Løkke glæder sig over bin Ladens død

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (tv) og De Konservatives formand Lars Barfoed fremlægger regeringens Reformpakke 2020 på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag d.12.april 2011. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2011). Foto: Keld Navntoft

MED AFSTEMNING Osama bin Ladens død er "en skelsættende og markant begivenhed", siger statsministeren og lykønsker Obama

 
 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder Osama bin Ladens død for "en skelsættende og markant begivenhed i den globale indsats mod terror".

LÆS OGSÅ:Obama: Vi har dræbt Osama bin Laden

- Jeg lykønsker præsident Obama og det amerikanske folk med, at det er lykkedes at afslutte Bin Ladens æra af samvittighedsløs og umenneskelig vold og ødelæggelse.

LÆS OGSÅ:Espersen: Kampen mod terror må fortsætte

Det siger Løkke i en skriftlig meddelelse som reaktion på, at det er lykkedes USA at dræbe terrorlederen, som bliver anset for at være hovedmanden bag angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001, hvor op imod 3000 mennesker døde.

- På denne historiske dag skal vi tænke på de tusinder, som har mistet livet eller på anden måde er ramt af bin Ladens og al-Qaedas terror, siger han og fortsætter:

DOKUMENTATION:  Læs statsministerens udtalelse

- Den 11. september 2001 var ikke kun et angreb på USA, men på os alle. For de efterladte i New York, Pennsylvania, Washington, DC, og i resten af USA og rundt om i verden kan et kapitel i dag lukkes.

- Det samme gælder ofrene for bin Ladens andre rædselsfulde angreb på uskyldige de seneste årtier, siger statsministeren.

Løkke benytter lejligheden til at udtrykke respekt for dem, som kæmper mod terror først og fremmest i Afghanistan og siger i øvrigt, at Osama bin Ladens død ikke betyder, at kampen mod terror er afsluttet.

- Truslen fra al-Qaeda og andre terrorgrupper består. Men drabet på bin Laden viser, at vores stærke og vedholdende internationale indsats mod terror skaber resultater, siger Lars Løkke Rasmusen og tilføjer:

- I dag er et bevis på, at vi ved at stå sammen og ved at stå fast på vores grundlæggende værdier vil sejre i kampen for frihed og demokrati.