Kristne skal tage stilling til krig

I stedet for at lukke øjnene for det etiske mareridtslandskab, som krig er, bør kristne tage det ansvar, der følger med at være en krigsførende nation som Danmark. Det var budskabet ved et debatmøde om krig og kristendom i mandags i København

Den hjemlige duft af varm gryderet hænger stadig i lokalet. Sofaerne mellem potteplanter og plakater er stillet op i pædagogisk halvcirkel i passende afstand til kaffen. Og freden inden døre, der er akkompagneret af de fremmødtes venskabelige pludren, står i skarp kontrast til aftenens tema om den krigsfyldte verden udenfor. Vi er på Mødestedet i København, hvor Apostelkirken har inviteret til debatmøde om kristne perspektiver på krigshistorien.

Grundlaget for den kristne etik er en tro på, at mennesket er skabt i Guds billede. Menneskelivet er uerstatteligt og ukrænkeligt. Og det er i sig selv nok til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan krig hænger sammen med den kristne etik, forklarer sognepræst i Apostelkirken og arrangør Niels Nymann.

LÆS OGSÅ: Vi står alle i etiske dilemmaer hver dag

Men danskerne forsømmer den vigtige diskussion af, hvad der sker, hvis man som land vælger at gå i krig eller vælger ikke at gøre det, mener aftenens to debattører, som har taget plads foran forsamlingen.

Spørgsmålet om kristnes deltagelse i krig har altid eksisteret. Men mange leder efter for simple svar i en verden, hvor simple svar ikke findes. Jeg kunne ikke tænke mig en verden uden eksempelvis et politi, der balancerer magten. Men brugen af magt bør altid få os til at diskutere det, siger den amerikanske politolog og krigsforsker Richard Millett.

I stedet gøres krig til et spørgsmål om FN-mandater og udbredelse af demokrati, mener aftenens anden debattør, Tøjhusmuseets museumsinspektør Anton Pihl. Han arbejder lige nu med at revidere museets permanente udstilling om dansk krigshistorie.

Der er grund til at tage ved lære af den danske krigshistorie, for det er et etisk mareridtslandskab at gå i krig. Danmark har været, er nu og vil formentlig også fremadrettet være en krigsførende nation. Kristne har et valg: Vi kan vende den anden kind til, eller vi kan løfte vores sværd som engle og forsvare det gode mod det onde. Kristnes forbillede er det størst mulige forbillede. Kristus som eksempel er det næstekærlige, men også det godes sejr over det onde. Vi bør som kristne acceptere, at vi er en del af en krigsførende nation, og tage stilling til krig, siger han.

Men denne aften, hvor dilemmaer skal indkredses, udløser ordet accept straks en sagte mumlen fra salen, og en mand tager ordet.

Det synes jeg da ikke, vi skal acceptere. Krig handler ofte om egeninteresser snarere end interessen for at hjælpe andre. Og det synes jeg ikke, vi bare skal acceptere, advokerer Jonas Bønder-gaard.

Men netop derfor så Anton Pihl gerne, at kristne satte spørgsmålstegn ved ansvaret for menneskeliv og flygtningestrømme, når et land som Danmark vælger at gå i krig.

Krig er en alvorlig sag med store dilemmaer for den enkelte soldat og i virkeligheden også for alle os andre i samfundet. Den kristne etik giver os mulighed for at forholde os til det, siger Anton Pihl.