Kan man regulere sig til en etisk forsvarlig krig?

Sognepræst ved Frihavnskirken Andreas Christensen. Foto: Vibeke Toft.

Bliver en krig mere etisk forsvarlig, fordi den er omfattet af flere juridiske restriktioner?

Danmark har som nation brug for juridiske restriktioner for at kunne forsvare over for sig selv, at vi er en krigsførende nation. Men krigens etiske forsvarlighed ligger ikke i krigens regler; den ligger i krigens grundlag, siger tidligere feltpræst Andreas Christensen. Han er sognepræst i Frihavnskirken i København og har tidligere været udsendt som feltpræst i Afghanistan, Irak og senest i Libanon.

"Jeg vil ikke mene, at man generelt kan sige om en krig, at den bliver mere etisk forsvarlig, fordi der er mange regler. Mange af reglerne er opstået ud fra et kristent menneskesyn og et menneskerettighedssynspunkt. For eksempel, at man altid tager sig af sårede, og at fanger har rettigheder. Og det er klart, at når jeg ser sådan nogle regler, føler jeg mig endnu mere hjemme i en kristen kultur. Sådan ser jeg på det som teolog. Men en krigs etiske forsvarlighed skal dømmes på det grundlag, den bliver ført på," siger Andreas Christensen.

Derimod har den enkelte soldat gavn af reglerne for etisk at kunne forsvare krigshandlinger over for sig selv, vurderer Gorm Harste, lektor ved Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i krigsfilosofi. Ikke mindst, efter at soldaterne er vendt hjem og skal vurdere deres handlingers etiske implikationer i bagklogskabens klarsyn.

"Hvis man har handlet efter nogle forholdsvis stramme rules of engagement (regler for væbnet konflikt, red.), bliver det lidt lettere. For man kunne ikke have gjort noget andet. Man kan føle skyld og skam over handlinger i krig, men reglerne vil gøre det muligt at indramme og forsvare, hvad man har gjort. I stedet for selv at have gjort sig til dommer over liv og død. Unge soldater på 20 år forstår ikke, hvad krigen kommer til at betyde for dem på langt sigt. Når soldaten 20 år senere stadig ikke kan sove om natten, fordi vedkommende har skudt en civil," siger Gorm Harste.

"At have slået andre mennesker ihjel er en alvorlig belastning. Det er næsten som at slå sin egen identitet ihjel. Stramme rules of engagement er væsentlige for at undgå, at det bliver for stor en belastning at have slået andre ihjel," siger Gorm Harste.

Anderledes er opfattelsen hos Andreas Christensen. Han mener, at reglerne skal udgøre et grundlag for soldaternes handlinger, men at deres samvittighed er påvirket af mere subjektive opfattelser af soldaternes oplevelser og af krigen som helhed.

"Jeg tror ikke, at den enkelte soldat opfatter sig selv som mere eller mindre grusom eller som mere eller mindre etisk afhængig af de regler, han opererer under," siger Andreas Christensen.

Men når danskerne skal forholde sig til, at vi fører krig uden for landets grænser, styrker det opfattelsen af krigens etiske forankring, at styrkerne overholder stramme regler for kamphandlinger.

"Den almindelige vælger forventer, at danske soldater kæmper på et civiliseret grundlag. Og reglerne er med til at rense samvittigheden," siger Andreas Christensen.

mcghie@k.dk