugtning med tre forældre, fordi fosteret får arvemateriale fra sine forældre men også fra en tredje donor.

Den nye fosterteknologi skal forhindre, at børn fødes med såkaldte mitokondriesygdomme. Mitokondrierne er også kendt som cellernes kraftværker, der leverer energi til kroppens organer. Når de ikke fungerer, kan det føre til blindhed, døvhed eller organsvigt i for eksempel hjerte eller lever.

Omkring ét barn ud af 6500 i verden lider af alvorlige mitokondriesygdomme, som ikke kan behandles og i værste fald er dødelige.

Mitokondrieceller findes kun i ægceller, og derfor kan man forhindre de muterede celler i at gå i arv ved at fjerne cellekernen fra moderens ægcelle, der indeholder de defekte mitokondrier, og erstatte den med en sund cellekerne, som derefter befrugtes med faderens sædcelle.

Det nye foster er garanteret fri for defekte mitokondrier. Men det har modtaget arvemateriale fra tre personer, og det nye arvemateriale vil gå videre til de efterfølgende generationer.

Dette handler ikke bare om os, og ikke engang om vore børnebørn. Konsekvenserne vil blive nærkbare igennem generationer, sagde Lisa Jardine i går, da hun lancerede HFEAs internethøring ved en pressekonference i London.

Hun sammenlignede den forestående etiske debat med den, der fandt sted, da verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, blev født, også i Storbritannien, i 1978.

Men denne gang går vi et skridt videre. Dette er en genmodificering af ægcellen, sagde Lisa Jardine.

Briterne bliver blandt andet bedt om at tage stilling til, hvordan de tror, at det vil påvirke barnets identitet, at det har tre biologiske forældre. Og om barnet skal oplyses om, hvem donoren er, som det er tilfældet med kunstig insemination af et donoræg.

Et uafhængigt bioetisk råd, Nuffield Council on Bioethics (Nuffield Bioetiske Råd), anbefalede sidste år at legalisere den nye fosterteknik under forudsætning af, at donoren ikke sidestilles med en ægdonor af en hel ægcelle.

Men andre advarer mod, at en legalisering, som kan træde i kraft allerede til næste år, vil være en etisk glidebane.

Dette handler ikke bare om at helbrede en sygdom på et eksisterende menneske. Det handler om at skabe en ny slags fostre, og de ændringer, der skabes, gives videre til kommende generationer. Kunstig befrugtning i reagensglas kan ses som unaturligt, men man nøjes trods alt med at kopiere de biologiske mekanismer. Dette her er et stort skridt i en helt anden retning, hvor vi ændrer på livets byggeklodser for altid, siger Josephine Quintavalle fra organisationen Comment on Reproductive Ethics (Kommentar til Etik i Reproduktion).

På baggrund af høringen, som finder sted på internettet og ved to offentlige møder senere på året, vil HFEA i januar aflevere en rapport til sundhedsminister Jeremy Hunt, som derefter skal tage stilling til, om teknikken skal legaliseres.