Teater holder fast i Breivik-opsætning trods heftig kritik

En særlig fodboldskulptur skabt af den østrigske kunstner Andre Heller markerer VM i fodbold foran Brandenburger Tor i Berlin. Muslimske organisationer i Tyskland appellerer nu om, at tyske muslimer og tilrejsende muslimske fodboldfans ikke lader sig provokere af tyske højreradikale under VM. -- Foto: Scanpix. Foto: Torben Klint Denmark

CaféTeatret i København lader sig ikke stoppe af kraftig modstand mod at dramatisere Breivik. Nu har et hollandsk teater også fået ideen at sætte Breivik på de skrå brædder i en fiktiv samtale med Geert Wilders

Kritikken har været massiv mod CaféTeatret i København, efter det kom frem, at det arbejdede på et teaterstykke om massemorderen Anders Breiviks højreradikale manifest.

Men reaktionerne på det kommende teaterstykke har ikke kun været negative. Adskillige har også givet udtryk for, at de synes, det er vigtigt at sætte fokus på terrorisme og fanatisme, lyder det fra teaterleder Christian Lollike fra det københavnske teater.

LÆS OGSÅ: Dilemma: Er det i orden at dramatisere Breivik?

Han holder derfor fast i sin beslutning om at skrive og opføre et teaterstykke med udgangspunkt i Breiviks manifest. Det skriver Politiken.dk.

Beslutningen om at fortsætte teaterstykket har han truffet på trods af, at han i de sidste uger med egne ord har set sig selv beskrevet som både skrupelløs og sensationslysten.

"De mange henvendelser og indlæg har gjort indtryk, og de har klart bragt mig i tvivl. I de første beskrivelser fik jeg nærmest indtryk af, at der stod en hel nation og syntes, at det var forfærdeligt, hvad jeg havde gang i," siger Christian Lollike til Politiken.dk.

"Men jeg tror, at en del af modstanden skyldes, at folk ikke ved, hvad jeg vil, og tilmed måske heller ikke ved, hvad scenekunst også kan være. Derudover har debatten i Norge vist sig med flere nuancer, end jeg i første omgang fik indtryk af."

Christian Lollike er stadig i researchfasen omkring teaterstykket. Hans tanke er, at synspunkterne i de mange læserbreve og personlige breve, han har fået, skal blive afspejlet i stykket. Især har henvendelser fra personer i Norge, der er i sorg over tragedien, gjort stort indtryk på ham.

|

Det er dog ikke kun negative og kritiske henvendelser, han har fået fra Norge:

"På det seneste har jeg også fået henvendelser fra nordmænd, der opfordrer mig til holde fast i en undersøgelse af, hvad det er for en racisme og højreradikalisme, der kan skabe en Anders Breivik," siger Christian Lollike.

Det er ikke kun i Danmark, at Breiviks handlinger har givet inspiration til teaterverdenen. Et hollandsk teater går nu skridtet videre og vil opsætte en dramatisering af en tænkt samtale mellem Breivik og den kontroversielle hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders. Brevik har beskrevet sin beundring for den hollandske politiker i sit såkaldte manifest og har blandt andet citeret Wilders.

LÆS OGSÅ: Breivik og Wilders indtager scenen sammen

Stykket er skrevet af den hollandske forfatter Theodor Holman og har efter planen premiere den 22. marts i kulturhuset i Amsterdam.