Må man juble over bin Ladens død?

People react outside the White House after President Barack Obama announced that Osama bin Laden was killed, in Washington, May 1, 2011. President Obama announced that Osama bin Laden, the mastermind of the most devastating attack on American soil in modern times and the most hunted man in the world, was killed in a firefight with United States forces in Pakistan on Sunday. (Doug Mills/The New York Times) Foto: DOUG MILLS Denmark

MED AFSTEMNING Al Qaeda-lederen Osama bin Ladens død skaber glæde hos både almindelige mennesker og statsledere. En feltpræst, en filosof og en tidligere formand for Det Etiske Råd vurderer her, om den jubel er legitim

Tusinder af mennesker er strømmet til Det Hvide Hus for at fejre Osama bin Ladens død. Præsident Obama udtaler, at retfærdigheden er sket fyldest. Og herhjemme har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidt udtalt, at de "glæder sig" over Osama bin Ladens død.

Men er det etisk forsvarligt at juble over et menneskes død?

LÆS OGSÅ:Løkke glæder sig over bin Ladens død

Lektor i filosofi ved Københavns Universitet Klemens Kappel mener ikke, man skal løfte pegefingeren over for dem, der hylder Osama bin Ladens død, da det ikke nødvendigvis er en ond handling:

"Jeg vil ikke bebrejde dem, der gør det. Det er en meget forståelig reaktion, at man jubler. Dem der jubler er næppe dårlige mennesker. Jeg tror at det er at være kommet et skridt videre i en kamp mod en terrororganisation. Hvis man jubler over, at det går de gode dårligt, er det et problem."

LÆS OGSÅ:"Osama bin Ladens død kan på ingen måde vække sand glæde"

Det er specielt de følelser, amerikanerne må have, som Klemens Kappel anerkender:

"Det er selvfølgelig et moralsk tab, når et individ dør, også selvom der er tale om en skurk og en frygteligt person som Osama bin Laden. Men der kan være så mange rimelige følelser forbundet med det, at det er helt undskyldeligt og dermed moralsk tilladeligt. Det er selvfølgelig ikke moralsk påkrævet at juble, men i den her situation synes jeg det er ok, siger han og uddyber:

"For nogen er det formentlig også en følelse af hævn og retfærdighed. Jeg er ikke selv tilhænger af hævnmotiv som begrundelse for handlinger, men man er jo ikke nødvendigvis et dårligt menneske, fordi man har et hævnmotiv. Det er inde for rimelighedens grænser, at man jubler - også som følge af hævnmotiv."

Tidligere formand for Etisk Råd Erling Tiedemann har i et tidligere interview til Kristeligt Dagblad givet udtryk for, at man efter terrorangrebet 11. september ikke skulle give efter for hævnen, men stræbe efter forsoning.

LÆS OGSÅ:Straf skal ikke forveksles med hævn

I dag kan han dog godt forstå amerikanernes glæde, men han vil hellere beskrive deres reaktion som lettelse frem for jubel.

"Det er efter min mening helt i orden at føle lettelse og også at give udtryk for denne lettelse, når lederen af en terrororganisation med så meget på samvittigheden er blevet fanget. Men jeg vil ikke bruge ordet jubel.

Havde Erling Tiedemann været ude for samme angreb som USA, kunne han også finde på at lade sin lettelse komme tydeligt til udtryk og derfor vil han nødig fordømme dem, hvis lettelse går over i jubel".

"Det er symbolsk at hugge hovedet af en slange som al Qaeda. Den symbolske virkning gør, at lettelsen nok bliver ekstra stærk. Det at nogen har tilladt sig at gøre noget så utænkeligt mod USA, slipper de altså ikke godt fra. At slangen formentligt får et nyt hoved, er en anden side af sagen," siger han.

Præst Andreas Christensen har arbejdet som feltpræst i både Afghanistan og Irak.

"Jeg fik en lille morbid følelse, da jeg så jubelscenerne over Osamas død. Min situation er jo ikke den samme som deres. Men jeg kan også godt forstå de mennesker, som er sluppet af med det ikon på en fjende, som Osama har været", siger Andreas Christensen, der samtidig mener, at vi ikke skal fordømme den umiddelbare glæde hos især amerikanerne.

"At den angivelige hovedmand omsider skulle være fanget efter ti års jagt, det er da en kulmination, og det kan jeg da godt forstå fremkalder nogle glædesfølelser og nogle sejrsfølelser hos dem. Det må jo næsten være provokerende for dem, hvis vi andre siger "arh, slap nu lidt af," siger han og mener også, et reaktionen skal opfattes som en form for lettelse.

Feltpræsten vil ikke hylde den hævnfølelse, som glæden også kan opfattes som, men han håber Osamas død vil pege mod en bedre fremtid.

"Repressalier er sjældent noget særligt smukt, men på længere sigt håber jeg, det giver et skridt i retning af fred."