Kritik af sex på galleri: Mere kedeligt end kunst

Kan tre timers samleje påvirke danskerne til at være mere åbne omkring deres drifter? Eller er teaterinstruktør Michael Iversens udstilling Blottet for Skam et kommercielt initiativ, der skal tiltrække tilskuere? Sexolog Joan Ørting mener, at projektet er lige så banalt, som at se nogen støvsuge eller gå ud med skraldet

Det er ikke for sarte sjæle, når Kunstcentrum i Silkeborg i næste uge åbner op for en udstilling, hvor pornomodeller er hyret til at dyrke sex i tre timer foran galleriets besøgende.

Initiativtageren Michael Iversen ønsker med denne udstilling at sætte fokus på danskernes distancerede forhold til kroppen og det naturlige i sex.

Men har hr. og fru Danmark brug for at være vidne til et samleje?

LÆS OGSÅ:10 kunstværker på kant med etikken

Galleristen fra Kunstcentrum, Anne Poulsen, blev selv tændt på ideen efter kun to minutters betænkningstid. Hun mener, at danskerens frygt for at være fysisk blottet er yderst relevant:

Da Michael Iversen henvendte sig og forslog projektet, blev jeg selv forlegen og blufærdig. Min egen blufærdighed blev krænket. Og det er netop det, der gør, at det bliver kunst. Her stiller man sig selv spørgsmålet: kan jeg rumme det?

LÆS OGSÅ: Etisk Råds formand: Sex er fyldt med etiske paradokser

Men ikke alle kan se udstillingens relevans eller kunsten i det. Astrid Højgaard, overlæge på sexologisk klinik på Aalborg Sygehus, ser ikke Michael Iversens projekt, som en relevant kommentar til danskernes forhold til sex.

Skuespillerne får penge for at deltage, og de opfører sex for penge, det er der ikke noget nyt i, det er det vi kender som porno.

At udstillingen ønsker at afmystificere sex, kan ifølge Astrid Højgaard ikke ske, på grund af udstillingens fremvisning af pornomodeller, der har sex:

Det afspejler ikke virkeligheden, idet det ikke er et spontant møde mellem to mennesker, og hvad problematikken kan være omkring det møde. Det bidrager ikke til nogen offentlig debat om danskernes seksualitet.

Hun mener imidlertid, at pornoen er en del af vores seksualitet, men tilføjer:

Ved porno lægger man en del af sin seksualitet uden for sig selv. Man kan inddrage det i det omfang man har lyst, men projektet (Blottet for Skam red.). bidrager ikke til nogen offentlig debat om danskernes seksualitet.

Plathed eller provokation?

Joan Ørting er enig i Astrid Højgaards opfattelse af udstillingen. Hun mener, at kunst skal ændre virkeligheden og bidrage til at anskue verden fra en ny vinkel.

Det her, er det samme som til hverdag. Det er ikke kunst, det er plat, vi kunne lige så godt filme os selv have sex og stille det op til skue.

Hun fortæller dog, at der selvfølgelig er en problematik omkring danskernes sexliv.

Det er rigtig nok, at det er vanskeligt at tale om erotik i hjemmet. Det er svært at tale om at få gnisten tilbage i forholdet. Men det vi kommer til at se på udstillingen, er to mennesker, der kan lide at bolle foran andre, det er altså ikke anderledes end at se et live sexshow.

Men den problematik mener Joan Ørting ikke, at Michael Iversens udstilling bidrager til, da det fremvises af pornomodeller:

Porno er ikke særlig tabubelagt i samfundet, det er den vanskelige samtale derhjemme og at kommunikere om ens sexliv, der er en udfordring.

Anne Poulsen argumenterer stadig for nødvendigheden af en debat om seksualitet og nøgenhed:

Jeg har blandt andet talt med skoler, der ikke kan få deres unge elever til at gå i bad uden tøj på efter idræt. Man kan se en forskel i diskursen i dag sammenlignet med ti år tilbage. Kvinder ligger for eksempel ikke topløse på stranden længere. Jeg er også selv blevet mere fremmedgjort, og har samme forbehold. Det er det, udstillingen skal prøve at gøre op med.

Kunsten at få opmærksomhed

Udstillingen har høstet en del mere foromtale end de fleste andre kunstudstillinger, der er blevet vist i den seneste tid. Så ind til videre mener Anne Poulsen, at udstillingen har virket efter hensigten:

Det har allerede været kunst nu, fordi debatten er i gang, det er det, der har været meningen med udstillingen. Kan vi røre noget i mennesket, som rykker folk ud af stuen?

Her mener Joan Ørting, at Michael Iversen primært er ude efter omtale frem for at udtrykke sig kunstnerisk:

Et pornosamleje får ikke nok opmærksomhed i en swingerklub, men ved at sætte det ud i en kunsthal i Silkeborg, får han meget opmærksomhed, og det er det han er ude efter. Det er jo kommercielt. Det er det samme som den måde, man bruger sex i reklamer, det ser jeg ikke som erotik.

Udstillingen kan opleves på Galleri Kunstcentrum i Silkeborg torsdag den 23. august kl. 19-22.