Briter rejser ud af landet for at få kunstig befrugtning
Barnløse britiske par omgår ventelisterne for kunstig befrugtning ved at rejse til klinikker i Østeuropa, Cypern og Spanien, hvor adgangen til donoræg er lettere. Ekspert efterlyser fælles regler for at stoppe den såkaldte IVF-turisme
Alt for få britiske kvinder er villige til at donere ubefrugtede æg til barnløse kvinder. Det har skabt en lang venteliste, som desperate par omgår ved at rejse til Spanien, Cypern og lande i Østeuropa, hvor reglerne er mindre strikse end i Storbritannien og andre nordeuropæiske lande.
Det faktum får en fremtrædende ekspert i kunstig befrugtning til at efterlyse mere ensartede regler for fertilitetsbehandling i de forskellige europæiske lande.
Nationale regler forhindrer nogle i at få fertilitetsbehandling, som er fuldt lovlig i andre lande i EU, og det tvinger dermed folk til at drage udenlands for få den nødvendige behandling, advarer professor Poul Devroey fra Det Frie Universitet i Bruxelles ifølge den britiske avis The Times.
Et af problemerne i Storbritannien er, at donorer af såvel æg som sæd ikke længere er sikret anonymitet. Hertil kommer, at en kvinde, som vælger at donere et æg, højst får 3000 kroner i kompensation for rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Advarslen om de manglende ensartede regler kommer i forbindelse med en international konference i den franske by Lyon, hvor internationale eksperter i øjeblikket er samlet for at diskutere den seneste forskning inden for fertilitetsbehandling.
Canadiske forskere har således præsenteret det første barn, som er født efter en ny revolutionerende behandling, som giver nyt håb for kvinder, som ikke er i stand til at modtage den mere traditionelle IVF-behandling, (hvor æg og sædceller blandes sammen i en lille skål, hvorefter de befrugtede æg sættes op i kvindens livmoder) på grund af ellers harmløse cyster i deres æggestokke.
I stedet bliver æggene taget ud og modnet i en beholder ved hjælp af hormoner, før de bliver frosset ned. Et af æggene er allerede succesfuldt tøet op igen, befrugtet og indsat i moderen, som for et år siden fødte en pige. Yderligere tre kvinder, ud af de første 20 frivillige canadiske forsøgspersoner, er nu gravide efter en tilsvarende behandling, skriver avisen The Guardian.
Professor Poul Devroey anbefaler harmoniserede europæiske regler.
Disse regler skal sikre, at fertilitetsbehandlingen for barnløse par er sikker, konstruktiv og videnskabeligt funderet. Realiteten i dag er, at der er stor forskel i behandlingen i de forskellige europæiske lande. Lande som Storbritannien har en rationel og liberal tilgang, mens andre lande tilsyneladende afviser eller misbruger videnskabelige resultater, hvilket øger risikoen for enten moderen eller barnet, fastslår Poul Devroey.
Han understreger samtidig, at det stadig skal være op til de enkelte lande, om behandlingen også skal omfatte lesbiske og enlige kvinder.
Den britiske fertilitetsprofessor Bill Ledger fra universitetet i Sheffield er enig i, at de forskellige regler skaber problemer, men han ser ikke fælles EU-regler som løsningen.
Jeg har svært ved at forestille mig, at Tyskland og Italien vil ændre deres regler. Skal vi have fælles regler fra Bruxelles, risikerer vi, at mere konservative lande vil forsøge at ændre de mere liberale regler, vi har i Storbritannien på samme måde som de har forsøgt med stamcelleforskningen, siger Bill Ledger til The Times.
Han må dog erkende, at trods de liberale britiske regler er forholdene for barnløse i Storbritannien i dag sådan, at tusinder vælger at rejse til et andet land og dermed løbe risikoen for mere end ét barn, frem for at vente på deres tur i det britiske sundhedssystem.