Kvinde sagsøger sædbank for barn med forkert hudfarve

To sædprøver er blevet forvekslet i den amerikanske sædbank Midwest Sperm Bank. Sædbanken har undskyldt, men er nu blevet sagsøgt. Foto: Scanpix

I USA har en hvid kvinde netop sagsøgt en sædbank, fordi hendes barn blev sort. Også i Danmark er der blevet lagt sag an mod en sædbank

En lille, sød mulatpige med chokoladebrune øjne og sorte krøller er blevet omdrejningspunkt for en større retssag om kunstig befrugtning og race i USA.

Pigen skulle nemlig have været hvid, hvis det stod til hendes to hvide mødre.

I 2011 blev en 36-årig kvinde fra delstaten Ohio, Jennifer Cramblett, insemineret med sæd fra sædbanken Midwest Sperm Bank.

Sammen med sin kvindelige partner valgte hun sæd fra en hvid donor med blå øjne. Men da Jennifer Cramblett fem måneder inde i graviditeten henvendte sig for at høre, om det var muligt at få mere sæd fra samme donor, fandt hun ud af, at der var sket en fejl: Donoren var ikke hvid, men afro-amerikaner.

Det har nu resulteret i en lille pige, Payton, der har et noget anderledes udseende end sine forældre. De to kvinder har fået refunderet alle deres udgifter fra Midwest Sperm Bank, der også har undskyldt for forvekslingen i et brev.

Men det var ikke nok for Jennifer Cramblett, der i sidste måned lagde sag an mod sædbanken for den "følelsesmæssige og økonomiske smerte", forvekslingen ifølge hende har medført.

Sagsanlægget fokuserer på det faktum, at datteren Payton, der nu er to år, skal vokse op i et samfund primært bestående af hvide mennesker:

”Hvordan kunne de lave en fejl, der er så personlig?,” siger Jennifer Cramblett i et interview til nyhedsbureauet Associated Press. 

I sagsanlægget står der, at hun elsker sin datter meget højt, men selv er vokset op med fordomme og stereotypier om folk af en anden hudfarve end hvid. Det skaber ”frygt og angst” for datterens fremtid og hendes trivsel i et samfund, hvor hun tydeligvis er anderledes.

I byen Uniontown i Ohio, hvor parret bor, er langt de fleste af de 3300 beboere hvide. I sagsanlægget mod sædbanken er en række eksempler listet op på de konkrete problemer, den anderledes hudfarve kan give Payton og hendes mor i dagligdagen.

”At få klippet sin datters hår er ikke specielt problematisk for de fleste unge mødre, men i Jennifers tilfælde er det, fordi Payton har en hårtype, som er typisk for afro-amerikanere,” står der i sagsanlægget, som er refereret i The Washington Post.

”For at datteren kan få en ordentlig frisure, må Jennifer tage til en afro-amerikansk bydel, langt fra der, hvor hun bor, og hvor hun åbenlyst er anderledes i udseende og ikke just velkommen.”

Sagen har vakt debat på de sociale medier om, hvorvidt det er racistisk at sige åbent, at det er et problem at være sort, som Jennifer Cramblett gør. 

Men sagen blotlægger også nogle problemer omkring sædbanker som en slags butikker og det, de sælger, nemlig sæd.

Jennifer Cramblett siger til avisen Chicago Tribune, at hun bemærkede, at sædbanken brugte håndskrevne notater i stedet for computerjournal, da hun indgav sin ordre. Det, mener hun, kan have været grund til, at nummeret på den donor, hun havde ønsket, blev forvekslet med et andet.

Crambletts advokat, Tim Misny, siger, at det overordnede mål er at få sædbankerne til at ændre deres procedure, så den bliver mere gennemsigtig.

”Forhåbentlig kan vi forhindre, at dette nogensinde sker igen,” siger han til avisen Chicago Tribune.

I en tidligere sag fra 2009 sagde en dommer i New York god for, at en 13-årige amerikansk pige, undfanget med sæd fra en anonym donor, kunne lægge sag an mod en sædbank. Årsagen var, at pigen oplevede indlæringsproblemer, der var genetisk betingede og beviseligt stammede fra hendes far.

Herhjemme i Danmark har der kørt en sag mod sædbanken Nordic Cryo Bank i København, der handlede om sikkerhed.

Sædbanken er blevet kritiseret for at have overset den arvelige sygdom NF1 hos en donor. Gennem den donerede sæd er sygdommen givet videre til i alt ni danske børn.