Tidligere ambassadør bløder op på tortur-udtalelser

I ny film siger tidligere ambassadør for Israel, Carmin Gillon, at han i dag er fortaler for en selvstændig palæstinensisk stat, og at Israel "gør livet ubærligt for millioner". Arkivfoto af Carmi Gillon. Foto: BENT MIDSTRUP/

Carmi Gillon, tidligere ambassadør for Isreal, vender næste weekend tilbage til Danmark i forbindelse med jødisk Filmfestival

Moderat fysisk pres kan være i orden.

Denne korte sætning satte gang i en voldsom debat i 2001, da Carmi Gillon, tidligere leder af den israelske efterretningstjeneste Shin Bet, blev udnævnt til Israels ambassadør i Danmark. Han talte nemlig åbent for at bruge mild tortur under afhøring af fanger for eksempel terrorister.

Gillon rejste tilbage til Israel i 2003, men næste weekend er han igen i Danmark i forbindelse med Jødisk Filmfestival i København. Her skal han tale om dokumentarfilmen The Gatekeepers, hvor seks af Shin Bets tidligere ledere, blandt andet Gillon, selv er i afhøringsstolen for at granske fortiden.

I filmen siger Gillon blandt andet, at han i dag er fortaler for en selvstændig palæstinensisk stat, og at Israel gør livet ubærligt for millioner. Filmen sætter desuden fokus på det etisk korrekte i Shin Bets brug af tortur.

Til Kristeligt Dagblad siger Carmi Gillon i dag, at de senere års forbedrede sikkerhed i Israel, blandt andet i kraft af den omdiskuterede mur på Vestbredden, har gjort moderat fysisk pres af fanger overflødigt.

Dengang jeg var i Danmark, var Israel midt i intifadaen, og der var en selvmordsbombe i Tel Aviv eller Jerusalems gader hver anden dag. I dag er det moderate fysiske pres slet ikke relevant, fordi sikkerheden er forbedret. Og det takker jeg Gud for.

I forhold til Israel er diskussionen fortid, men jeg anerkender, at der er brug for den andre steder i verden. For eksempel omkring Guantanamo-basen og de mennesker, som sidder der. Jeg ville ønske, at den amerikanske præsident Obama ville holde de løfter, han har afgivet en del gange nu, og lukke Guantanamo, siger Gillon.

Han svarer dog nej til spørgsmålet om, hvorvidt han principielt har ændret holdning til moderat fysisk pres over for eksempelvis terrorister. Reaktionen på hans udtalelser i Danmark ser han som et sammenstød mellem to forskellige virkeligheder den københavnske og den i Jerusalem. Siden da har han kaldt København for Menneskerettighedernes Hovedstad, og det er ikke kun baseret på dansk naivitet, påpeger han.

Det er kun godt! Prisen bliver betalt af såvel den israelske soldat som den gravide palæstinensiske kvinde, som skal igennem muren, hvis hun skal på hospitalet. Men det glemmer politikerne nogle gange, når de har diskuteret strategiske løsninger for konflikten. At der er mennesker bag dette her.