Tyskland hiver nazismens rædsler frem i lyset

Historisk har Tyskland meget på samvittigheden, men det moderne Tyskland udmærker sig ved en enestående evne til ærligt at vedkende sig fortiden. Man prøver ikke at fortrænge eller fornægte nazismens rædsler, skriver Jørgen Carlsen.

Når man bevæger sig rundt i Berlin, bliver historien nærværende. Det gælder både historien tilbage til Napoleonskrigene, Martsrevolutionen i 1848 og sejrsmonumentet over blandt andet danskerne i 1864. Men i særdeleshed gælder det historien i det 20. århundrede med Weimarrepublikken, Det Tredje Rige og den kolde krig

Etisk set er i dag skrevet af højskole-forstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen.

BERLIN HAR i de seneste år været det foretrukne udflugtsmål, når vi på Testrup Højskole tager på studietur til udlandet. Byen er et skatkammer af kulturtilbud med et væld af museer, gallerier, skuespilhuse, operaer, baggårdsteatre og overraskende undergrundsaktiviteter.

LÆS OGSÅ:Da nazisternes retorik blev til virkelighed

Først og fremmest er det en by, der rummer mindelser om en dramatisk fortid som få steder i verden. Når man bevæger sig rundt i Berlin, bliver historien nærværende. Det gælder både historien tilbage til Napoleonskrigene, Martsrevolutionen i 1848 og sejrsmonumentet over blandt andet danskerne i 1864. Men i særdeleshed gælder det historien i det 20. århundrede med Weimarrepublikken, Det Tredje Rige og den kolde krig.

Historisk har Tyskland meget på samvittigheden, men det moderne Tyskland udmærker sig ved en enestående evne til ærligt at vedkende sig fortiden. Man prøver ikke at fortrænge eller fornægte nazismens rædsler. De skal tværtimod frem i lyset som en påmindelse om, hvad der kunne ske i en nation, der ellers var kendt som digternes og tænkernes land. Vergangenheitsbewältigung kalder man denne historiske selvransagelse.

Den oplever man i rigt omfang i Berlin. Utallige steder møder man for eksempel på fortovene mindeplader for de jødiske familier, der oprindeligt har haft deres adresser på dette sted, men som siden er forsvundet i holocaust.

ET AF DE OPLAGTE udflugtsmål i Berlin er Det Jødiske Museum.

Her findes en omfattende og informativ udstilling, som skildrer jødernes årtusindlange historie i Tyskland. I 2001 blev museet forøget med en særpræget tilbygning af arkitekten Daniel Libeskind. Bygningskroppen former sig som en forvredet davidsstjerne. Den er et stykke enestående dekonstruktivistisk arkitektur en arkitektonisk skulptur, som forsøger at stemme sindet, så man får en oplevelse af knugende håbløshed i Holocausttårnet og siden en fornemmelse af, hvor forløsende det kan være at træde ud under åben himmel og ånde frit.

Skal man besøge museet, vil man typisk tage U-banen til Hallesches Tor og bevæge sig mod nord. På vej til museet vil man i fortovet bemærke en granitflise med en inskription af den svenske forfatter Thomas Thorild (1759-1808). Tänka fritt är stort, tänka rätt er större, står der mejslet i granit. Nedenunder bliver citatet gentaget i både tysk og engelsk oversættelse.

Citatet kunne ikke være valgt bedre. På den ene side er teksten elementær og ligetil i sit tankeindhold. På den anden side rummer den en stående udfordring for ethvert tænkende menneske. Den optræder som modgift mod enhver fanatisme og vildfaren idealisme.

Vi er så vant til at tiljuble ytringsfriheden som en grundlæggende menneskeret. Javist. Men Thomas Tho-rild tillader sig at påstå, at den løsslupne frie tanke ikke i sig selv er tænkningens højdepunkt. Den overgås nemlig af den tænkning, der også besinder sig på sine konsekvenser for andre i samfundet. Den højeste form for tænkning rummer også en etisk dimension. Som tænkende væsen har man pligt til at søge retten.

Mange fortrædeligheder i menneskehedens historie ville være undgået, hvis man standhaftigt havde holdt sig til Thomas Thorilds udsagn.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskole-forstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk