Befriet fra svangerskabets byrde

På neonatale klinikker bliver man stadig dygtigere til at redde for tidligt fødte babyer, men der er alligevel grænser for, hvad en kuvøse kan klare, skriver universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm

ÉT EFTER ÉT blev æggene overført fra reagensglasset til de større beholdere; lynhurtigt blev bughindeforet skåret op, blastocysten faldt på plads, saltopløsningen blev hældt på ... og væk var flasken, ind i rummet for social forudbestemmelse (Aldous Huxley, Fagre Nye Verden, kapitel 1).

Den kunstige livmoder, som Huxley for godt 80 år siden gjorde til en del af sit fremtidsmareridt, eksisterer faktisk i dag. Ganske vist kun for dyr mus, geder og hajer men forskergrupper kloden rundt arbejder på at tage det næste skridt, der helt vil kunne befri mennesket fra svangerskabets byrde, som én af dem udtrykker det.

LÆS OGSÅ:Fertilitetsbehandling er blevet en kæmpe industri

Ved Cornell Universitet i staten New York har professor Hung-Chin Liu for længst haft held til at opdyrke slimhindevæv (endometrium) i en kunstig livmoder; og hun har fået muse-embryoer til at fæstne sig og vokse i vævet.

Ved institut for obstetrik og gynækologi på Juntendo Universitet i Tokyo har en forskergruppe under ledelse af Yoshinori Kuwabara anbragt gedefostre i kar med en kunstig fostervæske opvarmet til kropstemperatur; fostrene får næring gennem en mekanisk livmoder, der forsyner dem med iltet blod.

SOM ALTID VED biomedicinsk forskning er formålet ædelt: På neonatale klinikker bliver man stadig dygtigere til at redde for tidligt fødte babyer, men der er alligevel grænser for, hvad en kuvøse kan klare.

Tærsklen for tidlige fødsler er for længst dykket under tærsklen for sene aborter, men ret meget længere ned end 22.-23. graviditetsuge kommer man næppe med den eksisterende teknologi. Hvis man derimod kan erstatte kuvøsen med en kunstig livmoder, som fostret kan vokse i indtil den naturlige termin, åbnes helt nye muligheder.

Det er formålet. Og det er altid kun formålet, de kortsynede beslutningstagere i departementer og forskningsstyrelser tager stilling til, når bevillinger skal distribueres. Muligheden for utilsigtede følgevirkninger overlades i reglen frejdigt til os andre.

VI KAN SÅ NÆRE vores bekymringer ved for eksempel at læse molekylærbiologen Aarathi Prasads nye bog Like A Virgin (på dansk: Som en jomfru. Hvordan videnskaben omformer reglerne for sex). Prasad fremstiller den kunstige livmoder som en biologisk og social ligemager, der kan bane vej for en i sandhed ny tænkemåde om køn og sex. Og hun forventer, at rationelle og karrierebevidste kvinder kan blive pionerer for denne teknologi.

Med en kunstig livmoder vil både mænd og kvinder kunne reproducere sig helt uden samleje. Uanset seksuel orientering, uanset parforholdsstatus, uagtet reproduktive defekter vil man kunne kombinere sit eget dna med en anden persons. Graviditeten kan forløbe uden komplikationer og uden den smertefulde fødsel. Og man får sat en stopper for den reproduktive udbytning af fattige rugemødre i fjerne lande.

Men vil lovgiverne da nogensinde tillade en sådan udvikling? Ja, mon ikke de kortsynede beslutningstagere i diverse styrelser til den tid kan finde nye, rationelle argumenter? For eksempel de mange risici ved en naturlig graviditet: Fostrene behøver ikke længere være afhængige af mødrenes livsvaner. Skadelig påvirkning fra alkohol, nikotin og medicin kan undgås. Og moderens hjertelyd kan transmitteres trådløst til laboratoriet.

Hvor bliver vi mennesker frie! Fagre ny verden.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk