Kan man udstille levende sorte mennesker i bure?

En kvinde demonstrerer mod Brett Bailys stykke 'Exhibit B' i Paris ved at holde et protest-skrift, 7. december 2014 Foto: © Corbis. All Rights Reserved.

Menneskelig zoologisk have skaber uro. Teater, der skal kritisere kolonialismen, beskyldes for at være racistisk

Den sydafrikanske kunstner Brett Baileys forsøg på at udstille kolonialismens racistiske syn på de sorte er blevet mødt med voldsomme demonstrationer i Paris. I byen Saint Denis i udkanten af Paris har en såkaldt ”Anti-negrofobi Brigade” forulempet de tilskuere, der ønskede at se forestillingen ”Exhibit B”, der er en mellemting mellem et teaterstykke og en avantgardisk installation. Sammenstødene var så voldsomme, at forestillingen blev taget af plakaten.

En underskriftindsamling mod ”Exhibt B” har fået over 20.000 underskrifter. Og nu er kritikerne gået til domstolene for at få nedlagt forbud mod forestillingen, der dog foreløbig vises frem til den 14. december på teatret Le 104 i Paris.

Sagen har rejst debat om ytringsfriheden, men også om hvad racisme og anti-racisme er, og om hvem der har legitimitet til at definere, hvad racisme mod sorte er.

”Exhibit B” viser en såkaldt ”menneskelig zoologisk have”, som var populære i 1800-tallet. Sorte mennesker bliver udstillet som dyr i bure, og teaterstykket består af en række tableauer, der viser sorte skuespillere i bure i forskellige situationer. En næsten afklædt sort kvinde spiller rollen som Saartjie Baartman, som blev født i det nuværende Sydafrika og døde i Paris i 1815 efter at være blevet en berømt kuriositet, der blev vist frem på markedspladserne under navnet Hottentot-Venus.

Skuespillerne stirrer publikum direkte i øjnene fra deres bure, mens tilskuerne spadserer fra det ene tableau til det andet.

”Publikum er en del af installationen og en del af hvert tableau. Skuespillerne skaber øjenkontakt til tilskuerne, som bliver tvunget til at vælge, om de vil se eller vende øjnene væk,” siger Brett Bailey til magasinet Altermonde.

Frankrigs store anti-racistiske organisationer, som Menneskeretsligaen, LDH, Bevægelsen mod Racisme og for Mellemfolkeligt Venskab, MRAP og Ligaen mod Antisemitisme og Racisme, LICRA, støtter Brett Bailey og anmoder i en fælles pressemeddelelse kulturministeren om at beskytte ytringsfriheden og publikums ret til at se forestillingen.

”Det er en forestilling, der kritiserer racismen og den vold, der er blevet udøvet mod sorte gennem tiden og tvinger publikum til at se en fortid og en nutid i øjnene, som samtidig nidstirrer os og udfordrer os, uanset vores hudfarve,” skriver organisationerne.

Forestillingen har tidligere mødt modstand i blandt andet London i september, hvor den også blev aflyst, og blandt andet det britiske dagblad The Guardian spurgte dengang om, hvordan man kan vide, at ”tilskuerne ikke bare kommer for at se nogle sorte i bur.” For stykkets franske kritikere er ”Exhibit B” netop den rene, skære racisme, der udstiller sorte i en ydmygende og nedværdigende situation. Og dermed vedligeholder de stereotype billeder af sorte i stedet for at fokusere på de sortes egen kamp for værdighed.

”Ja, en antiracistisk forestilling kan være racistisk,” skriver skuespilleren og komikeren Amandine Gay, der selv er sort, i en kronik på nyhedssiden Slate.

”Brett Bailey er en hvid sydafrikaner opvokset i Cape Town under apartheid. Problemet med forestillingen er, at den hvide mand fortsætter med at vise sorte i situationer af undertrykkelse og underkastelse,” skriver Amandine Gay, der havde foretrukket, at fokus var på de sortes egen kamp for værdighed.

Og talsmanden for Anti-negrofobi brigaden, der identificerer sig selv som Franco, siger til dagbladet Libera-tion, at ”vores brud med de såkaldte anti-racisitiske organisationer er totalt. Vi har indsamlet 20.000 underskrifter, vi har argumenteret i flere måneder. Alligevel nægter de hvide magthavere at høre os. Vi får bare at vide, at vi ikke forstår os på kunst.”

”Debat, ja. Censur, nej,” lyder svaret i en fælles pressemeddelelse fra direktørerne for TNP-teateret i Saint Denis og Le 104 i Paris, der tidligere på året blev mødt med forsøg fra ultrakatolske organisationer på at forhindre teaterforestillinger, som blev betegnet som blasfemiske.