Bør sædbanker stille krav til forældreevner?
Sagen om en kun 16-årig pige der blev insemineret med sæd fra den danske sædbank Cryos, har medført krav om forældreegnethedserklæringer fra både eksperter og politikere. Men der er flere problematikker forbundet med et sådan krav
(Rettet 02.03 kl.21) Bør man undersøge om folk, der bestiller donorsæd over nettet, er egnede som forældre?
Det spørgsmål er relevant, efter Berlingske i mandags bragte historien om en kun 16-årig engelsk pige, der på sin adoptivmors opfordring blev gravid med brug af sæd bestilt pr. postordre fra den danske sædbank Cryos International.
LÆS OGSÅ: Mor fik datter til at inseminere sig selv med donorsæd
Hos Cryos tager det ikke mere end et par minutter at bestille en klat sæd til levering med posten 1-2 dage efter. Nemt og smertefrit. Lidt for nemt, mener Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om kommercialisering af kroppen, Thomas Ploug.
Han mener, at al salg af sæd bør foregå via en klinik. Ved helt at indstille salget af sæd til privatpersoner, kan man holde kontrol med forældreegnetheden.
Fertilitetsklinikkerne skal tage ansvar for dem, der køber sæden, ved at sørge for, at det foregår på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Men de skal også tage ansvar for det, der kommer ud af det, nemlig barnet, ved at bedømme forældreegnetheden. Det er en enkel måde at regulere det på, og det er ikke særlig omfattende, siger han.
Forældreegnethedserklæringer i en eller anden form skal være et krav i alle de lande, som danske sædbanker sælger sæd til, for etikken er grænseløs, mener Thomas Ploug. Det betyder, at hvis en dansk fertilitetsklinik vil sælge i udlandet, så skal man fra politisk side arbejde på at harmonisere reglerne, sådan at der også ydes en rådgivning i udlandet. Danske sædbanker skal kun sælge igennem klinikker, ellers skal de slet ikke sælge til udlandet. Det kan ifølge Thomas Ploug enten være klinikker, der drives af den danske sædbank, eller det kan være fertilitetsklinikker i det enkelte land.
LÆS OGSÅ: Singlemødre findes også uden for den moderne vestlige civilisation
Adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, Stine Willum Adrian, har forsket i kunstig befrugtning, og mener, at situationen er langt mere kompleks end som så. Hun bakker kraftigt op om, at arbejde for at undgå den slags tragiske eksempler, som det blev set i England. Hun mener, spørgsmålet skal diskuteres til bunds, men tvivler på, at indførelsen af forældreegnethedsbedømmelser på klinikker er så enkelt, som det lyder.
Når man sælger sæd over grænser, er det en vare, så derfor er den ikke reguleret af de lovgivninger, der gælder i de enkelte lande. Man kan godt gå ind og forsøge at regulere, men problemet er, at sædbankerne agerer globalt. Så skal man gå ind at sige, at der ikke er fri bevægelighed over grænserne, men så går man ind over EUs bestemmelse om den frie bevægelighed af varer, siger hun.
Men Thomas Ploug mener ikke, at umiddelbart praktiske forhindringer skal stå i vejen for en lovgivning på området. Hvordan lovgivningen præcis skal udformes i praksis, er ganske rigtigt et yderligere spørgsmål, der rejser sig. Men i første omgang peger sagen på det principielle problem, mener han. Og tilføjer, at det i øvrigt er misforstået, at der er og skal være fri bevægelighed af alle varer inden for EU.
I nogle EU-lande er visse typer medicin receptpligtig, mens det i andre EU-lande kan købes i håndkøb. I lande med receptpligt er det ikke lovligt at importere medicinen via køb over internettet fra et andet EU-land, siger han.
Men sagen er, påpeger Stine Adrian Willum, at i et land som for eksempel Italien, hvor sædinsemination er forbudt, da er sæd i sig selv ikke er en ulovlig vare. Det ulovlige består i, at sundhedspersonale foretager insemination af sæd.
LÆS OGSÅ: Fertilitetsturister strømmer til Danmark
Men selv hvis det skulle lykkes at indføre forældreegnethedserklæringer på EU-plan, peger Stine Willum Adrian desuden på den store usikkerhed, der er forbundet med de forældreegnethedsvurderinger, der foretages på fertilitetsklinikker.
Der er stor forskel på den forældreegnethedstest, du laver i adoptionssystemet, og det du gør på en fertilitetsklinik. Virker man nogenlunde fornuftig, så kommer man i behandling. Men der er jo ikke et system, ligesom i adoptionssystemet, hvor du skal igennem flere behandlinger og har socialrådgiver inde over, siger hun.
Et af de helt store problemer i den konkrete sag, som Berlingske refererede til, var da også, at den forældreegnethedsvurdering, der i sin tid blev foretaget af datterens adoptivmor, tydeligvis var fejlslagen. Og denne usikkerhed kan man aldrig komme udenom.
Der er altid et spørgsmål om forældreegnethed. Skal vi også lave forældreegnethedstest på forældre, som bare vil have et barn? spørger hun.
Det er en meget kompleks problemstilling. Man har en forestilling om, at lovgivninger kan styre alt, og så bliver alt godt. Det tror jeg desværre ikke er tilfældet, siger hun.
Thomas Ploug medgiver, at der er forskel på den systematiske måde, som en forældreegnethedsvurdering foregår på ved adoption, og sådan som det foregår på fertilitetsklinikker, ligesom det er umuligt at gå ind at opstille grænser for folk, der får børn på helt naturlig vis. Men det betyder ikke, at området skal have lov til at være ureguleret.
Vi skal selvfølgelig nøje overveje, hvordan vi skal regulere det her, men det kan ikke passe, at det som det eneste område ikke er reguleret. Der vil stadig være folk, der kan snyde rådgiverne, men der er jo folk der kan snyde et hvilket som helst system. Spørgsmålet er: kan vi opnå noget ved det! Og der tror jeg klart, svaret er ja, siger han.
I denne artikel har der tidligere stået, at det også kun tager få minutter at bestille sæd via European Sperm Bank/Nordic Cryobank, og at det derfor er meget nemt at gøre. Dette er ikke korrekt. European Sperm Bank/Nordic Cryobank kræver altid, at patienten er tilknyttet og godkendt af en sundhedsperson. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.